Jeg l\u00e6rte et nyt ord at kende i sidste uge: Ventesorg.<\/p>\n\n\n\n
Ventesorg beskriver den tilstand, som man som menneske kan befinde sig i, n\u00e5r man ved, at et elsket medmenneske er uhelbredeligt syg. En situation, hvor man p\u00e5 den ene side \u00f8nsker at v\u00e6re d\u00e9r for det menneske, som skal d\u00f8 – men hvor man p\u00e5 den anden side ogs\u00e5 selv lider, fordi man s\u00e6tter alt andet i ens tilv\u00e6relse p\u00e5 pause.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst t\u00e6nkte jeg: Sikke godt ord. Det er rammende.<\/p>\n\n\n\n
Men s\u00e5 kom tanke no. 2: NEJ, stop, vent \u2026<\/p>\n\n\n\n
For hvad er det for en forventning til livet, som ligger til grund for begrebet ventesorg? At man kun kan v\u00e6re rigtig i live, vibrerende, i bev\u00e6gelse, glad og lykkelig, n\u00e5r ALT er godt? N\u00e5r man selv og ens n\u00e6rmeste er 100% raske og lever de liv, som man \u00f8nsker.<\/p>\n\n\n\n
Men det holder jo ikke. Det er et lyser\u00f8dt billede af virkeligheden, som vi kun f\u00e5r lov til at opleve IRL i korte glimt \u2013 hvis vi er heldige. For sandheden er, at livet er langt, lykken er kort, som Kim Larsen sang det.<\/p>\n\n\n\n
Lykken er nemlig ikke \u2013 trods en moderne fiks id\u00e9 i den velbj\u00e6rgede middelklasse – en basal rettighed. At tro det bliver en lang endel\u00f8s venten p\u00e5 Godot \u2013 og han kommer som bekendt altid f\u00f8rst i morgen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 nej, livet best\u00e5r OGS\u00c5 af lidelse, sygdom, angst, d\u00f8d, bekymring og uro. Og vi kan ikke s\u00e6tte os ned og VENTE p\u00e5, at alt er godt, f\u00f8r vi synes, at nu kan vi leve.<\/p>\n\n\n\n
Livet g\u00e5r derimod hele tiden fremad – uanset om vi er glade eller kede af, struttende af sundhed eller syge. Og vi skal derfor hele tiden v\u00e6re i bev\u00e6gelse. Ogs\u00e5 n\u00e5r det g\u00f8r ondt, n\u00e5r vi selv er syge \u2013 eller en af vores n\u00e6rmeste er alvorligt syge.<\/p>\n\n\n\n
For kun s\u00e5dan kan vi \u00e6re livet.<\/p>\n\n\n\n
Vi skal derfor v\u00e6lge livet ved at leve det \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r stormen raser, og skyggen ruger. Ellers f\u00e5r det m\u00f8rke ogs\u00e5 overtaget \u2013 og det m\u00e5 det ikke. S\u00e5 vi skal leve \u2013 indimellem p\u00e5 trods – med sygdommene, lidelsen og skyggerne. For s\u00e5 ser vi ogs\u00e5 gl\u00e6den, der bobler – og lyset, der skinner.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 ser vi hele livet \u2013 alle farverne i regnbuen.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg l\u00e6rte et nyt ord at kende i sidste uge: Ventesorg. Ventesorg beskriver den tilstand, som man som menneske kan befinde sig i, n\u00e5r man ved, at et elsket medmenneske er uhelbredeligt syg. En situation, hvor man p\u00e5 den ene … L\u00e6s resten