En af teatrets vigtigste roller \u2013 hvis ikke d\u00e9n vigtigste \u2013 er at afspejle virkeligheden og give beskueren en dybere forst\u00e5else af sig selv og sin tid.<\/p>\n\n\n\n
Og netop det g\u00f8res for fuld p\u00e5 skrue p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater, hvor man i \u00f8jeblikket spiller Henrik Ibsens \u201dEn Folkefjende\u201d med S\u00f8ren Pilmark i den altdominerende hovedrolle som den idealistiske \u2013 og i starten naive \u2013 l\u00e6ge Tomas Stockmann, der har fundet ud af, at vandet brugt i det kurbad, som er den store motor for byens v\u00e6kst, er meget forurenet.<\/p>\n\n\n\n
Stockmann vil selvsagt g\u00f8re noget ved det som rense jorden og oml\u00e6gge vandr\u00f8r med mere. Men det vil koste mange penge \u2013 og de facto lukke kurbadet. S\u00e5 byens spidser og magthavere \u2013 fra medierne over borgmesteren og til byens store pengemand \u2013 s\u00e6tter sig hurtigt, brutalt og med alle midler imod. Stockmann udr\u00e5bes til folkefjende \u2013 og farlig for demokratiet.<\/p>\n\n\n\n
Lyder det bekendt? Ja, men det er det ogs\u00e5. Stykket er nok skrevet for n\u00e6sten 140 \u00e5r siden, men det kunne v\u00e6re skrevet i dag. Kampen om magten, de kortsynede hensyn til egen vinding og alt det andet, der skader f\u00e6llesskabet \u2013 og i dag ogs\u00e5 kloden og livsbetingelserne \u2013 vinder som regel stadigv\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
N\u00f8rrebro Teaters version er s\u00e5 en opdateret og bearbejdet version af det gamle skuespil, hvilket kun g\u00f8r stykket endnu bedre. For dialogerne og billederne er vores tids. <\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rste akt er derfor virkeligheden 1:1 i et delvist morsomt, delvist sylespids-spiddende kammerspil med et v\u00e6ld af gode dialoger rundt om den p\u00e5 det tidspunkt agtede l\u00e6ge Tomas Stockmann. Vi m\u00f8der: <\/p>\n\n\n\n
Datteren Petra med de mange dr\u00f8mme og holdninger spillet med stor kraft af Camilla Lau.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8steren og borgmesteren, der lider af magt- og anerkendelsesyge \u2013 og som spilles med finesse og sans for de sm\u00e5 kig ind til s\u00e5rbarheden af Malene Melsen.<\/p>\n\n\n\n
Konen, den desillusionerede aktivist, spillet med \u00f8mhed over det spildte liv af Githa Lehrman.<\/p>\n\n\n\n
Svigermoderen med pengene og ambitionerne spillet med den ypperste fingerspidsfornemmelse af Marianne H\u00f8gsbro.<\/p>\n\n\n\n
Byens karriere-bevidste og selvcentrerede redakt\u00f8r spillet overbevisende af Frank Thiel.<\/p>\n\n\n\n
Hans endnu idealistiske journalistelev spillet med \u00e6gte indignation af Patrick A. Hansen.<\/p>\n\n\n\n
Den tilsyneladende verdensfjerne kunstner, der spilles med overlegen arrogance af Benjamin Kitter.<\/p>\n\n\n\n
Og endelig byens patron og pengemand, der spilles mesterligt af Tom Jensen, der som altid rager op b\u00e5de fysisk og skuespilsm\u00e6ssigt.<\/p>\n\n\n\n
Og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig S\u00f8ren Pilmark i den store hovedrolle, som han udfylder med en personificering og en kraft, der tvinger os i publikum til at tage imod ham og hans ord. Og is\u00e6r i anden akt, hvor virkeligheden stadig er vores og nutidens. Men hvor verden og vi vises i en version, som vi ikke har lyst til at se.<\/p>\n\n\n\n
Men S\u00f8ren Pilmark lader os ikke slippe. Vi m\u00e5 st\u00e5 det hele igennem \u2013 alle anklagerne, alle sk\u00e6ldsordene \u2013 og der er ingen undskyldninger. V\u00e6rst er dog de manipulationer, som vi ogs\u00e5 uds\u00e6ttes for \u2013 og som vi gennemskuer p\u00e5 scenen, men sj\u00e6ldnere kan g\u00f8re det ude i virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n
Lad den, der er uden synd (alts\u00e5 ren), kaste den f\u00f8rste sten, siger Jesus i Biblen. Det er en leveregel, som for l\u00e6ngst er blevet en del af vores f\u00e6lles kultur og etik, hvad enten vi er troende eller ej. Ja, vi t\u00e6nker ikke engang over, hvor denne regel om selv at v\u00e6re uden skyld for at kunne kritisere andre kommer fra.<\/p>\n\n\n\n
Stykkets oprindelige forfatter Henrik Ibsen, der aldrig deltog i det modernes gennembruds opg\u00f8r med religionen, var i udgangspunktet kristen p\u00e5 den personlige og pietistiske m\u00e5de. Men senere blev det samfundsengagerede aspekt tilf\u00f8jet til hans tro \u2013 og det l\u00f8ber ogs\u00e5 som en r\u00f8d tr\u00e5d i hans forfatterskab.<\/p>\n\n\n\n
Sp\u00f8rgsm\u00e5let om skyld og skam er derfor ogs\u00e5 det centrale i anden akt. For hvem er ren? Stockmann synes, at han er. Det er s\u00e5 mod ham, der kastes. Dog hverken brosten eller store sten, men h\u00e5rde ord og s\u00e5 lidt leverpostej-farvet grus. Det passer ogs\u00e5 til norsk \u2013 og dansk mentalitet.<\/p>\n\n\n\n
Jeg f\u00f8lte mig i hvert fald ganske ramt, selvom gruset l\u00e5 oppe p\u00e5 scenen. Ord er s\u00e5 ligegyldige, og det er kun handling, der taler iflg. Stockmann, som ender med at lade handling f\u00f8lge ord – og g\u00e5 hele vejen.<\/p>\n\n\n\n
Det skal man ogs\u00e5 \u2013 uanset hvad det koster, mener Stockmann. Det er voldsomt idealistisk. Der er samtidig ogs\u00e5 et glemt, men ultimativt krav i kristendommen om at g\u00e5 hele vejen og ofre alt. Et krav, som Ibsen var bevidst om, og som han derfor var n\u00f8dt til at lade Stockmann tage p\u00e5 sig.<\/p>\n\n\n\n
Det er s\u00e5 samtidig et s\u00e5 stort krav om selvopofrelse, at de fleste af os ikke kan leve op til det. Ligesom vi ikke kan leve op til hele tiden at h\u00f8re og sige sandheden, og kun sandheden, og hele sandheden og ikke andet end sandheden.<\/p>\n\n\n\n
Der er s\u00e5 bare lige det dj\u00e6velske i det, at troen p\u00e5 den fulde sandhed og ideen om, at vores demokrati fungerer tip-top, er blevet en del af vores kulturarv \u2013 og vores store fort\u00e6lling om os selv. Og s\u00e5 glemmer vi beh\u00e6ndigt og gerne, at vi ikke hverken kan eller vil leve op til noget af det.<\/p>\n\n\n\n
Det er forstemmende, men den er d\u00e5rlig nok. Og selvom jeg aldrig har forladt teatret s\u00e5 uforl\u00f8st, med s\u00e5 stor en sten i maven og i brystet, s\u00e5 f\u00f8les det rigtigt, at jeg i f\u00f8rste akt s\u00e5 den verden, som jeg kendte \u2013 og jeg i anden akt blev set og genkendt som alle de andre gr\u00f8dhoveder, r\u00f8vhuller og hvad vi ellers blev kaldt, mens Stockmann konfronterede os med vores magelighed, svaghed og svigt.<\/p>\n\n\n\n
For s\u00e5dan er det. Vi betaler alle en pris for vores behagelige liv. En pris, som m\u00e5ske i virkeligheden er alt for h\u00f8j \u2013 hvis vi turde t\u00e6nke efter. Det t\u00f8r Tomas Stockmann i skikkelse af S\u00f8ren Pilmark \u2013 og han g\u00f8r det mere \u00e6rligt og mere afkl\u00e6dt end nogen fysisk n\u00f8genhed nogensinde kunne illudere.<\/p>\n\n\n\n
For Stockmann\/Pilmark (for det er, som flyder rollen og manden sammen til \u00e9n) er spejlbilledet af samfundet, af mig og alle andre. Og derfor skal denne sprudlende, grumme, vanvittige og vigtige forestilling \u201dEn folkefjende\u201d have seks ud af seks sten, som de sten jeg ville \u00f8nske, at jeg turde kyle lige i hovedet p\u00e5 alle med magt.<\/strong><\/p>\n\n\n\n Klods-Hans gjorde det \u2013 dog kun med mudder, og s\u00e5 fik han prinsessen og det halve kongerige. Men det var ogs\u00e5 et eventyr, skrevet inden Ibsen og de andre lavede det moderne gennembrud.<\/p>\n\n\n\n For ude i virkeligheden har vi \u2013 r\u00f8vhullerne, gr\u00f8dhovederne – valget mellem: 1) At makke ret og blive i vores job, lejlighed og s\u00e5 videre \u2013 eller 2) At pakke vores habengut og forlade byen som en anden dr. Hansen fra Matador, der m\u00e5tte tage konsekvensen og flytte fra Korsb\u00e6k, da han offentligt brokkede sig over det fra fabrikkerne kommende forurenede vand i fjorden.<\/p>\n\n\n\n Hvor gik han hen? Og hvor gik Stockmann hen? Vi ved det ikke. Men vi ved, at kun de salige har luksussen at kunne st\u00e5 i den silende regn \u2013 og blive helt rene. M\u00e5ske n\u00e6rmest d\u00f8bte eller genopstandne p\u00e5 ny, mens de og vi andre t\u00e6nker over stykkets m\u00e5ske mest ber\u00f8mte s\u00e6tning: Den st\u00e6rkeste mand i verden, det er han, som st\u00e5r mest alene<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Eller som Petra her i 2021 ville skrive det i sin bog med sans for i tidens \u00e5nd at inkludere alle k\u00f8n og alle pronomener: Det st\u00e6rkeste menneske i verden er det\/de, som st\u00e5r mest alene.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det er Viktor Tjerneld, som har instrueret og bearbejdet \u201dEn folkefjende\u201d, som N\u00f8rrebro Teater laver i co-produktion med Odense Teater.<\/em><\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em>.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En af teatrets vigtigste roller \u2013 hvis ikke d\u00e9n vigtigste \u2013 er at afspejle virkeligheden og give beskueren en dybere forst\u00e5else af sig selv og sin tid. Og netop det g\u00f8res for fuld p\u00e5 skrue p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater, hvor man … L\u00e6s resten