{"id":12049,"date":"2021-09-20T09:34:02","date_gmt":"2021-09-20T07:34:02","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12049"},"modified":"2021-09-20T09:40:10","modified_gmt":"2021-09-20T07:40:10","slug":"samtale-med-steen-langstrup-om-bogen-forfattersind","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=12049","title":{"rendered":"Samtale med Steen Langstrup om bogen \u201dForfattersind\u201d"},"content":{"rendered":"\n

Hemingway sagde \u2013 pr. stedfortr\u00e6der, da den amerikanske ambassad\u00f8r i Sverige i 1954 modtog Nobelprisen i litteratur p\u00e5 den store forfatters vegne i Stockholm: Writing, at its best, is a lonely life.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Passer det? Hvad best\u00e5r et forfatterliv af? Det kan man blive klogere p\u00e5 fredag d. 24. september, n\u00e5r Steen Langstrup udgiver bogen \u201dForfattersind. Interviews og tanker om dr\u00f8mmejobbets bagsider\u201d, hvor han hudl\u00f8st \u00e6rligt fort\u00e6ller om livet som forfatter \u2013 hele vejen rundt.<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8res udover Langstrup selv af andre kollegaer, som han har interviewet gennem et par \u00e5r. Der er tale om – i alfabetisk r\u00e6kkef\u00f8lge: Jussi Adler-Olsen, Anette Ellegaard, Eva Maria Fredensborg, Agnete Friis, Katrine Marie Guldager, Helle Hedegaard Hein, Lars Kj\u00e6degaard, Anne-Marie Veds\u00f8 Olsen, Sara Skaarup og Peter \u00d8vig.<\/p>\n\n\n\n

\u201dForfattersind\u201d er en mere end glimrende bog, som burde v\u00e6re obligatorisk l\u00e6sning p\u00e5 samtlige s\u00e5dan-bliver-du-forfatterkurser. For man h\u00f8rer om det hele \u2013 ogs\u00e5 det, som ingen ellers taler om: Klikerne i branchen, problemerne med \u00f8konomien, forlagene som en v\u00e6sentlig forretnings- og magt-faktor, med juraen og med at f\u00e5 familieliv og forfatterliv til at g\u00e5 op i en h\u00f8jere enhed.<\/p>\n\n\n\n

Om PR, udgivelser, anmeldelser, de sociale medier, at sammenligne sig med andre forfattere – og om de forventninger og fordomme, forfattere ofte m\u00f8des med.<\/p>\n\n\n\n

Der er ogs\u00e5 flere ting, som g\u00e5r igen hos Langstrup og kollegaer: Det introverte i al almindelighed, og behovet for at v\u00e6re alene for at skrive i s\u00e6rdeleshed. Det eksistentielle behov for at skrive. Fordi at skrive er som en indre ild. D\u00e9t hjerteblod, som man ikke kan v\u00e6re foruden.<\/p>\n\n\n\n

Om skriverusen n\u00e5r man f\u00f8ler, at teksten lever sit eget liv, og den tilsvarende skriveblokering, n\u00e5r ordene ikke vil komme. Og s\u00e5 dette ikke at kunne arbejde, fordi der er andre i huset eller praktiske ting, der skal g\u00f8res. Om behovet for anerkendelsen. Om det at v\u00e6re anset og m\u00e5ske hyldet som forfatter, men ogs\u00e5 om afsavnene og tvivlen.<\/p>\n\n\n\n

For er man god nok? Er bogen god nok? M\u00e5den at skrive p\u00e5? Ideen?<\/p>\n\n\n\n

Det er forhold, som man kan genkende \u2013 ogs\u00e5 selvom man ikke skriver sk\u00f8nlitteratur, men faglitteratur, essays, digte \u2013 ja, s\u00e5gar artikler.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske fordi det ligger i det at v\u00e6re skabende med ord, t\u00e6nker undertegnede, som har bloggen Danmarksbloggen \u2013 og som udover at anmelde b\u00f8ger og teater, skriver reportager og kronikker \u2013 og har skrevet artikler om it, religion, ja s\u00e5gar biler og haver, portr\u00e6tartikler – og to b\u00f8ger. En om mad og personlig udvikling \u2013 og en om julens traditioner.<\/p>\n\n\n\n

For uanset hvad vi skriver, s\u00e5 tegner vi et billede af virkeligheden, n\u00e5r vi udv\u00e6lger ordene.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvad enten vi skildrer d\u00e9n virkelighed, vi sanser \u2013 eller vi selv skaber en virkelighed med ord, s\u00e5 laver vi et billede, som kr\u00e6ver b\u00e5de indlevelse og valg af den, som afsender.<\/p>\n\n\n\n

Det og meget andet har Danmarksbloggen spurgt Steen Langstrup om i dette interview: <\/p>\n\n\n\n

For hvad tror du, Steen Langstrup? Er den mentale proces den samme, om man skriver en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog, en faglitter\u00e6r bog eller noget andet? Eller ligger er en forskel? Ogs\u00e5 i om man bruger lang eller kort tid? Du n\u00e6vner et sted i bogen en novelle om en due, som du skrev p\u00e5 en eftermiddag? Den novelle fik meget opm\u00e6rksomhed. Her var du i en anden virkelighed i nogle f\u00e5 timer i mods\u00e6tning til i dine b\u00f8ger, som kr\u00e6ver m\u00e5neder? S\u00e5 er er nogen forskel \u2013 og hvordan opfatter du i s\u00e5 fald den?<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst s\u00e5 tror jeg ikke, novellen handler om en due. Jeg tweetede om en due engang, men ellers s\u00e5, ja, at skrive en enkelt novelle, hvis f\u00f8rst id\u00e9en er der, er selvf\u00f8lgelig lettere end at skrive en hel roman. Alene det, at novellen er s\u00e5 hurtig overst\u00e5et er en gigantisk forskel. En roman er et langt slid, hvor tvivlen har rig mulighed for langsomt at \u00e6de sig ind p\u00e5 en, og dr\u00e6ne lysten og drivet fra v\u00e6rket, s\u00e5 der i v\u00e6rste fald til sidst ikke er andet end jernvilje tilbage. Lortet skal v\u00e6re f\u00e6rdigt. Men man hader det, man er fanget et m\u00f8rkt sted, og det had ender med at rumme v\u00e6rket ogs\u00e5. Dette er heldigvis ikke noget, der absolut sker hver gang, men som m\u00e5nederne g\u00e5r, og tidsplanen m\u00e5ske begynder at skride, s\u00e5 bliver det sv\u00e6rere at holde fra livet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg skriver, at noveller er lettere, s\u00e5 g\u00e6lder det kun en novelle – ikke hvis man i virkeligheden ikke bare arbejder p\u00e5 en enkelt novelle, men en novellesamling, s\u00e5 kan det nemlig v\u00e6re en sv\u00e6rere opgave at skrive end en roman, fordi romanen trods alt forts\u00e6tter i samme univers, med samme personer osv., og s\u00e5 oplever man ofte, at n\u00e5r f\u00f8rst man er forbi det sv\u00e6re punkt eller de sv\u00e6re punkter, s\u00e5 er resten af vejen ned ad bakke. Det sker sj\u00e6ldent med novellesamlinger, hvor hver novelle er sit eget univers.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det l\u00f8ber som en r\u00f8d tr\u00e5d gennem bogen, at det at skrive er et ensomt job. I hvert fald et job hvor man er \u2013 og ofte ogs\u00e5 gerne vil v\u00e6re – alene. Men omvendt s\u00e5 spejler man sig som forfatter ogs\u00e5 i omverden, og vil gerne fort\u00e6lle den noget. S\u00e5 ligger der indbygget en kontrast i dette ensomme job og spejlingen i omverden?<\/p>\n\n\n\n

Jobbet er jo ensomt p\u00e5 mange planer. Ikke bare, at man sidder alene og skriver, men man er ogs\u00e5 alene med ansvaret, med konsekvenserne, med valgene, med talentet eller det manglende, med fiaskoer og succeser. Man er bare alene med det.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men intet menneske er en \u00f8, vi h\u00e6nger sammen, og det er i andre mennesker, at man oplever at lykkedes eller mislykkes. Hvad det s\u00e5 end er, man s\u00f8ger med at skrive, for det er forskelligt. Forfattere er mere forskellige end mennesker i mange andre brancher, sikkert fordi vi ikke er sammen p\u00e5 samme m\u00e5de, vi smitter ikke af p\u00e5 hinanden p\u00e5 samme m\u00e5de som kollegaer i en bank eller p\u00e5 en fabrik.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Derfor rummer ensomheden blandt en del forfattere ogs\u00e5 en akavet f\u00f8lelse af at v\u00e6re udenfor. Det kan g\u00f8re ensomheden og det med at spejle sig i omverdenen ekstremt s\u00e5rbart.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du taler ogs\u00e5 om vindere og tabere \u2013 og det giver mening i antallet af solgte b\u00f8ger. Men p\u00e5 et dybere plan findes der s\u00e5 vindere og tabere? Hvis man fx har givet bare \u00e9t menneske en oplevelse, som bet\u00f8d noget. Kan det s\u00e5 ikke betyde alverden? Jeg husker fx en gang at en artikel, jeg skrev, som fik en ung pige fra KBH til at tage til Jylland for at se en forestilling, som jeg havde skrevet foromtale om, fordi hun ville se premieren (forestillingen kom ellers senere til KBH). Er det ikke noget, som man kan leve l\u00e6nge p\u00e5? For s\u00e5 ved man, at man har rykket noget – ogs\u00e5 selvom det ikke k\u00f8ber en pakke leverpostej. Men mennesket lever ikke af br\u00f8d alene. \u00c5nd m\u00e5 der til. Eller hvad siger du?<\/p>\n\n\n\n

Jo, det er det, hvis man tillader sig selv at g\u00f8re det, og hvis man tager sig tid til det. En ting, der kan g\u00f8re det sv\u00e6rt, er, at man konstant str\u00e6ber mod noget, og at der er s\u00e5 langt mellem de forl\u00f8sende \u00f8jeblikke, hvor man kan se, at de mange afsavn og det h\u00e5rde, ensomme slid har gjort en forskel.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Problemet kan v\u00e6re, at andre ting demotiverer. Der er forsket en del i, hvad der motiverer mennesker, og jeg har under arbejdet med bogen bidt m\u00e6rke i bl.a. psykologen Frederick Herzbergs teorier, hvor han konkluderer, at ting som \u00f8konomi sj\u00e6ldent har styrke til at motivere ret langt, men at d\u00e5rlig \u00f8konomi ligefrem virker demotiverende. Forfattere og mange andre kreative erhverv har notorisk vanskelig \u00f8konomi, og er i kraft af denne i risiko for demotivering – og hvad sker der s\u00e5, n\u00e5r demotiveringen kv\u00e6ler arbejdsgl\u00e6den? I flg. den danske forsker Helle Hedegaard Hein, som jeg ogs\u00e5 interviewer i bogen, regredierer man. En kunstner, der regredierer, holder op med at fokusere p\u00e5 de ting, der oprindeligt inspirerede en til at v\u00e6lge sit virke, og fokuserer i stedet p\u00e5 ting som netop \u00f8konomi, som ikke bare igen er s\u00e6rdeles vanskelig at lykkedes med, \u00f8konomien rummer ogs\u00e5 meget sj\u00e6ldent det magiske kick, som g\u00f8r det det hele v\u00e6rd i den sidste ende, og s\u00e5 er man i en ond cirkel.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og hvad med dig selv? Du skriver et sted, at du pt. holder pause \u2013 m\u00e5ske for bestandigt. Jeg g\u00e5r ud fra, at du mener sk\u00f8nlitter\u00e6rt. For denne bog er jo ogs\u00e5 en bog. S\u00e5 m\u00e5ske du stadig vil skrive, bare noget andet end romaner? Er det ogs\u00e5 derfor, at du har skrevet denne bog? Fordi du selv tumler med netop dit eget sind og din egen vej herfra?<\/p>\n\n\n\n

Det er sv\u00e6rt at svare p\u00e5. <\/em>If you are a writer, write about it, siger man jo. <\/em>FORFATTERSIND er m\u00e5ske i virkeligheden en bog, jeg ville \u00f8nske, mit eget yngre jeg havde haft mulighed for at l\u00e6se for mange \u00e5r siden. Sandheden er, at jeg ikke aner, hvad jeg skal nu. Andet end, at jeg m\u00e5 finde mig en vej i livet, som giver mening – og som ikke rummer lange dyk ned i det indre m\u00f8rke, det kan v\u00e6re at skrive romaner.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg er p\u00e5 ingen m\u00e5de stoppet med at v\u00e6re kreativ. Det tror jeg ikke, at jeg kan. Men livet skal v\u00e6re v\u00e6rd at leve, jeg vil grine og elske livet mere. Og det tankev\u00e6kkende er, at det har jeg gjort, siden jeg stoppede med at skrive romaner. Men der skal ogs\u00e5 mad p\u00e5 bordet, og jeg er et stolt menneske, der s\u00e6tter en \u00e6re i at klare mig selv, s\u00e5 der skal findes en balance og en vej frem, hvor jeg stadig kan leve af mine kreative sider og min kr\u00f8llede hjerne. Jeg er 53 \u00e5r nu, jeg har levet af at skrive, siden jeg var i tyverne, og man skal ikke v\u00e6re meget klog p\u00e5 verden for at vide, at jeg er ude af det traditionelle arbejdsmarked og sikkerhedsnet for livstid. Der er ingen vej tilbage.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Men det har p\u00e5 den anden side altid v\u00e6ret en umulig vej, jeg har taget, og det er jo g\u00e5et alligevel. I \u00e5r har jeg fungeret som redakt\u00f8r is\u00e6r og har b\u00e5de udgivet andre forfattere p\u00e5 mit lille forlag og redigeret b\u00f8ger, der udgives andre steder. Der er altid en vej.<\/em><\/p>\n\n\n\n

At skrive romaner m\u00e5 aldrig blive et f\u00e6ngsel, kreativitet skal \u00e5bne \u00e9n, ikke holde \u00e9n fanget, og for mig var det blevet et f\u00e6ngsel, eller i hvert fald et sted, jeg ikke har den store lyst til at vende tilbage til.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Du g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, at der er flere sindslidende blandt forfattere. Men h\u00e6nger det ikke sammen med at v\u00e6re kreativ og skabende og sensitiv? M\u00e5ske ogs\u00e5 fordi s\u00e5 mange kreative mennesker i bund og grund er socialt udfordret. Man kan lide at v\u00e6re alene, ja man foretr\u00e6kker det. M\u00e5ske fordi man blev mobbet som barn. S\u00e5 man er vant til at v\u00e6re udenfor flokken. Men m\u00e5ske er det at v\u00e6re ene og st\u00e6rk ikke noget, som man v\u00e6lger, men noget man bliver \u2013 og finder accept af og f\u00e5 ro i og forl\u00f8sning ved, n\u00e5r man skriver?<\/p>\n\n\n\n

Jo, det er skam meget muligt. Men samtidig m\u00e5 man ogs\u00e5 se i \u00f8jnene, at mange af de kreative jobs stiller meget store mentale krav til ud\u00f8verne. S\u00e5 store, at selv badass fightertyper kan miste grebet undervejs. Det er ikke for b\u00f8rn. Og jeg vil vove den p\u00e5stand, at den benh\u00e5rde showbizz\/kulturverden, hvor talent er billigt, og mennesker skrottes for et godt ord, b\u00e6rer en lige s\u00e5 stor del af ansvaret for, at alt for mange af os g\u00e5r til undervejs. Depressioner er desv\u00e6rre ikke ualmindelige, misbrug i form af alkohol, hash eller h\u00e5rde stoffer heller ikke (dog mest alkohol blandt forfattere) og desv\u00e6rre er selvmord ogs\u00e5 en del af branchen.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og hvem skriver man for og til? Er det for sig selv \u2013 for at komme af med noget \u2013 eller er det ogs\u00e5 for andre?<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e5 man jo finde ud af undervejs. Ting \u00e6ndrer sig i l\u00f8bet af et langt liv. Og m\u00e5ske bliver man ogs\u00e5 klogere p\u00e5 livet og en selv undervejs – og p\u00e5 kunsten, litteraturen. Det er f\u00f8rst og fremmest individuelt, og noget ingen andre kan fort\u00e6lle \u00e9n.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Danmarksbloggen siger tak til Steen Langstrup, og kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 den delvist biografiske film \u201dShadowslands\u201d. Her spiller Sir Anthony Hopkins forfatteren C.S. Lewis, der ogs\u00e5 var professor p\u00e5 Oxford.<\/p>\n\n\n\n

Og her er der en ung student, som l\u00e6rer den gamle professor, hvad det vil sige at l\u00e6se. Studenten siger: N\u00e5r jeg \u00e5bner en bog, s\u00e5 dirrer mine h\u00e6nder. T\u00e6nker forfatteren som jeg? F\u00f8ler han som jeg? Hvordan opfatter han verden? <\/em>Lewis affejer f\u00f8rst studenten. Men senere l\u00e6rer han af den unge mand, som siger de m\u00e5ske mest kloge ord, der er sagt om det at l\u00e6se: We read to know we\u00b4re not alone<\/em>.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske det ogs\u00e5 er derfor, vi skriver? M\u00e5ske det er derfor, at vi skulle skrive \u2013 alle os der skriver, og uanset hvad vi skriver. Vi skriver for at vise andre, at vi ikke er alene. Og vi l\u00e6ser andre for at erfare, at vi ikke er alene. Og d\u00e9t er en erkendelse, som vi er n\u00f8dt til at g\u00f8re igen og igen og igen og igen.<\/p>\n\n\n\n

Mens jeg skriver dette indl\u00e6g, h\u00f8rer jeg ABBA\u00b4s to nye sange. ABBA, som man uden at overdrive kan kalde succesrige. Og jeg t\u00e6nker igen, om ikke netop ensomheden g\u00e6lder alle skabende. ABBA\u00b4s Benny Andersson siger nemlig i et interview, at han i reglen sidder ved klaveret i dagevis, ja ugevis, f\u00f8r der sker noget.<\/p>\n\n\n\n

Benny Andersson \u2013 vor tids Mozart, hvis melodier sammen med kollegaen Bj\u00f6rn Ulvaeus tekster, tegner vores tids mest langtidsholdbare musik. Evig gylden. Men ikke desto siger samme Benny Andersson ogs\u00e5, at ABBA har lavet m\u00e5ske 10 gode recordings \u2013 og det er ikke snobberi. Manden mener det. 10 gode sange. Jeg kan p\u00e5 stedet synge flere end 10 gode ABBA-sange.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 m\u00e5ske er det med ensomheden og s\u00f8gen efter anerkendelsen, ogs\u00e5 fra sig selv, bare et grundvilk\u00e5r ved at v\u00e6re skabende og v\u00e6lge den stenede vej. Fordi man ikke kan andet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kender m\u00f8rket<\/em>, slutter Langstrup sin bog. Ja, og han kaster med \u201dForfattersind\u201d lys ind i det m\u00f8rke, som alle skabende og kreative kender. <\/p>\n\n\n\n

Gad vide om de andre, de ekstroverte, der fungerer i samfundet med jobs blandt andre og et dagligt socialt liv, ogs\u00e5 l\u00e6ser med? HVIS kunne det \u00f8ge forst\u00e5elsen af forfatterlivet \u2013 og livet for alle kreative.<\/p>\n\n\n\n

Det har vi brug for i en tid, hvor vi nok hylder mangfoldigheden. Men hvor det samtidig er en yndet sport blandt politikere, erhvervsfolk og s\u00e5kaldt meningsdannere at udstille, nedg\u00f8re og \u00f8del\u00e6gge livet for alle dem, som ikke mindst 37 timer om ugen m\u00e5lbart bidrager til samfundets \u00f8konomiske bundlinje.<\/p>\n\n\n\n

Dette til trods for at vi ved, at uden tanke og \u00e5nd, s\u00e5 d\u00f8r ikke kun den demokratiske debat, men ogs\u00e5 hele det civiliserede samfund. Men det er m\u00e5ske ogs\u00e5 den herskende og br\u00f8lende liberalistiske tids\u00e5nds ultimative m\u00e5l?!<\/p>\n\n\n\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hemingway sagde \u2013 pr. stedfortr\u00e6der, da den amerikanske ambassad\u00f8r i Sverige i 1954 modtog Nobelprisen i litteratur p\u00e5 den store forfatters vegne i Stockholm: Writing, at its best, is a lonely life. Passer det? Hvad best\u00e5r et forfatterliv af? Det … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1199,3247,5080,5085,2068,5081,5078,5082,5079,3461,3244,5087,5034,1194],"class_list":["post-12049","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-2-feet-entertainment","tag-agnete-friis","tag-anette-ellegaard","tag-anne-marie-vedsoe-olsen","tag-bog","tag-eva-maria-fredensborg","tag-forfattersind","tag-helle-hedegaard-hein","tag-jussi-adler-olsen","tag-katrine-marie-guldager","tag-lars-kjaedegaard","tag-peter-oevig","tag-sara-skaarup","tag-steen-langstrup"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12049","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=12049"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12049\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":12053,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/12049\/revisions\/12053"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=12049"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=12049"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=12049"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}