For 20 \u00e5r siden var det en solrig septemberdag b\u00e5de i Danmark og i det \u00f8stlige USA. En helt almindelig hverdag, troede de fleste af os.<\/p>\n\n\n\n
Men vi tog fejl. Dagen blev en af de f\u00e5 historiske dage, hvor alle i hele verden \u2013 i hvert fald den vestlige \u2013 kan huske, hvad de lavede, hvor de var og med hvem. <\/p>\n\n\n\n
Skriv endelig her i kommentarfeltet, hvad du lavede, da terroren ramte USA og \u00e6ndrede verdenshistorien.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg var hjemme p\u00e5 barsel. Min mand l\u00e5 syg med influenza. Vores 5 mdr. gamle datter og jeg havde v\u00e6ret ude og k\u00f8be en ny dyne til hende. Da vi kom hjem, t\u00e6ndte jeg for fjernsynet, og s\u00e5 det andet fly smadre ind i WTC.<\/p>\n\n\n\n Det var s\u00e5 uvirkeligt … og alligevel var jeg helt klar over, at det skete. Jeg r\u00e5bte h\u00f8jt, og min mand kom ind fra sygesengen.<\/p>\n\n\n\n Resten af dagen og aftenen var s\u00e5 m\u00e6rkelig.<\/p>\n\n\n\n Dels var der lykken ved at v\u00e6re nybagte for\u00e6ldre og den lille baby, som ingenting forstod, men som ivrigt spiste b\u00e5de gulerodsmos og hirsegr\u00f8d – og dels gruen over det, som skete i USA – og den uro, som det bragte os og verden.<\/p>\n\n\n\n For at der var et f\u00f8r og et efter 11. september stod klart med det samme.<\/p>\n\n\n\n Nogle dage senere var manden blevet rask og p\u00e5 arbejde igen – og jeg tog datteren i b\u00e6reselen og ind til R\u00e5dhuspladsen, hvor vi var med i to minutters stilhed for ofrene.<\/p>\n\n\n\n Aldrig har R\u00e5dhuspladsen v\u00e6ret s\u00e5 stille f\u00f8r,<\/em> skrev jeg i min dagbog d\u00e9n aften \u2013 uden at vide, at et par \u00e5rtier senere skulle jeg opleve den samme plads endnu mere stille i pandemiens tid.<\/p>\n\n\n\n Men det foruds\u00e5 jeg ikke dengang, og jeg kan stadig huske de to minutters stilhed d. 14. september 2001.<\/p>\n\n\n\n Verden gik i st\u00e5 \u2013 og d\u00e9t var et helt specielt \u00f8jeblik. D\u00e9r stod jeg med livet bogstaveligt talt foran p\u00e5 brystet af mig, mens vi mindes og \u00e6rede de mange d\u00f8de …<\/p>\n\n\n\n ——————-<\/p>\n\n\n\n Og senere \u2013 14 \u00e5r senere \u2013 da babyen var blevet til en ung pige \u2013 stod manden, hun og jeg p\u00e5 Brooklyn Bridge i New York og s\u00e5 de bl\u00e5 lys, som hvert \u00e5r t\u00e6ndes p\u00e5 Manhattan til minde om 9\/11.<\/p>\n\n\n\n For alt det, som skete for 20 \u00e5r siden, var og er stadig virkeligt. I 2015 – og ogs\u00e5 her i 2021, i pandemiens tid.<\/p>\n\n\n\n L\u00e6s mere i mit skriv om turen til New York i skyggen af 11. september og om de bl\u00e5 lys. Det sker her p\u00e5 Anne Marie og Steen Langstrups rejseblog \u201dMod nye gr\u00e6nser\u201d:<\/p>\n\n\n\n