Hvor var du for 10 \u00e5r siden? Dengang terroren ramte Norge. Dengang vi alle blev nordm\u00e6nd.<\/p>\n\n\n\n
Undertegnede var i Rom med familien. Det var str\u00e5lende sol og stegende hedt, og vi havde ingen id\u00e9 om, hvad der foregik mange tusinde km oppe i det k\u00f8lige Nord. Vi havde nemlig ingen mobiler med ud i Den Evige Stad.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 det var f\u00f8rst sidst p\u00e5 aftenen i taxien hjem til hotellet, at vi fandt ud af det \u2013 s\u00e5dan nogenlunde. Chauff\u00f8ren spurgte nemlig, hvor vi var fra \u2013 og da vi sagde Danmark, sagde han, ja, men s\u00e5 kender I Norge<\/em>, og det m\u00e5tte vi jo indr\u00f8mme.<\/p>\n\n\n\n Har I s\u00e5 h\u00f8rt om terrorangrebet<\/em>, ville han vide. Nej, det havde vi ikke, men vi blev chokerede, og t\u00e6nkte straks noget med bomber. Desv\u00e6rre var hans engelske mere end d\u00e5rligt og vores italienske endnu v\u00e6rre. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 det var f\u00f8rst, da vi kom hjem til hotellet, og gik p\u00e5 nettet, at vi fandt ud af, hvad der var sket. Jeg glemmer aldrig den f\u00f8lelse, som det gav mig. Danmark var lige pludselig s\u00e5 langt v\u00e6k, og Norge endnu l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n Jeg havde en stor lyst til at tage hjem og v\u00e6re d\u00e9r \u2013 selvom jeg ikke ved, hvad jeg skulle v\u00e6re d\u00e9r for. Jeg kendte ingen, som var p\u00e5 Ut\u00f8ya \u2013 eller som havde p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 Ut\u00f8ya.<\/p>\n\n\n\n Men det satte sig alligevel i mig. Og resten af tiden \u2013 mere end to uger \u2013 i Italien t\u00e6nkte jeg indimellem p\u00e5 Ut\u00f8ya, nordm\u00e6ndene og p\u00e5 hvor meget det ramte derhjemme. For det kunne man jo m\u00e6rke, n\u00e5r man l\u00e6ste nyheder, hvad vi kun gjorde, n\u00e5r vi kom forbi et sted med netv\u00e6rk. <\/p>\n\n\n\n Men da vi det meste af tiden boede ude p\u00e5 landet \u2013 langt v\u00e6k fra Rom og alle muligheder for at g\u00e5 p\u00e5 nettet, s\u00e5 var det ikke meget, at vi kunne f\u00f8lge med. S\u00e5 selvom bevidstheden om ud\u00e5den l\u00e5 d\u00e9r, gled det ogs\u00e5 i baggrunden.<\/p>\n\n\n\n Lige indtil den k\u00f8lige og regnfulde formiddag i august, hvor vi krydsede den dansk-tyske gr\u00e6nse, s\u00e5 vi kunne k\u00f8be en dansk avis. Jeg husker ikke hvilken. M\u00e5ske Politikken. Men resten husker jeg som i g\u00e5r. Jeg skyndte mig ind p\u00e5 en tankstation, fandt avisen, betalte, l\u00f8b ud i bilen, og satte mig ind p\u00e5 bags\u00e6det. <\/p>\n\n\n\n For nu skulle jeg s\u00f8rme efter n\u00e6sten tre uger v\u00e6k fra Danmark l\u00e6se avis. Og uden at t\u00e6nke over noget, slog jeg f\u00f8rst op p\u00e5 midtersiderne \u2013 og d\u00e9r var de s\u00e5: Navnene p\u00e5 og billederne af alle de vidunderlige unge mennesker, hvis liv blev revet v\u00e6k af en gal mand. En ond mand. <\/p>\n\n\n\n For ja, ondskaben findes. Den er virkelig. Den g\u00e5r p\u00e5 jorden.<\/p>\n\n\n\n Jeg kan stadig huske de avissider \u2013 og f\u00f8lelsen, da jeg sad helt stille med avisen foldet ud oppe foran ansigtet \u2013 og gr\u00e6d. Gr\u00e6d l\u00e6nge. Gr\u00e6d s\u00e5 kinderne blev helt v\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n For sorg kan godt komme efter flere dage \u2013 og selvom man ikke kender ofrene. Ja, sorg kan m\u00e5ske is\u00e6r komme, selvom ondskaben fandt sted for lang tid siden. Og derfor mener jeg ogs\u00e5 den dag i dag, at gerningsmanden \u2013 hvis navn jeg ikke vil skrive, for han elsker opm\u00e6rksomhed – ALDRIG skal lukkes ud. ALDRIG.<\/p>\n\n\n\n Kan h\u00e6nde at man som kristen (og jeg betragter mig selv som kristen) skal tilgive \u2013 og ja, n\u00e5den er for alle. Det overlader jeg s\u00e5 til Gud. Jeg er kun et menneske, og jeg m\u00e5 gerne sige og mene og f\u00f8le, at dette udyr i menneskeskikkelse skal b\u00f8de, s\u00e5 l\u00e6nge han lever.<\/p>\n\n\n\n Jeg m\u00e5 gerne forsage. Forsage Dj\u00e6vlen og alle hans gerninger og alt hans v\u00e6sen, som der ogs\u00e5 st\u00e5r i trosbekendelsen. For jeg er ikke Gud. S\u00e5 det med den totale n\u00e5de og den totale n\u00e6stek\u00e6rlighed – det overlader jeg trygt til Gud. <\/p>\n\n\n\n Vi har ogs\u00e5 alle brug for det.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvor var du for 10 \u00e5r siden? Dengang terroren ramte Norge. Dengang vi alle blev nordm\u00e6nd. Undertegnede var i Rom med familien. Det var str\u00e5lende sol og stegende hedt, og vi havde ingen id\u00e9 om, hvad der foregik mange tusinde … L\u00e6s resten