Qua en vis pandemi, som De, Kj\u00e6re L\u00e6ser, m\u00e5ske har h\u00f8rt om, kom Danmarksbloggen ikke til premieren p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets opf\u00f8relse af Holbergs \u201dJean de France\u201d i juni.<\/p>\n\n\n\n
Til geng\u00e6ld var undertegnede til stede i g\u00e5r p\u00e5 selve Bastilledagen. Frankrigs store dag, hvor Les Bleus<\/em> fejrer sig selv og alt, der er fransk \u2013 pr\u00e6cis som Jean de France i skikkelse af Nicolai J\u00f8rgensen g\u00f8r det. Tout les francais est tout grand<\/em>, som han nok ville sige det.<\/p>\n\n\n\n Og sikke en skikkelse kl\u00e6dt i hvidt, s\u00f8lv og snobbethed. Nicolai J\u00f8rgensen er en gudsben\u00e5det skuespiller, og fra det \u00f8jeblik han svinger ind i Odd Fellow Pal\u00e6ets Have (hvor vi er, fordi Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets normale hjemsted Designmuseum Danmark renoveres), er han i centrum som d\u00e9n franske klovn, han gestalter.<\/p>\n\n\n\n 15 uger f\u00f8r rejste Jean de France ellers som den bortlovede unge k\u00f8benhavnerkn\u00f8s Hans Frandsen til Paris. Men her skete transformationen \u2013 la transformati\u00f3n<\/em>, som han sikkert ville kalde det. For ikke alene brugte Hans\/Jean en ukristelig masse penge i Paris, han tillagde sig ogs\u00e5 franske eller fransklydende gloser og det, som han mener, er franske manerer. Den ene v\u00e6rre end den anden.<\/p>\n\n\n\n Men grinagtig at betragte og spillet med den mest uds\u00f8gte forst\u00e5else for Holbergs \u00f8nske om at vise Hans\/Jean som en gennemf\u00f8rt latterlig skikkelse.<\/p>\n\n\n\n Omkring denne hofnar danser s\u00e5 et v\u00e6ld af Holbergs kendte figurer, som vi m\u00f8der igen og igen i hans komedier. Udover Nicolai J\u00f8rgensen spilles de af Rosalinde Mynster, Tina Gylling Mortensen, Andreas Jebro, Tom Jensen, Jens Frederik S\u00e6tter-Lassen, Jens Gotthelf, Benjamin Kitter, Carla Eleonora Feigenberg og Aske Hass Thorsen \u2013 og de er alle sat p\u00e5 rette sted og plads.<\/p>\n\n\n\n S\u00e6rligt l\u00e6gger man dog m\u00e6rke til Tom Jensen, der spiller Jean de France\u00b4s modpol og kommende svigerfar Jeronimus, hvor man bag snusfornuften og bedsteborgerligheden kort aner en lille l\u00e6ngsel, n\u00e5r han mindes hans nu afd\u00f8de kone. Det er en fin detalje, selvom Jeronimus selv hurtigt glemmer det.<\/p>\n\n\n\n For man m\u00e5 v\u00e6re praktisk og sikre b\u00f8rnenes fremtid og egen anseelse i den lille provinsielle by, som K\u00f8benhavn var i 1700-tallet \u2013 og som K\u00f8benhavn m\u00e5ske er stadigv\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n For komediens morale \u2013 at man skal vogte sig for at sende de unge ud og m\u00f8de nye s\u00e6der \u2013 har stadig mange tilh\u00e6ngere. Det er ogs\u00e5 i 2021 god latin i Danmark at virke og leve efter: Ved jorden at blive, det tjener os danskere bedst. Vi kan nemlig alt det, som det er godt at kunne, og skal man endelig rejse langt, s\u00e5 tag til Skagen. D\u00e9r ved de ogs\u00e5, hvad det vil sige at v\u00e6re dansk<\/em>, som det lyder i stykket.<\/p>\n\n\n\n Det med Skagen blev s\u00e5 f\u00f8rst for alvor popul\u00e6rt lidt senere end 1700-tallet, men det er ok at f\u00e5 det hip med. Uge 29 \u2013 ogs\u00e5 kaldet Hellerup-ugen – i Skagen n\u00e6rmer sig. En uge, som p\u00e5 mange m\u00e5der minder om Jean de Frances krumspring for at sige og agere p\u00e5 de rigtige m\u00e5der. F\u00f8lge den seneste mode.<\/p>\n\n\n\n Der blev derfor ogs\u00e5 grinet anerkendende, n\u00e5r nutiden blev draget ind, selvom stykket mestendels er klassisk Holberg med komikken og de sm\u00e5 hip. Men ogs\u00e5 de ting, som er ren 1700-tal, og som man m\u00e5ske ikke ved i dag.<\/p>\n\n\n\n Som fx at n\u00e5r man dengang gav hinanden h\u00e5nden p\u00e5, at man ville gifte sig med hinanden, s\u00e5 var det juridisk bindende. Alts\u00e5 en trolovelse \u2013 og derfra m\u00e5tte man gerne sove sammen, ogs\u00e5 selvom vielsen i kirken f\u00f8rst fandt sted uger\/m\u00e5neder senere.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5ledes bliver man beriget i forestillingen, der er gedigen underholdning, som slubres ned i store slurke af et publikum, der for en dels vedkommende m\u00e5ske ikke har v\u00e6ret i teatret siden pandemiens start i marts 2020. Der blev i hvert fald grinet, klappet og levet med til den store guldmedalje.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen n\u00f8d ogs\u00e5 den smukke sommeraften \u2013 og det sprudlende skuespil, de fine sange og alle de franske eller m\u00e5ske rettere forfranskede gloser, som tilsammen giver denne udgave af \u201dJean de France\u201d fem ud af seks snobber. Les snobs<\/em> \u2013 som stadig findes, endda ofte i en frankofil udgave.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 ja, en let komedie, men ogs\u00e5 til sidst et dybere filosofisk sp\u00f8rgsm\u00e5l om, hvem der i virkeligheden er den st\u00f8rste nar?<\/p>\n\n\n\n Det skabagtige fjols, der uden andet i bagagen end fantasien og en overdreven tro p\u00e5 egne evner, drager ud i verden med store armbev\u00e6gelser? Eller de angste, som med museskridt klumper sig sammen i egen selvtilfredshed hjemme i andedammen?<\/p>\n\n\n\n Det m\u00e5 enhver g\u00f8re op med sig selv.<\/p>\n\n\n\n God sommer s\u00e5l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Qua en vis pandemi, som De, Kj\u00e6re L\u00e6ser, m\u00e5ske har h\u00f8rt om, kom Danmarksbloggen ikke til premieren p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets opf\u00f8relse af Holbergs \u201dJean de France\u201d i juni. Til geng\u00e6ld var undertegnede til stede i g\u00e5r p\u00e5 selve Bastilledagen. Frankrigs … L\u00e6s resten