N\u00e5r medierne skal fremstille det, som de kalder virkelighedens Danmark, sker det ofte med sensationerne som vinkling. Hvor skal ansvaret placeres? Hvem er ofret, som vi skal have ondt af? Eller hvem skal vi grine af? V\u00e6re forarget p\u00e5? Uanset hvad, s\u00e5 tales der til det, som s\u00e6lger \u2013 og det er sj\u00e6ldent forst\u00e5elsen, empatien og det, som g\u00f8r os klogere.<\/p>\n\n\n\n
Man kan derfor med rette sp\u00f8rge, hvad man f\u00e5r ud af at pr\u00f8ve at blive klogere p\u00e5 \u201dVirkelighedens Danmark\u201d via aviser, tv og andre medier. <\/p>\n\n\n\n
Nogle gange f\u00e5r man et meget bredere og dybere billede via b\u00f8gerne, via den sk\u00f8nlitter\u00e6re verden \u2013 og en sj\u00e6lden gang et helt ekstraordin\u00e6rt indblik. Det fik jeg i hvert fald, da jeg l\u00e6ste Helle Kaare Lindbergs bog \u201dSofasurfer\u201d om den unge mand Jonas, hvis liv har v\u00e6ret fucked helt fra han var lille.<\/p>\n\n\n\n
Historien er lige s\u00e5 klassisk, som den er tragisk. Jonas har intet med sin far at g\u00f8re, men er vokset op hos en mor, som pga. sygdom har v\u00e6ret ude af stand til at give ham omsorg.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 livet for Jonas har v\u00e6ret nedtur p\u00e5 nedtur \u2013 godt dokumenteret i bogens gr\u00e5 bilag fra de offentlige myndigheder, som f\u00f8lger Jonas fra han var b\u00f8rnehavebarn, og til han bliver 18 \u00e5r \u2013 og systemet slipper ham. Et system, som er bedre til at dokumentere problemerne end g\u00f8re noget ved dem. Ogs\u00e5 fordi man p\u00e5 den ene side ikke lytter til Jonas, men p\u00e5 den anden lader ham selv bestemme.<\/p>\n\n\n\n
Det svarer til at sp\u00f8rge en druknende, om vedkommende vil reddes \u2013 og n\u00e5r vedkommende s\u00e5 ligger med vand i munden, og f\u00e6gter med armene, s\u00e5 sige: Det lyder, som om du siger nej. Fair nok, s\u00e5 g\u00e5r vi bare igen.<\/em><\/p>\n\n\n\n Det siger sig selv, at s\u00e5 g\u00e5r man under \u2013 og det g\u00f8r Jonas ogs\u00e5. For selvom han kun er 17 \u00e5r, ved han aldrig, hvor han skal sove i nat. S\u00e5 Jonas sofasurfer mellem sofaen hos moderen, sofaen hos to venner og sengen hos k\u00e6resten. Det lykkes ham selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 at skade de f\u00e5 og s\u00e5rbare relationer, som han har, fordi han ikke kan g\u00f8re andet, end det han g\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5dan er tilv\u00e6relsen p\u00e5 bunden af samfundet: H\u00e5rd, barsk, urimelig og alligevel samtidig et liv med dr\u00f8mme og behov, som vi alle kan genkende. Fordi livet og behovet for at h\u00f8re til er almenmenneskeligt.<\/p>\n\n\n\n Sproget, dialogen, h\u00e6ndelserne, virkeligheden i Hvidovre og omegn, hvor bogen foreg\u00e5r, er 1:1. Ja, \u201dSofasurfer”, som er skrevet i et fantastisk levende og letl\u00e6st sprog, er mere virkelig end virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n Den greb mig, som jeg sj\u00e6ldent er blevet grebet af en bog, og den vil blive siddende i mig l\u00e6nge.<\/p>\n\n\n\n For det er lykkes forfatteren at give Jonas ikke kun en stemme, men ogs\u00e5 en krop og en sj\u00e6l, s\u00e5 man kan m\u00e6rke, at her er en fiktiv figur, som vi alle kan m\u00f8de hver eneste dag p\u00e5 gaden. For der er mange Jonasser m\/k derude i virkeligheden.<\/p>\n\n\n\n Men ingen af dem er bare en del af en gruppe. De er heller ikke et socialt tilf\u00e6lde, en artikel eller et indslag i tv-avisen. Hver is\u00e6r af virkelighedens Jonasser m\/k er et mangefacetteret menneske med h\u00e5b og dr\u00f8mme ligesom alle andre \u2013 og med evner, selvom de sj\u00e6ldent selv tror p\u00e5, at de kan noget.<\/p>\n\n\n\n Jeg ville \u00f8nske, at ALLE politikere og andre med magt l\u00e6ste \u201dSofasurfer\u201d, som jeg vil give 7 ud af 6 mulige sofaer. Og det er ikke en skrivefejl, men en reel vurdering. Fordi bogen simpelthen er samfundsl\u00e6re p\u00e5 \u00f8verste hylde \u2013 godt underst\u00f8ttet af Nina Broens fantastiske tegninger, som med stor udtrykskraft understreger Helle Kaares Lindbergs fort\u00e6lling.<\/p>\n\n\n\n Nina Broen har en streg, der p\u00e5 en og samme tid sk\u00e6rer budskabet ud \u2013 samtidig med at den rummer et v\u00e6ld af fort\u00e6llinger.<\/p>\n\n\n\n Danmarksbloggen har talt med forfatter Helle Kaare Lindberg om \u201dSofasurfer\u201d:<\/strong><\/p>\n\n\n\n Hvorfra kom ideen til at skrive bogen? Det kunne n\u00e6sten lyde, som om du kender en Jonas? Ogs\u00e5 fordi bogen er som en spejling af virkeligheden 1:1.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg kan ikke s\u00e6tte fingeren p\u00e5, hvad der lige pr\u00e6cis startede historien, da den har udviklet sig meget i l\u00f8bet af skriveprocessen. Det har dog hele tiden v\u00e6ret min intention at portr\u00e6ttere en ung, der sidder fast p\u00e5 samfundets bund. Jeg kender flere unge, der sagtens kunne have udviklet sig som Jonas. Anskuer man dem udefra, ville man tage sig til hovedet, men bag ved enhver facade ligger et mangefacetteret mennesket, der handler p\u00e5 baggrund af en livssituation. I dette tilf\u00e6lde ser det hele temmelig sort ud, og handlemulighederne er f\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Oplever du i dit dagligdags virke som skolel\u00e6rer, at systemet er bedre til at dokumentere problemerne \u2013 end at g\u00f8re noget ved dem? Og hvis ja, har du nogen ideer til, hvordan det kan blive bedre? Skal vi udbygge det spinkle sociale sikkerhedsnet? Skal myndighederne til at tale et andet og mere direkte sprog?<\/em><\/p>\n\n\n\n Ja, jeg oplever desv\u00e6rre alt for ofte, at dokumentationen for systemet er det vigtigste, hvilket bestemt er en af \u00e5rsagerne til, at denne bog er blevet til og har f\u00e5et den form, den har. Jeg har oplevet alt lige fra bortkomne sager, til sager, der g\u00e5r i st\u00e5, og vil man videre derfra, skal der et uhyre dokumentationsarbejde til for overhovedet at blive taget i betragtning. Det er s\u00e5 frustrerende at v\u00e6re vidne til, at et ungt menneske bliver tabt alt imens, der indhentes dokumentation, som p\u00e5 forh\u00e5nd er d\u00f8mt til at ende i en sagsmappe og ikke batte noget i praksis. Sagsbehandlingen er langstrakt, ogs\u00e5 i akutte situationer, og bliver der endelig sat initiativer i v\u00e6rk, ligger dette ofte langt fra det, der reelt er brug for. Meningen er god nok, men virkeligheden er en anden. Derudover gavner det heller ikke, at der er stor udskiftning af sagsbehandlere, og at vi lever i et system, hvor paragraffer sejrer over fornuften. Jeg ved ikke, hvad der kan g\u00f8res, men man bliver fra kommunernes side n\u00f8dt til at behandle mennesker, som dem de er, frem for at sk\u00e6re dem til, s\u00e5 de passer ind i en bestemt kasse. Man skal ogs\u00e5 blive bedre til at skifte spor, s\u00e5 hvis noget ikke virker efter hensigten, m\u00e5 der \u00e6ndres strategi fremfor at droppe sagen eller forts\u00e6tte med mere af samme skuffe. Der er for mange m\u00f8der og for lidt action!<\/p>\n\n\n\n Har du en dagsorden med bogen? Det kan v\u00e6re politisk, moralsk, medmenneskeligt eller andet. Og hvordan ser den dagsorden i s\u00e5 fald ud?<\/em><\/p>\n\n\n\n En af intentionerne med bogen er at give et indblik i et milj\u00f8, som langt fra alle kender. Mange er hurtige til at d\u00f8mme de mennesker, der befinder sig p\u00e5 kanten af tilv\u00e6relsen, men det er langt mere interessant at unders\u00f8ge, hvordan og hvorfor de er havnet d\u00e9r. Mennesker er ikke blot dumme, dovne eller hvad man ellers kunne finde p\u00e5 at kalde dem, men de handler p\u00e5 baggrund af forskellige faktorer, som man m\u00e5 have indblik i for at kunne forst\u00e5 deres valg. Vi bliver simpelthen n\u00f8dt til at interessere os mere for hinanden; ogs\u00e5 for dem, der er anderledes end os. Derudover synes jeg, det skal frem i lyset, hvordan myndighederne behandler udsatte b\u00f8rn\/unge. Det er under al kritik; i s\u00e6rdeleshed fordi disse unge i allerh\u00f8jeste grad har brug for professionelle voksne, der kan tr\u00e6de til, n\u00e5r det n\u00e6rmeste netv\u00e6rk ikke er i stand til det. Det kan ikke v\u00e6re rigtigt, at der skal en “T\u00f8ndersag” eller lign. til for at f\u00e5 opm\u00e6rksomhed p\u00e5 problemet. Det er over det hele, og det b\u00f8r ikke handle om at holde sin ryg fri, men om at varetage barnet eller den unges tarv.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" N\u00e5r medierne skal fremstille det, som de kalder virkelighedens Danmark, sker det ofte med sensationerne som vinkling. Hvor skal ansvaret placeres? Hvem er ofret, som vi skal have ondt af? Eller hvem skal vi grine af? V\u00e6re forarget p\u00e5? Uanset … L\u00e6s resten