Nordm\u00e6ndene havde det d. 17. maj. Svenskerne har det i morgen d. 6. juni. Danskerne har det i dag d. 5. juni. Vi taler selvf\u00f8lgelig om nationaldagen \u2013 eller Grundlovsdagen, som dagen hedder i Danmark.<\/p>\n\n\n\n
Grundloven blev underskrevet af Kong Frederik d. 7. d. 5. juni 1849. Og siden har vi kaldt denne dag for en demokratiets festdag.<\/p>\n\n\n\n
I mods\u00e6tning til i Norge og Sverige, hvor nationaldagen stadig er en fejring af landet, nationen, s\u00e5 er Grundlovsdag i Danmark mere en politisk platform, hvor hvert enkelt parti, ja hver enkelt politiker benytter sig af dagen til at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv og sin eller partiets politik.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret. I de f\u00f8rste \u00e5rtier efter Grundlovens underskrivelse i 1849 mindede den danske fejring mere om nutidens svenske og norske folkefester. Okay, m\u00e5ske ikke med folkedragter. Men ellers var der masser af festivitas til de store f\u00e6llesm\u00f8der, som de politiske partier arrangerede over hele landet.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8der, hvor man ikke talte om partipolitik eller konkrete politiske tiltag. Der var derimod taler for kongen, Grundloven, f\u00e6drelandet \u2013 og for kvinderne s\u00e5gar. Ja, der var ogs\u00e5 digte til demokratiet og om Danmark, billeder og hyldninger af Frederik d. 7. – og s\u00e5 masser af Dannebrogsflag overalt, hvor man kunne f\u00e5 plads til det hvide kors p\u00e5 den r\u00f8de dug.<\/p>\n\n\n\n
Det var f\u00e6lles samling p\u00e5 den store klinge \u2013 s\u00e5 l\u00e6nge det alts\u00e5 varede. For de partipolitiske taler begyndte naturligvis at dukke op \u2013 med stik til modstanderne, og s\u00e5 blev\u00a0stemningen nogle gange knap s\u00e5 god.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 da vi n\u00e5ede til 1870\u00b4erne begyndte det, som vi i dag forst\u00e5r ved Grundlovsm\u00f8der. Nemlig at hvert parti holder sit eget Grundlovsm\u00f8de, hvor man i h\u00f8j grad taler om politik, b\u00e5de konkret og p\u00e5 de store vision\u00e6re linjer.<\/p>\n\n\n\n
Det var is\u00e6r Venstre og Konservative, som dengang hed H\u00f8jre, som drev denne udvikling. Det purunge Socialdemokrati var mere glad for Arbejdernes Kampdag d. 1. maj og den r\u00f8de fane. Det tog dog ikke l\u00e6nge, f\u00f8r Socialdemokratiet ogs\u00e5 var med p\u00e5 at holde Grundlovsdag med Dannebrog. Vil man have fat i danskerne, skal man flage med Dannebrog.<\/p>\n\n\n\n
Der var dog stadig et element af folkefest p\u00e5 Grundlovsdagen i tiden op mod 1900, nemlig om aftenen hvor alle uanset alder og politisk holdning m\u00f8dtes til baller med musik og dans.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan et f\u00e6lles Grundlovsdags-bal \u2013 eller i vores dage m\u00e5ske en Grundlovskoncert – kunne v\u00e6re en god id\u00e9. Om ikke andet s\u00e5 ville det samle befolkningen noget bedre end partipolitiske grundlovsm\u00f8der\u00a0– eller de kommende fodboldfester, som det store mindretal der er 100 procent ligeglad med fodbold, ikke er en del af.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 alts\u00e5 en f\u00e6lles fejring af Danmark som Danmark kunne v\u00e6re en god ide. Is\u00e6r hvis det bliver en inkluderende fejring af det land, som vi er f\u00e6lles om \u2013 uanset hudfarve og andre ligegyldigheder. For vi er alle danske, os der bor her p\u00e5 de danskes \u00f8er.<\/p>\n\n\n\n
Og der er ikke noget galt med patriotisme. Det er nemlig at elske sit f\u00e6dreland \u2013 og sit modersm\u00e5l \u2013 p\u00e5 en uegennyttig og inkluderende m\u00e5de. Det er nationalismen med dens militante og ekskluderende tilgang, som er problemet.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 JA til at v\u00e6re patriot \u2013 men NEJ til at v\u00e6re nationalist.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Nordm\u00e6ndene havde det d. 17. maj. Svenskerne har det i morgen d. 6. juni. Danskerne har det i dag d. 5. juni. Vi taler selvf\u00f8lgelig om nationaldagen \u2013 eller Grundlovsdagen, som dagen hedder i Danmark. Grundloven blev underskrevet af Kong … L\u00e6s resten