Johannes M\u00f8llehave d\u00f8de i g\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Pr\u00e6sten, forfatteren og digteren M\u00f8llehave er kendt af rigtig mange danskere \u2013 m\u00e5ske is\u00e6r dem over 40. For nok har de yngre ogs\u00e5 l\u00e6st tekster af ham i skolen \u2013 og de fleste af dem kender bogen \u201dL\u00e6sehest med \u00e6sel\u00f8rer\u201d, hvor M\u00f8llehave skriver indlevende og personligt om store danske forfattere og deres tekster.<\/p>\n\n\n\n
Men det var, n\u00e5r M\u00f8llehave talte, at han for alvor n\u00e5ede mennesker. N\u00e5r han stod p\u00e5 pr\u00e6dikestolen, holdt foredrag eller deltog i tv-programmer, s\u00e5 blev man revet med af M\u00f8llehaves store viden \u2013 og endnu st\u00f8rre vid. Af hans humor, varme og gener\u00f8sitet. <\/p>\n\n\n\n
M\u00f8llehave favnede nemlig b\u00e5de med de store armbev\u00e6gelser og med ordet. Det talte ord.\u00a0B\u00e5de n\u00e5r det var hans egne ord \u2013 og de andres ord, som han kunne fortolke virtuost.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8llehave skrev ogs\u00e5 \u2013 b\u00e5de b\u00f8ger, digte, sange og salmer. Men det var det levende ord, som var hans styrke. Der er derfor ogs\u00e5 overraskende lidt, som st\u00e5r tilbage efter ham.<\/p>\n\n\n\n
Vennen Benny Andersen efterlod sig en skat af ord og udtryk \u2013 og Sn\u00f8vsen, Rosalina og Svante vil for evigt leve i den danske kultur. Pr\u00e6cis som vi altid vil huske, l\u00e6se og synge de tre st\u00f8rste: H. C. Andersen og hans eventyr og digte, Grundtvig og hans salmer \u2013 og selvf\u00f8lgelig Kim Larsen og hans sange.<\/p>\n\n\n\n
M\u00f8llehave har som n\u00e6vnt skrevet b\u00e5de salmer og sange, men kun f\u00e5 vil overleve tidens tand. Den mest kendte er nok julesangen \u201dLille Messias\u201d, som ikke er forkyndende nok til at v\u00e6re en salme, men som de fleste kan synge med p\u00e5. Anne Linnet har skrevet melodi \u2013 og synger den ogs\u00e5. Og i Den Danske Salmebog har M\u00f8llehave kun to salmer med: Nr. 171 \u201dLazarus l\u00e5 i sin grav\u201d og nr. 522 \u201d\u201dN\u00e5den er din dagligdag\u201d. Ingen af dem er s\u00e6rlig meget sungne.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 nej, der er ikke til senere generationer efterladt en guldgrube af kunst, der st\u00e5r i kraft af sig selv. M\u00f8llehave var derimod en stor stemme i den tid, som han levede i \u2013 og det har for skarer af danskere v\u00e6ret en uds\u00f8gt forn\u00f8jelse at h\u00f8re ham og tale med ham. Man blev grebet af manden simpelthen. Man blev klogere p\u00e5 sig selv og livet.<\/p>\n\n\n\n
Og nu er han alts\u00e5 g\u00e5et ud af tiden. Om det at d\u00f8 sagde M\u00f8llehave selv i 2003:<\/p>\n\n\n\n
For mig g\u00e5r vi ikke fra de levendes hjem til d\u00f8dsriget. Det er omvendt. Vi er p\u00e5 vej til de levendes land. Hele tiden. Det levende ligger foran os. Og hvordan det former sig, kan jeg ikke beskrive, men d\u00f8den er noget rigt, noget stort og noget godt.<\/em><\/p>\n\n\n\n Nu er han d\u00e9r. Nu ved han det.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Johannes M\u00f8llehave d\u00f8de i g\u00e5r. Pr\u00e6sten, forfatteren og digteren M\u00f8llehave er kendt af rigtig mange danskere \u2013 m\u00e5ske is\u00e6r dem over 40. For nok har de yngre ogs\u00e5 l\u00e6st tekster af ham i skolen \u2013 og de fleste af dem … L\u00e6s resten