P\u00e5sken n\u00e6rmer sig. P\u00e5ske no. 2 i pandemiens tid.<\/p>\n\n\n\n
Sidste \u00e5r var undertegnede inde ved Marmorkirken sk\u00e6rtorsdag. Det var en lys for\u00e5rsaften, hvor kirkeklokkerne ringede \u2013 og hvor tulipantr\u00e6erne, som st\u00e5r mellem Marmorkirken og Bredgade, blomstrede i al deres hvide og lyser\u00f8de pragt.<\/p>\n\n\n\n
En p\u00e5 alle m\u00e5der smuk aften, som ogs\u00e5 blev en h\u00f8jtidsstund, selvom den s\u00e6dvanlige sk\u00e6rtorsdagsaftens-gudstjeneste var aflyst, fordi alle landets kirker var lukkede i p\u00e5sken 2020.<\/p>\n\n\n\n
For mens jeg stod d\u00e9r i aftenlyset, s\u00e5 p\u00e5 blomsterne og lyttede til klokkerne, blev jeg \u00e5ndeligt set l\u00f8ftet \u2013 og mindet om, at livet og naturen g\u00e5r videre, uanset hvad vi mennesker foretager os eller ikke-foretager os.<\/p>\n\n\n\n
Sollyset, blomsterne og klokkerne dannede nemlig denne sk\u00e6rtorsdags aften en \u00e5ndelig \u00e5bning ind i pandemiens m\u00f8rke. En \u00e5bning, s\u00e5 jeg kunne kigge op og ud \u2013 og v\u00e6k fra det timelige – og hen mod det evige.<\/p>\n\n\n\n
Det er altid givende at f\u00e5 evighedens perspektiv p\u00e5, n\u00e5r man overv\u00e6ldes af det timelige. Men det er ekstra godt i en pandemi, hvor vi let overmandes af m\u00f8rket, kontroltabet, isolationen og alt det, som vi ikke kan foretage os.<\/p>\n\n\n\n
Og ja, det er super\u00e6rgerligt ikke at kunne det, man savner. Men det skal nok komme igen \u2013 ogs\u00e5 selvom vi m\u00e5 slippe kontrollen undervejs. Give os<\/em> Gud i vold<\/em>, som man sagde det i gamle dage.<\/p>\n\n\n\n For som der stod p\u00e5 den seddel, som Marmorkirkens pr\u00e6ster og andet personale havde sat op p\u00e5 kirked\u00f8ren d\u00e9r sidste p\u00e5ske 2020:<\/p>\n\n\n\n Og det her er kun en tid. Husk det nu. Vi \u00e5bner igen. Verden g\u00e5r ikke under.<\/em><\/p>\n\n\n\n Kun en tid. Lige pr\u00e6cis. Det g\u00e6lder stadig. Vi f\u00e5r det hele igen. En sk\u00f8nne dag. D\u00e9n tro skal vi g\u00e5 med – og leve p\u00e5, ogs\u00e5 selvom den store gen\u00e5bningsplan ikke bliver som lovet.<\/p>\n\n\n\n For g\u00f8r vi det, s\u00e5 kan langfredagsm\u00f8rket s\u00e6nke sig over landet, over hele verden s\u00e5 meget, det vil. Det f\u00e5r os ikke. Vi er lysets b\u00f8rn, og vi ved, at lyset skinner i m\u00f8rket – og at lyset vil sejre p\u00e5 den lange bane.<\/p>\n\n\n\n D\u00e9t bliver p\u00e5skemorgen, lys og liv, lykke og sol igen.<\/em> <\/p>\n\n\n\n D\u00e9n tanke er der kraft i at holde fast i \u2013 ogs\u00e5 her i den kommende p\u00e5ske. Ja, m\u00e5ske is\u00e6r her. P\u00e5ske no. 2 i pandemiens tid.<\/p>\n\n\n\n GOD P\u00c5SKE.<\/p>\n\n\n\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" P\u00e5sken n\u00e6rmer sig. P\u00e5ske no. 2 i pandemiens tid. Sidste \u00e5r var undertegnede inde ved Marmorkirken sk\u00e6rtorsdag. Det var en lys for\u00e5rsaften, hvor kirkeklokkerne ringede \u2013 og hvor tulipantr\u00e6erne, som st\u00e5r mellem Marmorkirken og Bredgade, blomstrede i al deres hvide … L\u00e6s resten