{"id":11738,"date":"2021-02-08T15:11:51","date_gmt":"2021-02-08T14:11:51","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11738"},"modified":"2021-02-08T15:11:51","modified_gmt":"2021-02-08T14:11:51","slug":"anmeldelse-homeriske-genklange","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11738","title":{"rendered":"Anmeldelse: &#8220;Homeriske genklange&#8221;"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er b\u00f8ger, der kommer som kaldet. En af disse er Marcel Lysgaard Lechs \u201dHomeriske Genklange\u201d, der netop er udgivet p\u00e5 Hans Reitzels Forlag.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">\u201dHomeriske Genklange\u201d er en sp\u00e6ndende bog i sin egen ret, som dog f\u00e5r et ekstra vingeslag i en tid, hvor museer og andre kulturtempler er lukkede, hvor de studerende og deres professorer er sendt hjem, og hvor alt \u00e5ndeligt liv i f\u00e6llesskabets og samtalens \u00e5nd ligger underdrejet i pandemiens sv\u00f8be.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men som bekendt skal man ikke lade en god krise g\u00e5 til spilde, og n\u00e5r man l\u00e6ser \u201dHomeriske Genklange\u201d f\u00e5r man et tiltr\u00e6ngt pust af erkendelse af, at tilv\u00e6relsen er st\u00f8rre end vores her-og-nu-udfordringer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For livet har altid v\u00e6ret besv\u00e6rligt, har altid budt p\u00e5 d\u00f8d, triumfer, erobringer, \u00f8del\u00e6ggelser, erotik, sygdomme, krige, svigt og andet, som man ikke kan curle sig ud af eller hen til. Og i \u201dHomeriske Genklange\u201d kan man l\u00e6se om det meste som for eksempel Det gyldne \u00e6ble og prins Paris\u00b4 rov af Den Sk\u00f8nne Helena, Zeus som tyr p\u00e5 pigejagt, musenes krig mod fr\u00f8erne, Tr\u00e6hesten og Trojas Fald.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alle tekster \u2013 alts\u00e5 digte \u2013 har det til f\u00e6lles, at de tager udgangspunkt i Homers uovertrufne univers, som vi kender det fra Iliaden og Odyss\u00e9en. De kan ogs\u00e5 blot v\u00e6re skrevet p\u00e5 samme melodi. Deraf ogs\u00e5 titlen \u2013 nemlig at det v\u00e6kker genklang af Homer og hans sprogtone, n\u00e5r vi l\u00e6ser teksten, uanset hvorn\u00e5r den er skrevet. For bogens digte er blevet til over en periode p\u00e5 800 \u00e5r, fra Alexander d. Stores erobringer til Romerrigets fald.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 er det tilmed f\u00f8rste gang, at de fleste af dem er oversat til dansk &#8211; af netop Marcel Lysgaard Lech, som kan sit kram.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Der er nemlig en dejlig frisk tone, som man fx ser det i Moschos\u00b4s to digte \u201dEuropa\u201d og \u201dEros\u201d, hvor den sidstn\u00e6vnte fremst\u00e5r som det, man p\u00e5 nutidsdansk ville kalde en decideret fuckboy \u2013 ironisk understreget af, at det er moderen og k\u00e6rlighedsgudinden Afrodite, der taler. Mens Olympens hersker Zeus i \u201dEuropa\u201d som s\u00e6dvanlig skifter ham, og tager en kvinde, fordi han har lyst \u2013 og helt uden at tjekke med hende, om hun er med p\u00e5 den. Ja, faktisk skal hun bare v\u00e6re glad for, at selveste Zeus vil i seng med hende, er meldingen fra top-guden, som ogs\u00e5 lister sin store score-liste op i mini-eposset. Det var ikke samtykke-og-Metoo-tider dengang, kan man roligt konkludere.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og i Theokrits bryllupssang til Helena og Menelaos f\u00e5r vi en vidunderlig feministisk bredside, da pigerne til brylluppet giver brudgommen t\u00f8rt p\u00e5, da de bebrejder ham, at han har drukket s\u00e5 meget, at han er faldet i s\u00f8vn, og tilmed har l\u00e5st sig selv og bruden inde, n\u00e5r nu hun i stedet for at kede sig sammen med en sovende og d\u00f8ddrukken \u00e6gtemand kunne have pjattet med sin mor og sine veninder til langt ud p\u00e5 natten.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Den vidunderlige Helena slipper vi ikke lige med det samme, for hos Kolluthos h\u00f8rer vi om bortf\u00f8relsen af den sk\u00f8nne og turen til Troja sammen med prins Paris. Stadig i en forfriskende stil, men ogs\u00e5 mere h\u00f8jstemt og beskrevet i smukke poetiske vendinger. Marcel Lysgaard Lech er nemlig som altid tro mod den tekst, som han overs\u00e6tter \u2013 samtidig med at han t\u00f8r g\u00f8re den nutidig.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I den korte tekst af Bion h\u00f8rer vi om en kjolekl\u00e6dt og elskovssyg Achilleus. Og jeg ved ikke hvorfor, men jeg kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Monty Python og flere af deres bedste scener, hvor de laver spas med den klassiske kulturelle arv, som de kunne til fingerspidserne. Nu kom Bion f\u00f8rst \u2026 endda med et par \u00e5rtusinder, s\u00e5 det m\u00e5 i sagens natur v\u00e6re Cleese &amp; Co, der evt. kopierer. Men uanset hvad fik jeg et stort smil p\u00e5 l\u00e6ben, mens jeg l\u00e6ste om den unge Achilleus\u00b4s kvaler, der dog ender med, at han kommer i seng med den udk\u00e5rne.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I \u201dTrojas fald\u201d af Trifiodoros er vi \u2013 som i de bedste af de klassiske gr\u00e6ske tragedier &#8211; oppe p\u00e5 de helt store dramatiske nagler, og der er patos over teksten som fx i Resten af H\u00e6ren forlader Troja, hvor man kan l\u00e6se: <em>Da b\u00f8d heroldernes stemmer nu hele folket<\/em> <em>at flygte.<\/em> Men hele den kendte historie om Troja og hesten er malende og pr\u00e6cist beskrevet i billeder p\u00e5 en m\u00e5de, som man ellers kun kan finde det hos Euripides \u2013 og s\u00e5 selvf\u00f8lgelig Homer. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">For som l\u00e6ser kan man for sit indre blik se tragedien folde sig ud i Troja, og man har lyst til undervejs med Kassandra at udbryde med vanviddets stemme: <em>Stakler, hvorfor tr\u00e6kker I dog den fjendtlige tr\u00e6hest? Det er jo vanvittigt, s\u00e5dan som I nu haster mod natten \u2013 jeres sidste \u2013 mod enden p\u00e5 krig og mod endel\u00f8s slummer! <\/em>For vi ved godt, hvordan det ender \u2013  som det er beskrevet her: <em>Da havde gr\u00e6kerne bragt krigens gru og m\u00f8je til ende.<\/em><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ovenp\u00e5 d\u00e9n historie har man brug for noget mentalt balsam, og det f\u00e5r man i \u201dHero og Leander\u201d af Musaios, som er en sanselig og poetisk tekst om elskov. En tekst, som det er ren nydelse at dykke ned i, som de b\u00f8lger, der skiller de to byer Sestos og Abydos, hvor henholdsvis jomfruen Hero og ungersvenden Leander bor. <\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historien om Hero og Leander er fort\u00e6llingen om det unge elskende par, der ikke f\u00e5r hinanden, men d\u00f8r. Leander knuses nemlig af klipperne, da han \u2013 selvom det er vinter \u2013 vil sv\u00f8mme over Hellesponten til Hero, som da hun ser hans lig, beg\u00e5r selvmord. Og s\u00e5ledes kan de \u2013 tro mod romantikken &#8211; v\u00e6re sammen i d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Historien tiltalte den engelske og sv\u00f8mmeglade poet Lord Byron s\u00e5 meget, at han selv sv\u00f8mmede turen i 1810. Og man kan stadig sv\u00f8mme turen. Nu er den bare sat i system pga. den livlige skibstrafik i omr\u00e5det, men en gang om \u00e5ret kan man sv\u00f8mme denne \u00e6ldste og historiske \u00c5bent Vand-distance. Ja, der er dem, som siger, at man f\u00f8rst kan kalde sig \u00c5bent Vand-sv\u00f8mmer, n\u00e5r man har taget samme tur som Leander (!). Til info er turen 4\u00bd km lang, og der er p\u00e6nt med b\u00f8lger og ogs\u00e5 str\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 Leanders tur kr\u00e6ver \u2013 hvis man ser bort fra vandtemperaturen &#8211; lidt mere end den hyggelige 2 km\u00b4s sv\u00f8mmetur Christiansborg Rundt, som ellers er v\u00e6ldig popul\u00e6r blandt danske \u00c5bent Vands-sv\u00f8mmere \u2013 og som undertegnede har taget syv gange, og gl\u00e6der sig til den ottende. Ogs\u00e5 selvom min Hero er en mand, der ganske uromantisk ikke sidder i et t\u00e5rn, men foran en computer og programmerer. En lille genklang fra om ikke antikke, s\u00e5 dog guldalder-tider kan man dog f\u00e5 p\u00e5 den k\u00f8benhavnske sv\u00f8mmetur, hvis man undervejs husker at kigge hen p\u00e5 de underjordiske statuer af Agnete og Havmanden ved H\u00f8jbro Plads.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">H. C. Andersen forsynede gerne m\u00f8bler og dyr med menneskelige egenskaber. Det sker ogs\u00e5 i \u201dBatrachomyomachia\u201d, historien om fr\u00f8en der drukner en mus, hvor digteren beskriver hele balladen \u2013 inklusiv Olympens guder \u2013 p\u00e5 m\u00e5der s\u00e5 meget lig Homer, at man l\u00e6nge troede, at det var Homer, som var forfatteren. Men det er han formentligt ikke. Men morsom er den lille fabel med sine parodier p\u00e5 livet, som det blev levet i Antikkens Gr\u00e6kenland.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Erik Barfoeds fine tegninger er et godt supplement til teksterne. De er sprudlende og fulde af liv \u2013 og humor. For \u201dHomeriske Genklange\u201d er ligesom meget andet fra den gr\u00e6ske kulturarv ikke kun alvorligt og dramatisk. Det er ogs\u00e5 morsomt og fuld af vid og smil. Heldigvis. Uden gode grin og humor holder en kulturarv heller ikke i mange generationer.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og den gr\u00e6ske holder, hvad vi ogs\u00e5 s\u00e5 p\u00e5 Glyptoteket i s\u00e6sonen 2019-2020, hvor Marcel Lysgaard Lech var hovedpersonen i seks samtaler om lige s\u00e5 mange gr\u00e6ske klassikere, som han selv har oversat. Qua pandemien blev de to sidste samtaler som s\u00e5 meget andet udsat. Men vi n\u00e5ede dem lige i anden omgang, inden nedlukning no. 2 begyndte i december 2020.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og det er vist meningen, at der ogs\u00e5 skal ske noget p\u00e5 Glyptoteket med udgangspunkt i denne bog. Det h\u00e5ber undertegnede, og mens vi venter, kan vi l\u00e6se og genl\u00e6se \u201dHomeriske Genklange.\u201d Som alle klassikere t\u00e5ler den at blive taget frem igen og igen. Den er godt oversat i et sprog, som giver mening, og har substans.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Danmarksbloggen giver \u201dHomeriske Genklange\u201d 5 ud af 6 laurb\u00e6rkranse, som dem de sejrende fik til de oprindelige olympiske lege, der som s\u00e5 meget andet i vor kultur er opfundet i Antikkens Gr\u00e6kenland.<\/strong><\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Ps. Allerbagerst i bogen er der et overskueligt register over steder og navne, som er god at have ved h\u00e5nden under l\u00e6sningen, is\u00e6r hvis man er ny-rejsende i Antikkens Gr\u00e6kenland. For den mere erfarne rejsende indeholder bogen derimod en solid portion noter, som det anbefales at l\u00e6se, inden man g\u00e5r i gang med selve teksterne. Og ALLE \u2013 ogs\u00e5 den, som tror at vide alt og ikke er bange for at beg\u00e5 hybris \u2013 anbefales at l\u00e6se introduktionen.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der er b\u00f8ger, der kommer som kaldet. En af disse er Marcel Lysgaard Lechs \u201dHomeriske Genklange\u201d, der netop er udgivet p\u00e5 Hans Reitzels Forlag. \u201dHomeriske Genklange\u201d er en sp\u00e6ndende bog i sin egen ret, som dog f\u00e5r et ekstra vingeslag &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11738\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,15],"tags":[2831,4881,4880,4882,4879,4508],"class_list":["post-11738","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-kunst-kultur","tag-graekenland","tag-graeske","tag-hans-reitzels-forlag","tag-homer","tag-homeriske-genklange","tag-marcel-lysgaard-lech"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11738","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11738"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11738\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11739,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11738\/revisions\/11739"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11738"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11738"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11738"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}