Hitler havde en fotograf ved navn Walter Frentz, som var en af de sidste, der forlod F\u00f8reren, inden denne begik selvmord i bunkeren i Berlin for\u00e5ret 1945. Frentz var oprindelig uddannet elektroingeni\u00f8r, men allerede som 25-\u00e5rig havde han solgt en film om kajaksport til et amerikansk selskab for den store sum p\u00e5 den tid af 10.000 Reichsmark. S\u00e5 Frentz kunne noget med et kamera.<\/p>\n\n\n\n
Det er ogs\u00e5 Walter Frentz, som st\u00e5r bag filmsekvenser som Hitlers k\u00f8retur gennem jublende menneskemasser i N\u00fcrnberg i nazi-propaganda-filmen \u201dViljens triumf\u201d fra 1935, eller da Hitler i 1940 danser af gl\u00e6de, fordi franskm\u00e6ndene har anmodet om v\u00e5benhvile – og en filmsekvens fra 1945, hvor Hitler med rystende h\u00e5nd dekorerer en dreng fra Hitlerjugend, selvom alle ved, at der er slut for Det Tredje Rige, og russerne st\u00e5r lige udenfor Berlin klar til det sidste slag.<\/p>\n\n\n\n
Men Walter Frentz er loyal mod det nazi-parti, som han aldrig selv blev medlem af eller en del af magtkampen i \u2013 selvom han var antisemitisk og sandsynligvis helt p\u00e5 linje med partiets ideologiske indhold.<\/p>\n\n\n\n
Men det var kunsten, som interesserede Frentz. S\u00e5 han fik lov til og penge til at smutte rundt med sit kamera og tage smukke billeder b\u00e5de i Tyskland og andre steder i Europa \u2013 ogs\u00e5 ude ved den \u00d8stfront, hvor der var s\u00e5 meget gru, men ikke hos Frentz. Ja, man kan n\u00e6rmest sige, at Frentz iscenesatte virkeligheden lang tid inden nogen havde h\u00f8rt om smartphones, selfies og Instagram.<\/p>\n\n\n\n
Og i august 1943 var denne mand i Danmark for at tage billeder af Atlantvolden ved Vesterhavet \u2013 og det gjorde han ogs\u00e5. Men turen til Jylland var kun en lille del af Frentz\u00b4 flere uger lange ophold ved Fl\u00f8deskumsfronten, som Danmark blev kaldt.<\/p>\n\n\n\n
For Danmark var en Fl\u00f8deskumsfront, hvor folk bekymrede sig om, at kaffen var erstatningskaffe, og nu havde man brugt det sidste sm\u00f8rm\u00e6rke (rationeringsm\u00e6rker) og andre hverdagsting i et land, som i store tr\u00e6k fungerede krigen igennem.<\/p>\n\n\n\n
En Danmark som set med Frentz\u00b4 linse var et land, hvor folk gik rundt i Tivoli og forn\u00f8jede sig, sad p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen og spiste is, tog p\u00e5 stranden for at bade og hvad danskerne ellers fordriver sommeren med. Billeder, som lige s\u00e5 godt kunne v\u00e6re taget i 1938 eller i 1948. Bademoden, cyklerne og folks p\u00e5kl\u00e6dning ville heller ikke have v\u00e6ret s\u00e5 meget anderledes.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 et idyllisk Danmark som det understreges af de mange billeder af skibe og b\u00e5de, fra fiskerb\u00e5dene ved Gl. Strand i K\u00f8benhavn og til fiskerkutteren ved L\u00f8kken. Der mangler kun et billede af Den Lille Havfrue, s\u00e5 ville der have v\u00e6ret fuld plade p\u00e5 Propaganda-Danmark-som-et-m\u00f8nsterland.<\/p>\n\n\n\n
For det sp\u00e6ndende er nemlig det, som Frentz IKKE fotograferer: Den mangel p\u00e5 mad, som der kunne v\u00e6re i byernes fattige omr\u00e5der, de mange m\u00f8rke bagg\u00e5rde og slidte boliger i K\u00f8benhavn, den stigende uro i august 1943, som f\u00f8rer til Samarbejdspolitikkens sammenbrud 29. august 1943. For der var folkestrejker og sabotageaktioner og meget andet, som viste, at den danske befolkning ikke l\u00e6ngere ville finde sig i at v\u00e6re Hitlers lille, tamme kanariefugl.<\/p>\n\n\n\n
Alts\u00e5 dele af den danske befolkning. Men der var ogs\u00e5 dele, som var mere optaget af at f\u00e5 sig en dukkert, g\u00e5 p\u00e5 marked og i det hele taget leve et liv, der var meget t\u00e6t p\u00e5 et liv i fredstid. Og det var de danskere, som Frentz valgte at fokusere p\u00e5 \u2013 dog m\u00e5ske med hovedv\u00e6gten lagt p\u00e5 unge og yngre m\u00e6nd med n\u00f8gen overkrop. For dem er der forholdsm\u00e6ssigt mange af, n\u00e5r man ser p\u00e5 udvalgte fotos.<\/p>\n\n\n\n
Frentz\u00b4 billeder er interessante, b\u00e5de i en samtidig og en nutidig kontekst. En samtidig fordi de viser, hvorfor danskerne s\u00e5 l\u00e6nge kunne bakke op om samarbejdspolitikken efter devisen \u201dvi har det jo godt\u201d. \u201dBr\u00f8d og skuespil\u201d virkede ogs\u00e5 dengang.<\/p>\n\n\n\n
Og i en nutidig, fordi vi i denne Corona-tid igen befinder os p\u00e5 en Fl\u00f8deskumsfront. Vi har ikke lastvogne fulde af lig, der k\u00f8rer igennem gaderne, telte hvor der ligger Corona-syge i vinterkulden, sygeplejersker og l\u00e6ger der bryder gr\u00e6dende sammen p\u00e5 grund af arbejdspresset og andre af de ting, som vi ser i mange andre europ\u00e6iske lande. Nej, vi har folk, der brokker sig over ikke at kunne komme ned og tr\u00e6ne i fitnesscentret – eller ud og spise.<\/p>\n\n\n\n
Walter Frentz\u00b4 idylliske billeder af Danmark kunne derfor ogs\u00e5 tages i dag, bare i en jule-Corona-2020-version. Om d\u00e9t s\u00e5 er skr\u00e6mmende eller beroligende, m\u00e5 enhver selv beslutte.<\/p>\n\n\n\n
Danmarksbloggen giver \u201dHitlers Danmarksbilleder\u201d fire ud af seks kameraer. For det er altid sp\u00e6ndende at se historiske fotos, og de er godt samlet og fint beskrevet af Morten Brink Iwersen. Men det havde kl\u00e6dt bogen at s\u00e6tte de mange fotos af sommerkl\u00e6dte danskere og velkendte danske motiver ind i en mere ambiti\u00f8s problemstilling end kun den forventede se-her-hvad-Hitlers-propaganda-maskine-gjorde.<\/p>\n\n\n\n
Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n\n\n\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hitler havde en fotograf ved navn Walter Frentz, som var en af de sidste, der forlod F\u00f8reren, inden denne begik selvmord i bunkeren i Berlin for\u00e5ret 1945. Frentz var oprindelig uddannet elektroingeni\u00f8r, men allerede som 25-\u00e5rig havde han solgt en … L\u00e6s resten