I l\u00f8rdags var det tid til den sjette og sidste samtale af \u201dGr\u00e6ske klassikere\u201d p\u00e5 Glyptoteket. En samtale, som det var et privilegium at kunne nyde her midt under en pandemi, hvor kulturen mange andre steder i verden \u2013 ogs\u00e5 i vores verdensdel – er lukket helt ned. Og hvor ingen lige nu (mandag morgen) ved, hvad den snarlige delvise nedlukning i K\u00f8benhavn vil betyde.<\/p>\n
Men i l\u00f8rdags var hovedstaden og Glyptoteket \u00e5bne. Og det var – som altid – litteraturkritiker Klaus Rothstein, der var ordstyrer p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, og overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech, der sammen med en g\u00e6st kom med viden og synspunkter. I l\u00f8rdags var g\u00e6sten Robin May Schott, der er seniorforsker p\u00e5 DIIS.<\/p>\n
Tragedien var Euripides \u201dTrojas kvinder\u201d, som til dels er et r\u00e6dselsv\u00e6kkende og absolut feel-bad stykke, dels fordi tragedien besk\u00e6ftiger sig med krigen set fra taberens synspunkt \u2013 og dels (og mest) fordi den handler om kvinderne og kvindernes sk\u00e6bne.<\/p>\n
Historien er denne: Troja er faldet, og de trojanske m\u00e6nd er alle dr\u00e6bt. Nu skal de overlevende kvinder med til Gr\u00e6kenland som gr\u00e6kernes slaver. S\u00e5dan gjorde man dengang. Ja, begrebet har endda sit eget ord Andrapodismos<\/em>, som betyder slavetilg\u00f8relse.<\/p>\n Nogle af disse kvinder er Trojas tidligere kongefamilies kvindelige medlemmer, og de tackler nederlaget ret forskelligt: Dronningemoderen Hekabe er p\u00e5 scenen hele tiden, og vi f\u00f8lger hendes reaktioner p\u00e5 at opleve hele hendes liv, familie og verden g\u00e5 i stykker \u2013 ivrigt sekunderet af koret, der ogs\u00e5 er kvinder, som sp\u00f8rger: \u00a0Hvad skal der ske med os?<\/em> Ja, det samme som med alle andre kvinder fra Troja, nemlig et usselt liv som slave. Lykkelige v\u00e6re de d\u00f8de<\/em>, fristes man til at sige.<\/p>\n For det g\u00e5r skidt, undtagen (selvf\u00f8lgelig fristes man til at sige) for elskerinden Den Sk\u00f8nne Helene, som ret beset var om ikke helt, s\u00e5 dog medskyldig i krigen, men som med list f\u00e5r lavet en stening af sig om til et evigt liv i luksus.<\/p>\n Men moderen Hekabe kommer til at d\u00f8 ombord p\u00e5 Odysseus\u00b4 skib. Hendes yndlingsdatter Polyxena er allerede dr\u00e6bt \u2013 ofret p\u00e5 Achilleus\u00b4 grav. Svigerdatteren Andromache, der var gift med den nyligt afd\u00f8de trojanske helt Hector, \u00f8nsker sig d\u00f8d fra start af \u2013 og endnu mere, da hendes lille s\u00f8n dr\u00e6bes af gr\u00e6kerne for \u00f8jnene af kvinderne. Andromache d\u00f8r s\u00e5 ikke, og bliver ogs\u00e5 efter en tid som slave, gift igen og mor igen \u2013 og vistnok dronning. Og endelig er der Hekabes datter Kassandra, der er ypperstepr\u00e6stinde i Apollon-templet. Hende vil kong Agamemnon have med hjem som sexslave – og det f\u00e5r han.<\/p>\n Kassandra planl\u00e6gger s\u00e5 at dr\u00e6be ham og h\u00e6vne hendes familie. For hun handler. Det g\u00f8r Agamemnons kone Klytaimnestra ogs\u00e5. Derhjemme venter Klytaimnestra nemlig, og hun er IKKE glad. Dels s\u00e5 ofrede Agamemnon deres datter for at f\u00e5 god vind p\u00e5 skibet til Troja ti \u00e5r tidligere \u2013 og dels s\u00e5 tager man bare ikke en anden kvinde med i \u00e6gtesengen, s\u00e5 Klytaimnestra ender med at dr\u00e6be b\u00e5de Agamemnon og Kassandra.<\/p>\n \u00c6gtesengen var i det hele taget kvindens dom\u00e6ne \u2013 alts\u00e5 den gifte kvinde. For nok kunne m\u00e6ndene voldtage og g\u00e5 i seng med andre, men ikke i \u00e6gtesengen. D\u00e9r gik gr\u00e6nsen p\u00e5 samme m\u00e5de som, at det er et problem, at en gr\u00e6sk soldat voldtager en kvinde p\u00e5 alteret i Pallas Athenes tempel i Troja. En ting er at voldtage. Det sker jo i krig, var den accepterende holdning. Men ikke p\u00e5 et alter til en gud eller en gudindes \u00e6re. D\u00e9t er bespotteligt, og det kan guderne straffe.<\/p>\n For guderne har det med at blande sig, men nogle gange blander de sig ogs\u00e5 udenom. Som de g\u00f8r i \u201dTrojas Kvinder\u201d, hvor der er s\u00e5 mange d\u00f8de og s\u00e5 meget liv, som er blevet knust. Men guderne er ligeglade. De kommer ikke ind, redder nogen eller giver en morale \u2013 de er bare frav\u00e6rende.<\/p>\n Vi mennesker er overladte til os selv. Og det er p\u00e5 mange m\u00e5der n\u00e6rmest nutidigt. Man kommer til at t\u00e6nke p\u00e5 Jean-Paul Sartres ord om, at \u201dmennesket er d\u00f8mt til frihed\u201d. En frihed som vi m\u00e5ske ikke kan h\u00e5ndtere \u2013 og s\u00e5 begynder vi som en anden stor eksistentialist Samuel Beckett skrev det \u201dat vente p\u00e5 Godot\u201d. Gr\u00e6kerne ventede ikke. De gjorde kort, h\u00e5rd og brutal proces med deres fjender \u2013 som mennesket altid har gjort det til alle krige. For krigen har ingen regler. Det er naivt at tro noget s\u00e5dant.<\/p>\n \u201dTrojas kvinder\u201d er i virkeligheden tredje del af en trilogi, hvor der desv\u00e6rre ikke er noget bevaret fra den f\u00f8rste, som handlede om Prins Paris og optakten til krigen – og kun stumper findes fra den anden om selve krigen, Odysseus og Palamedes, som Odysseus f\u00e5r stenet via en falsk anklage (et af verdens mest kendte justitsmord). N\u00e5r det er sagt, skal man med Marcel Lysgaard Lechs ord huske, at en mand som Odysseus i tragedierne typisk er et svin, mens han er en helt i de episke digte \u2013 og at han som regel har ret i sine vurderinger af en situation. Sympatisk er han bare sj\u00e6ldent.<\/p>\n \u201dTrojas kvinder\u201d blev uropf\u00f8rt i 415 f. Kr i teatret i Athen til den klassiske for\u00e5rsfest til guden Dionysos \u00e6re, hvor der altid var en konkurrence om det bedste teaterstykke. \u201dTrojas kvinder\u201d blev no. 2., men blev spillet mange gange i de n\u00e6ste mange hundrede \u00e5r over hele Gr\u00e6kenland \u2013 af og til med tilf\u00f8jelser af andre.<\/p>\n S\u00e5 l\u00e6nge der er krig p\u00e5 jord, er tragedien ogs\u00e5 aktuel. For s\u00e5 l\u00e6nge der er krig, er der kvinder (og m\u00e6nd), der mister alt. Og som vi har set det ogs\u00e5 i moderne tid fx i Syrien, s\u00e5 bliver kvinder stadig voldtaget, bortf\u00f8rt og solgt som sexslaver, som det skete i stor stil under Islamisk Stats terror-regime. Men inden nogen skriger typisk, muslimer \u2013 s\u00e5 skal det n\u00e6vnes, at if\u00f8lge FN bruges seksuel vold som et m\u00e5lrettet v\u00e5ben i moderne krigsf\u00f8relse over hele kloden. Vi s\u00e5 fx sex som v\u00e5ben i Eksjugoslavien, og styret i det langt overvejende buddhistiske Myanmar ud\u00f8ver det lige nu mod det muslimske Rohingya-folk.<\/p>\n S\u00e5 faktisk burde \u201dTrojas kvinder\u201d opf\u00f8res i vores tid, som mere end nogensinde har fokus p\u00e5 kvinder og kvinders rettigheder \u2013 og p\u00e5 m\u00e6nds. For m\u00e6nd og kvinder er ikke s\u00e5 forskellige \u2013 og kvinder har fx altid deltaget i krige, b\u00e5de som soldater, kokke, l\u00e6ger, sygeplejersker, prostituerede \u2013 og hjemme v\u00e6ret i gang med at producere v\u00e5ben. Men kvinders indsats og bidrag i de forskellige krige er ikke \u2013 pr\u00e6cis som kvinders indsats indenfor s\u00e5 mange omr\u00e5der \u2013 hverken ordentligt belyst eller kommunikeret godt nok ud.<\/p>\n Men kvinder har altid v\u00e6ret andet og mere end m\u00f8dre, hustruer, d\u00f8tre og ofre. Kvinder har ogs\u00e5 altid \u2013 som en anden Kassandra handlet \u2013 eller villet handle. Den gr\u00e6ske digter Aristofanes beskriver ogs\u00e5 i komedien \u201dLysistrate\u201d fra 411 f. Kr (den er alts\u00e5 kun f\u00e5 \u00e5r yngre end \u201dTrojas Kvinder\u201d), hvordan kvinderne sexstrejker for at f\u00e5 m\u00e6ndene i b\u00e5de Athen og Sparta til at stoppe den peloponnesiske krig.<\/p>\n Det er s\u00e5 den klassiske historie om kvinden som fredskaberen, som vi ogs\u00e5 skal v\u00e6k fra. For ellers ryger vi lige i k\u00f8ns-f\u00e6lden, og till\u00e6gger kvinden de klassiske feminine dyder. Men kvinder skal kunne v\u00e6re h\u00f8jtr\u00e5bende, voldelige, skabe ufred og uro – og stadig blive betragtet som fuldt ud kvindelige – lige som at m\u00e6nd skal kunne v\u00e6re bl\u00f8de, f\u00f8lsomme og diplomatiske uden at v\u00e6re \u201dkvindagtige\u201d.<\/p>\n Det handler om holdning – og om magt (for seksualitet har ogs\u00e5 en magt, og magten har en seksualitet). Samt om give lige adgang til uddannelse og det politiske liv, men ogs\u00e5 til medier og finanser. Der mangler endnu meget. S\u00e5 er vi slet-slet ikke i m\u00e5l med nogen ligeret \u2013 og indtil det sker: S\u00e5 gik de trojanske kvinder forg\u00e6ves ned til gr\u00e6kernes skibe.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I l\u00f8rdags var det tid til den sjette og sidste samtale af \u201dGr\u00e6ske klassikere\u201d p\u00e5 Glyptoteket. En samtale, som det var et privilegium at kunne nyde her midt under en pandemi, hvor kulturen mange andre steder i verden \u2013 ogs\u00e5 … L\u00e6s resten