S\u00f8ren Kragh-Jacobsens \u201dLille sommerfugl\u201d er en film, der vil to ting.<\/p>\n
Men f\u00f8rst og mest er den et familiedrama, der folder sig ud i en guldbryllups-ramme. Parret Ernst og Louise har v\u00e6ret gift i fem \u00e5rtier, og haft den store, fine sl\u00e6gtsg\u00e5rd p\u00e5 Fyn lige s\u00e5 l\u00e6nge, og det er g\u00e5et dem godt, tror man.<\/p>\n
Men nej, vi erfarer hurtigt, at Ernst er et par dage f\u00f8r den store dag er erkl\u00e6ret konkurs. Det har han s\u00e5 bare ikke fortalt Louise endnu, s\u00e5 den stakkels og noget vrantne guldbrudgom martres allerede fra morgenstunden, hvor der selvf\u00f8lgelig er b\u00e5de \u00e6resport, hornmusik og en lille \u00e9n til halsen.<\/p>\n
Der er heller ikke noget som familiefester eller h\u00f8jtidsfejringer, n\u00e5r man skal vise en families indre dynamik med konflikterne mellem generationerne, i \u00e6gteskaberne og alle de andre steder, hvor mennesker kan fare vild i livet – trods alle gode intentioner.<\/p>\n
S\u00e5dan en har-vi-det-ikke-dejligt-fest med levende orgel-musik, sang og en p\u00e5taget munterhed er ogs\u00e5 instant genkendelse. For vi har alle v\u00e6ret til s\u00e5danne fester sammen med mennesker, som normalt ikke har noget med hinanden at g\u00f8re \u2013 af gode grunde.<\/p>\n
Men nu til festen skal de v\u00e6re sammen, om s\u00e5 kun for en aften, og det bliver s\u00e5dan en god aften, er der enighed om, n\u00e5r folk ankommer, og tjekker hinandens biler, t\u00f8j og gaver ud samtidig med goddag-hilsnerne og de sm\u00e5 spidse bem\u00e6rkninger.<\/p>\n
S\u00e5 er banen kridtet op, og man er kommet i st\u00f8det til at g\u00e5 ind til b\u00e5let, undskyld festen i forsamlingshuset. Men det kommer hurtigt til at minde om ild. For den slags fester med hele familien og andre fra netv\u00e6rket \u2013 her landsbyen – er de rene brandf\u00e6lder. Der er altid gamle konflikter, nye opg\u00f8r, uforl\u00f8ste f\u00f8lelser og andet br\u00e6ndbart, som det kun kr\u00e6ver en lille gnist at t\u00e6nde, s\u00e5 det udmunder i sk\u00e6nderier, skub og sl\u00e5skampe.<\/p>\n
Og som altid til de fam\u00f8se forsamlingshus-fester sker det virkeligt interessante, n\u00e5r man er ude for at ryge og p\u00e5 andre m\u00e5der ikke sidder inde ved bordet, hvor der snakkes om ingenting, grines af lige s\u00e5 lidt, holdes taler, r\u00e5bes hurra, synges lejlighedssange \u2013 og f\u00f8rst og fremmest spises og is\u00e6r drikkes.<\/p>\n
Drikkes indtil selvbeherskelsen ryger sig en tur, s\u00e5 der b\u00e5de kan langes \u00f8ret\u00e6ver ud, gr\u00e6des, sk\u00e6ndes, kastes op og alt det andet, der sker, n\u00e5r mennesker insisterer p\u00e5 at \u201dmen i aften skal vi hygge os og more os, for i aften er det guldbryllup\/s\u00f8lvbryllup\/bryllup\/konfirmation\/rund f\u00f8dselsdag\/jul\/bliv selv ved\u201d.<\/p>\n
Alle de dage \u2013 livets store dage \u2013 hvor forventningerne er i top, men hvor troldene altid springer op af \u00e6skerne, og sandhederne og skuffelserne kommer frem i lige s\u00e5 h\u00f8jt tempo som promillerne stiger.<\/p>\n
Midt i det hele st\u00e5r s\u00e5 Ernst og Louise, som har en stor indbyrdes \u00f8mhed \u2013 og irritation p\u00e5 hinanden, men samtidig ogs\u00e5 en st\u00e5lsat beslutning om at holde ud og holde af.<\/p>\n
De portr\u00e6tteres mesterligt af Jesper Christensen og Karen-Lise Mynster \u2013 godt sekunderet af Finn Nielsen, som er meget overbevisende som den trofaste ungdomsven Henning, der n\u00e6rer en platonisk og permanent ulykkelig k\u00e6rlighed til den i starten meget glade guldbrud.<\/p>\n
I andre roller ses Mia Lyhne, Sarah Gr\u00fcnewald, Peder Thomas Pedersen \u2013 og Sofus R\u00f8nnov og Sofie Juul Blinkenberg som de to unge, barnebarnet og hans k\u00e6reste, n\u00e6ste generation m\u00e5ske af Ernst og Louise.<\/p>\n
Det er en glimrende film, der dog mangler noget – og samtidig har for meget af noget andet.<\/p>\n
For hvor vigtig debatten end er om, hvem der er danske, og at vi skal f\u00f8lge med tiden \u2013 og jo, man fanger godt den med, at de danske er dem, der bebor de danske \u00f8er, som Ebbe Kl\u00f8vedal skrev det – s\u00e5 giver indslagene om flygtningene ikke mening. Medmindre selvf\u00f8lgelig der t\u00e6nkes p\u00e5 et metaplan omkring, at Ernst s\u00e6lger grise til Kina, og nu kommer der afrikanere til egnen, og p\u00e5 den m\u00e5de h\u00f8rer vi alle sammen her p\u00e5 kloden.<\/p>\n
D\u00e9t kunne give mening, men m\u00e5tte i s\u00e5 fald godt v\u00e6re fortalt lidt tydeligere. Det samme med Ernsts udvikling, is\u00e6r til sidst. For hvad er det \u2013 udover et heldigt tilf\u00e6lde og en lille fors\u00f8mt pige med en stor k\u00e6rlighed til grise og sommerfugle \u2013 som g\u00f8r, at han \u00e6ndrer indstilling til livet og verden? D\u00e9t m\u00e5tte godt have st\u00e5et skarpere.<\/p>\n
Men alligevel er det en solid og god film. Is\u00e6r fordi den er 1:1 med virkeligheden, som den leves i Danmark ogs\u00e5 i 2020 \u2013 ogs\u00e5 i K\u00f8benhavns kreative klasse, hvor man ellers gerne vil tro, at man er h\u00e6vet over den slags ballade, som filmen viser. Men det er man ikke.<\/p>\n
Man spiser bare noget andet end suppe, steg og is. Men konflikterne er de samme, og sammenh\u00e6ngen mellem fest, alkohol og trolden ud af \u00e6sken holder lige s\u00e5 godt p\u00e5 \u00d8sterbros hundedyre kartoffelr\u00e6kker som ude p\u00e5 svineproducentens noget billigere marker.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dLille sommerfugl\u201d fem ud af seks sommerfugle<\/strong>, fordi filmen er s\u00e5 realistisk i sin skildring af menneskelivet og tilv\u00e6relsen i Danmark, som den har v\u00e6ret det gennem generationer \u2013 og formentlig vil forts\u00e6tte med at v\u00e6re det.<\/p>\n En tilv\u00e6relse i medgang og modgang, hvor de menneskelige sommerfugle let f\u00e5r br\u00e6ndt vingerne eller bliver mast. Eller hvad? For er guldbruden Louise i virkeligheden en sommerfugl med lette vinger, der har sunget sig gennem livet, men som alligevel samtidig har en rygrad af st\u00e5l, n\u00e5r det g\u00e6lder? Er det i virkeligheden denne verdens sommerfugle, som b\u00e6rer det hele p\u00e5 deres lette vinger? D\u00e9t skulle ikke undre.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" S\u00f8ren Kragh-Jacobsens \u201dLille sommerfugl\u201d er en film, der vil to ting. Men f\u00f8rst og mest er den et familiedrama, der folder sig ud i en guldbryllups-ramme. Parret Ernst og Louise har v\u00e6ret gift i fem \u00e5rtier, og haft den store, … L\u00e6s resten