{"id":11591,"date":"2020-11-24T18:04:28","date_gmt":"2020-11-24T17:04:28","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11591"},"modified":"2020-11-24T19:00:28","modified_gmt":"2020-11-24T18:00:28","slug":"graesk-klassiker-om-krigens-slangebid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11591","title":{"rendered":"Gr\u00e6sk klassiker \u2013 om krigens slangebid"},"content":{"rendered":"

Man kan ikke bade to gange i den samme flod<\/em>, sagde den gr\u00e6ske filosof Heraklit, der levede cirka 100 \u00e5r f\u00f8r de to store gr\u00e6ske tragedieforfattere Sofokles og Euripides, hvis tragedier sidste s\u00e6son dannede rammen for samtaler p\u00e5 Glyptoteket.<\/p>\n

Der var planlagt seks samtaler d\u00e9r i s\u00e6sonen 2019-2020, men som med s\u00e5 meget andet blev ogs\u00e5 de stoppet i utide af Corona-virussen.<\/p>\n

Men i l\u00f8rdags blev samtalerne genoptaget \u2013 og s\u00e5 var det efter mange, lange Corona-m\u00e5neder sp\u00e6ndende at se, om konceptet stadig holdt. Svaret er et stort ja. De gamle klassikere er ikke s\u00e5dan at sl\u00e5 ud. Tv\u00e6rtimod s\u00e5 f\u00f8lte man sig som tilh\u00f8rer mere p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med de gamle gr\u00e6kere end nogensinde.<\/p>\n

For nu har vi fork\u00e6lede overflods-danskere ogs\u00e5 pr\u00f8vet om ikke at v\u00e6re en del af en gr\u00e6sk tragedie, s\u00e5 dog i en kort periode at leve i noget, som ikke er easy-living. Noget, som g\u00f8r, at vi har pr\u00f8vet, hvad det vil sige at blive begr\u00e6nset i sin udfoldelse og ikke altid at kunne (f\u00e5) alting. Det er ganske sundt og i tr\u00e5d med den m\u00e5de, som de gamle gr\u00e6kere og stort set alle andre p\u00e5 kloden og gennem historien lever og har levet.<\/p>\n

Jeg f\u00f8ler mig i hvert fald mere i sl\u00e6gtskab med historien, nu hvor jeg ogs\u00e5 har pr\u00f8vet at leve i en pandemi.<\/p>\n

Som i sidste s\u00e6son var det litteraturkritiker Klaus Rothstein, der var ordstyrer p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, og som altid var det overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech, der sammen med en g\u00e6st kom med viden og synspunkter.<\/p>\n

I l\u00f8rdags var g\u00e6sten den tidligere soldat, forkvinde for Kvindelige Veteraner og antropolog Sara la Cour. Og tragedien, der blev talt om, var Sofokles\u2019 “Filoktet”.<\/p>\n

“Filoktet”, som er noget s\u00e5 sj\u00e6ldent som en tragedie uden d\u00f8de. Men som handler om soldaten Filoktet, der tror, at han skal med gr\u00e6kerne til Troja for at sl\u00e5s. Men han bides af en slange, og dels s\u00e5 lugter s\u00e5ret voldsomt og r\u00e5ddent, og dels s\u00e5 skriger han ganske forf\u00e6rdeligt \u2013 og ja, p\u00e5 gr\u00e6sk kan man skrige p\u00e5 vers.<\/p>\n

Hverken h\u00f8je skrig eller stank er noget, som den gr\u00e6ske h\u00e6r \u2013 og de gr\u00e6ske guder \u2013 bryder sig om. S\u00e5 Filoktet efterlades p\u00e5 vulkan\u00f8en Lemnos, hvor han i ti \u00e5r lever et liv, som ikke er et rigtigt liv. Hvor han er i et limbo med hans opgave taget fra ham, ber\u00f8vet muligheden for den \u00e6re, som han kunne vinde i krigen. Det er ogs\u00e5 et ensomt liv, en p\u00e5tvunget alenehed, som strider imod, hvad gr\u00e6kerne ans\u00e5 for et rigtigt liv \u2013 og dermed noget som vi i Coronatiden godt ved, hvad betyder.<\/p>\n

S\u00e5 Filoktet kravler rundt, og drikker af vandpytterne, og han savner andre mennesker \u2013 og selv de f\u00e5, som kommer forbi, kan han ikke knytte b\u00e5nd til. Han er b\u00e5de for omklamrende og for meget \u2013 og samtidig er han bitter over ikke at f\u00e5 lov til at fuldf\u00f8re sin opgave og komme til Troja. Til sidst vil han dog bare hjem til sin far.<\/p>\n

Men Filoktet ender s\u00e5 alligevel i Troja, fordi der er brug for hans magiske bue og pil, som han fik af den st\u00f8rste gr\u00e6ske helt, Zeus\u00b4 s\u00f8n Herakles. Det kr\u00e6ver s\u00e5 en hel del at f\u00e5 Filoktet til at sige ja \u2013 is\u00e6r fordi det er selvsamme Odysseus, som var skyld i, at Filoktet endte p\u00e5 Lemnos, som nu kommer for at hente ham.<\/p>\n

Men nu er Odysseus ikke ham, der bare siger undskyld. Tv\u00e6rtimod er han med Marcel Lysgaard Lechs ord en nedrig person, som gerne f\u00e5r mennesker til at g\u00f8re grimme ting ved andre, hvis det kan gavne ham selv. S\u00e5 Odysseus siger til sin underordnede Neoptolemos, at han skal overbevise Filoktet \u2013 og at han m\u00e5 gerne lyve, hvis bare det virker.<\/p>\n

Det g\u00f8r Neoptolemos s\u00e5, men han fatter ogs\u00e5 sympati for Filoktet. Men hvor meget, der er l\u00f8gn og hvor meget, der er \u00e6gte medf\u00f8lelse og venskab, ved vi ikke. Men i gr\u00e6ske tragedier er der aldrig nogen, der har helt ret, men der er omvendt heller ikke nogen, som tager helt fejl.<\/p>\n

Odysseus m\u00e5 gerne s\u00e6tte Filoktet af p\u00e5 den \u00f8de \u00f8 og hente ham igen, men han m\u00e5 ikke narre ham, som han pr\u00f8ver p\u00e5 det. For Odysseus vil ikke kun stj\u00e6le Filoktets bue, men ogs\u00e5 hans sind \u2013 og det m\u00e5 man ikke.<\/p>\n

Men selvom ordet sind optr\u00e6der mange gange i tragedien, s\u00e5 er \u201dFiloktet\u201d is\u00e6r en fysisk tragedie.<\/p>\n

If\u00f8lge overs\u00e6tter Marcel Lysgaard Lech er \u201dFiloktet\u201d endda en meget fysisk tragedie, som g\u00f8r det sv\u00e6rere at arbejde med ordene, fordi der er s\u00e5 meget bev\u00e6gelse i dem, skrig, jamren og lugtende s\u00e5r.<\/p>\n

Og kroppen som essensen i det hele, fordi vi er fanget i vores krop, kan Sara la Cour fort\u00e6lle om. Hun var i 2006 udstationeret som soldat i Irak, og har i dag PTSD.<\/p>\n

Da hun kom p\u00e5 scenen, og talte om den dag i Irak, hvor hun mistede en kollega til vejsidebombe, d\u00e9r kunne vi alle m\u00e6rke nerven. Her var noget p\u00e5 spil. Vi kunne m\u00e6rke hende og m\u00e6rke smerten \u2013 n\u00e6sten. Men ogs\u00e5 kun n\u00e6sten. For man kan komme langt med indlevelse, forestillingsevne og empati. Men ikke det sidste stykke.<\/p>\n

Det sidste stykke kr\u00e6ver, at man selv har v\u00e6ret derude, hvor kroppen er fanget i situationen, og sindet skriger. Derude hvor alt er r\u00e6dselsfuldt, og alt inde i \u00e9n skriger V\u00c6K. Men hvor man ikke kan komme v\u00e6k.<\/p>\n

Det er netop den kombination af sind og krop, som optr\u00e6der meget i \u201dFiloktet\u201d, der er en s\u00e6r tragedie, der viser en virkelighed, som man skal have pr\u00f8vet for at forst\u00e5. For s\u00e5dan er krigens v\u00e6sen.<\/p>\n

Derfor forst\u00e5r en udsendt dansk soldat og en Talibankriger formentlig ogs\u00e5 hinanden bedre end en dansk soldat og alle os, som er blevet hjemme i Danmark. Derfor forst\u00e5r en opdigtet gr\u00e6sk soldat ved navn Filoktet og en dansk soldat ved navn Sara la Cour hinanden \u2013 p\u00e5 tv\u00e6rs af 2500 \u00e5r.<\/p>\n

De har f\u00e5et det samme krigens slangebid, den samme smerte. De har v\u00e6ret fanget i krigens gru og stank, pr\u00f8vet hvad det vil sige at have en opgave, der skal l\u00f8ses \u2013 og v\u00e6re n\u00f8dt til at dehumanisere fjenden. For ellers vil man altid se sig selv i det menneske, som man m\u00f8der. Men det er en luksus, som soldaten ikke kan tillade sig.<\/p>\n

Som da Sara la Cour holdt vagt over de tre m\u00e6nd, som hun og de andre fangede kort efter vejsidebomben, der dr\u00e6bte kollegaen. Hun fortalte: \u201dTre m\u00e6nd, som jeg skulle bevogte, inden engl\u00e6nderne kom, og hentede dem. Tre m\u00e6nd, som jeg ikke vidste om var fjender, landm\u00e6nd eller bare uheldige, som var p\u00e5 det forkerte sted p\u00e5 det forkerte tidspunkt. Hvem var de? Havde de b\u00f8rn? Og mange andre ting. Tankerne gik igennem mit hoved hele tiden, og jeg var n\u00f8dt til at skubbe dem v\u00e6k, n\u00f8dt til at mekanisere mig og t\u00e6nke p\u00e5 min opgave, der skulle l\u00f8ses.\u201d<\/p>\n

For i en krig bliver alt meget hurtigt politisk og mekanisk, og der er ikke plads til store f\u00f8lelser, selvom soldaterne har dem \u2013 og liv og d\u00f8d hele tiden er p\u00e5 spil.<\/p>\n

Sara la Cour fortalte ogs\u00e5, at hun i Irak m\u00f8dte sin smukkeste side og sin grimmeste side, og hun blev b\u00e5de sin d\u00f8delighed og sin menneskelighed bevidst – og at hun fandt ud af, at hun kan dr\u00e6be, og har en villighed til det, hvis det handler om at l\u00f8se opgaven.<\/p>\n

Efterf\u00f8lgende kom s\u00e5 ogs\u00e5 den store skam over, at hun har PTSD, skammen over at v\u00e6re slangebidt.<\/p>\n

Sara la Cour fortalte, at hun gr\u00e6d, da hun l\u00e6ste “Filoktet”, fordi hun kunne spejle sig. Spejle sig i soldaterf\u00e6llesskabets meningsgivende virkelighed, n\u00e5r man er d\u00e9r, men problemerne med at pakke f\u00f8lelserne ned undervejs \u2013 og at det er endnu sv\u00e6rere at pakke dem ud igen bagefter.<\/p>\n

Danmarksbloggen t\u00e6nker, at det er krigens v\u00e6sen, krigens psykologi. Krigen \u00f8del\u00e6gger mennesker \u2013 og det er ikke soldaterne, som har v\u00e6ret ved fronten, vi skal frygte. De skal hj\u00e6lpes.<\/p>\n

Nej, dem, vi skal v\u00e6re bange for, er dem, som aldrig har v\u00e6ret ved fronten, men som bag et skrivebord har magt over soldaterne og os alle sammen, og som ikke har noget, der kan dehumaniseres. Fordi de per definition ser magt, penge og tal i stedet for at se mennesker.<\/p>\n

Dem, der som en anden Odysseus er en dukkef\u00f8rer, en puppetmaster, der lader andre g\u00f8re det beskidte arbejde. De despoter skal vi v\u00e6re bange for. De ejer hverken empatiens eller tvivlens n\u00e5degave \u2013 og de vil aldrig som Sara la Cour gjorde det 14 \u00e5r efter sige \u00e6re v\u00e6re hans minde<\/em>, n\u00e5r der tales om en d\u00f8d kollega.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man kan ikke bade to gange i den samme flod, sagde den gr\u00e6ske filosof Heraklit, der levede cirka 100 \u00e5r f\u00f8r de to store gr\u00e6ske tragedieforfattere Sofokles og Euripides, hvis tragedier sidste s\u00e6son dannede rammen for samtaler p\u00e5 Glyptoteket. Der … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[24,14,15],"tags":[4803,4505,4504,4509,4508,4804],"class_list":["post-11591","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-etik-filosofi","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","tag-filoktet","tag-glyptoteket","tag-graesk-klassiker","tag-klaus-rothstein","tag-marcel-lysgaard-lech","tag-samtale"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11591","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11591"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11591\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11593,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11591\/revisions\/11593"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11591"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11591"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11591"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}