Der er film, der g\u00e5r direkte ind i hjertekulen, og s\u00e5 er der film, som g\u00e5r endnu dybere, og \u00e6tser sig fast i ens dna. \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d er en af de film. Man ler, s\u00e5 det klukker, man kan m\u00e6rke sp\u00e6ndingen sitre i hele kroppen, man gr\u00e6der, og man kan n\u00e6sten ikke b\u00e6re det mere \u2013 og hele tiden sidder man med en stor knude i maven, der m\u00e5ske\/m\u00e5ske ikke forl\u00f8ses, inden filmen er slut.<\/p>\n
Dvs. jeg kender godt svaret p\u00e5 d\u00e9t med forl\u00f8sningen. Men hvis jeg skriver det, s\u00e5 giver jeg hele filmen v\u00e6k, og det vil v\u00e6re en forbrydelse. For \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d er en af de f\u00e5 film, som bare skal ses \u2013 uanset om man er til thrillere, psykologiske dramaer, tids- og generationsportr\u00e6tter – eller bare en god dansk film.<\/p>\n
Filmen har ogs\u00e5 fire af de st\u00f8rste danske filmstjerner i de b\u00e6rende hovedroller. Men der er ogs\u00e5 en femte stjerne i filmen i den femte hovedrolle. \u00a0Hun hedder Andrea Heick Gadeberg, og spiller datteren Mathilde p\u00e5 en s\u00e5 hudl\u00f8s m\u00e5de, at man glemmer, at der ikke er tale om en dokumentar om en teenager, der mistede sin mor, da et tog blev spr\u00e6ngt i stykker. Mathildes sorg og manglende kontakt med den fra krigen hjemvendte far skildres pr\u00e6cist \u2013 og man f\u00f8ler med dem begge i deres s\u00f8gen efter hinanden og de svar, som det er sv\u00e6rt, ja m\u00e5ske umuligt at f\u00e5.<\/p>\n
\u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d er en eksistentiel film, der fort\u00e6ller historien om, hvorfor en r\u00f8d cykel i Tallinn, der skulle have v\u00e6ret bl\u00e5, afstedkommer adskillige voldsomme begivenheder i Danmark. Eller startede det hele i virkeligheden tidligere? For hvorfor sker ting? Hvad er \u00e5rsag, og hvad er virkning? Og kan vi overhovedet nogensinde forvente at f\u00e5 et svar? Store sp\u00f8rgsm\u00e5l, som filmen hele tiden kredser om, g\u00e5r ned i, ind i og tager livtag med.<\/p>\n
\u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d bliver derfor ogs\u00e5 siddende i kroppen i flere timer, ja dage. Den bider sig fast i ens sj\u00e6l som et uafrysteligt mesterv\u00e6rk. Det er ogs\u00e5 Anders Thomas Jensen, der har skrevet og instrueret, som han har gjort det med en perler\u00e6kke af gode, danske film. Ogs\u00e5 den, som mange i forvejen har sammenlignet \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d med, nemlig \u201dBlinkende lygter\u201d.<\/p>\n
Men til dem, som forventer en slags \u201dBlinkende lygter version 2\u201d, er der kun en ting at sige: \u201dBlinkende lygter\u201d var en fantastisk film, og der er ligheder. MEN: \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d er bedre. Mere voksen. Mere moden. Mere gakket, mere voldelig og endnu morsommere.<\/p>\n
\u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d t\u00f8r samtidig g\u00e5 endnu l\u00e6ngere ud i handlingen, endnu dybere ned i personerne og deres baggrundshistorier \u2013 og ikke mindst s\u00e5 viser og tr\u00e6kker filmen p\u00e5 den store alvor, som p\u00e5 mange m\u00e5der har ramt vores samfund siden \u201dBlinkende lygter\u201d havde premiere for 20 \u00e5r siden. Ogs\u00e5 derfor er filmen et mesterv\u00e6rk.<\/p>\n
For det er de helt store ting, som er p\u00e5 spil: Liv, d\u00f8d, menneskelige relationer og den mening med det hele, som s\u00e5 mange gerne vil finde, og s\u00f8ger i fx videnskaben, religionen og psykologien. Men indimellem kan ingen af de tilbudte forklaringsmodeller bruges. Indimellem har vi – n\u00e5r alt kommer til alt – kun hinanden og den tid, som vi bruger sammen. Men det kan v\u00e6re nok \u2013 ogs\u00e5 selvom vi s\u00e5 gerne vil have forklaringer og retf\u00e6rdighed.<\/p>\n
Men b\u00e5de forklaringer og retf\u00e6rdighed kr\u00e6ver, at det er en overordnet mening og sammenh\u00e6ng. Men m\u00e5ske findes der ikke andet end det f\u00e6llesskab, som skabes, n\u00e5r vi r\u00e6kker ud til hinanden. D\u00e9r hvor lyset stander stille p\u00e5 verdens kyst<\/em>, som det synges i Jacob Knudsens salme \u201dSe, nu stiger solen\u201d, som er med i \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d. Et smukt udtryk, uanset om man er troende eller ej.<\/p>\n F\u00e6llesskab har de fire retf\u00e6rdighedens ryttere i hvert fald. For nok er \u201dRiders of Justice\u201d navnet p\u00e5 en rockergruppe i filmen. Men de fire nedenst\u00e5ende herrer udvikler sig ogs\u00e5 til en slags retf\u00e6rdighedens ryttere, der endda p\u00e5tager sig at v\u00e6re b\u00e5de den d\u00f8mmende og ud\u00f8vende magt \u2013 samt fortolkere af den lovgivende magt. De fire ryttere er:<\/p>\n Mads Mikkelsen, der spiller Markus, som er en verbal ret tavs, men fysisk aktiv h\u00e6vner. Mads Mikkelsen decideret lyser i flere scener. Nogle af de mest st\u00e6rke er dem, hvor han alene, uden ord og med en minimal mimik p\u00e5 f\u00e5 sekunder f\u00e5r fortalt s\u00e5 meget, som da han ser sin d\u00f8de kone p\u00e5 sygehuset.<\/p>\n Nikolaj Lie Kaas (Otto) spiller som s\u00e5 ofte f\u00f8r den kiksede, \u00e6rlige og p\u00e5 en eller m\u00e5de midt i sartheden s\u00e5 st\u00e6rke n\u00f8rd, som man umiddelbart og hele vejen igennem f\u00f8ler stor sympati for.<\/p>\n Lars Brygmann er Lennart, der kan hacke sig ind i hvad som helst, og hvis moralske kompas l\u00f8ber om kap med hans humoristiske bem\u00e6rkninger. Men som alle klovne, der gerne vil l\u00e6gges m\u00e6rke til, gr\u00e6der han ogs\u00e5 indeni.<\/p>\n Endelig er der den pizzaglade Emmenthaler. Han spilles af Nicolas Bro, der med vanlig elegance og en perfekt timing fylder rollen ud som eksperten, der kan det hele \u2013 i hvert fald i teorien og bag sk\u00e6rmen.<\/p>\n Filmen har flere store og gode biroller, men fremh\u00e6ves skal is\u00e6r Roland M\u00f8ller som rockerboss, svenske Gustav Lindh som ukrainsk tr\u00e6kkerdreng og Albert Rudbeck Lindhardt som Mathildes k\u00e6reste Sirius.<\/p>\n Danmarksbloggen giver normalt max 6 stjerner, men vil her kvittere med 7 store funklende stjerner til en film, som i d\u00e9n grad kandiderer til at blive en klassiker<\/strong>. \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d viser det ypperste af, hvad dansk filmkunst og danske skuespillere kan i 2020 \u2013 og d\u00e9t er gigantisk.<\/p>\n Samtidig fort\u00e6ller filmen en almen historie om liv og d\u00f8d, om forholdet mellem generationer og mennesker, og ikke mindst om de d\u00e6moner, vi alle render rundt med samt om hvordan vi \u2013 uden at vide, hvordan vi g\u00f8r det \u2013 begraver vores d\u00f8de, rejser os og g\u00e5r videre.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der er film, der g\u00e5r direkte ind i hjertekulen, og s\u00e5 er der film, som g\u00e5r endnu dybere, og \u00e6tser sig fast i ens dna. \u201dRetf\u00e6rdighedens ryttere\u201d er en af de film. Man ler, s\u00e5 det klukker, man kan m\u00e6rke … L\u00e6s resten