Vi bliver tilsyneladende aldrig tr\u00e6tte af Winston Churchill \u2013 hverken i Danmark eller i resten af verden. Manden, som for evigt er knyttet til historien om Storbritannien, der tidligt i 2. Verdenskrig som det eneste land holdt stand mod Hitlers p\u00e5 det tidspunkt n\u00e6rmest uovervindelige h\u00e6r.<\/p>\n
Manden, som efter blitzen over London sagde de ber\u00f8mte ord: Aldrig har s\u00e5 mange haft s\u00e5 f\u00e5 at takke for s\u00e5 meget<\/em>, som faktisk i virkeligheden lyder: \u201dAldrig har s\u00e5 mange i krigshistorien haft s\u00e5 f\u00e5 at takke for s\u00e5 meget.\u201d<\/em><\/p>\n Der er alts\u00e5 krigshistorien til forskel. En historie som ogs\u00e5 definerede Churchills virke, og nu har den verdenskendte bestseller-forfatter Erik Larson, der er amerikaner trods det svensk-klingende navn, udgivet en bog om Churchill, som f\u00e5s i en dansk overs\u00e6ttelse: \u201dDe pr\u00e6gtige og de usle. En kr\u00f8nike om Churchill, familie og modstand i krigens f\u00f8rste \u00e5r\u201d.<\/p>\n Bogen er som Erik Larsons andre b\u00f8ger baseret p\u00e5 fakta, men er alligevel fiktion. Eller som det beskrives i omtalen af bogen: En slags Downton Abbey udsat for verdenshistorie p\u00e5 den tid, hvor tyskerne massebombede London og resten af England.<\/p>\n Danmarksbloggen vil s\u00e5 sige, at \u201dDe pr\u00e6gtige og de usle. En kr\u00f8nike om Churchill, familie og modstand i krigens f\u00f8rste \u00e5r\u201d er mere end det. For ren fiktion f\u00f8lger en klassisk berettermodel, mens virkeligheden altid er mere kringlet og mindre logisk. Og det g\u00e6lder ogs\u00e5 historien om Winston Churchill, hans familie, det engelske folk og hele 2. Verdenskrig.<\/p>\n For hos Erik Larson handler det om at beskrive verdenshistorie set ud fra almindelige menneskers liv og verden. Det er ogs\u00e5 de s\u00e5kaldte almindelige mennesker, som der er flest af – og dem som skal leve med og af og p\u00e5 trods af de beslutninger, som tages politisk og de ting, der sker.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 ganske tydeligt i denne Corona-tid, hvor vilk\u00e5rene for Europas befolkninger er mere forskellige, end de plejer \u2013 men er dikteret af b\u00e5de smitten og de politiske beslutninger i de enkelte lande om hvordan man bedst bek\u00e6mper smitten, og samtidig holder samfundet i gang.<\/p>\n S\u00e5dan var det ogs\u00e5 i 1940\u00b4erne, hvad vi ser folde sig ud p\u00e5 bogens 548 sider. S\u00e5 der er noget at g\u00e5 i gang med.<\/p>\n Erik Larson skriver s\u00e5 let og flydende, og siderne vender sig selv, som de ogs\u00e5 g\u00f8r det i hans andre b\u00f8ger hvoraf flere er oversat til dansk. Fx \u201dI ondskabens have\u201d, som handler om Berlin under Hitlers regime, alts\u00e5 samme tidsepoke. Men Erik Larson kan ogs\u00e5 g\u00e5 l\u00e6ngere tilbage i tiden som i \u201dDj\u00e6velen i den hvide by\u201d, der foreg\u00e5r i tiden omkring verdensudstillingen i Chicago i 1893, som blev et ikon for det moderne gennembrud og den nye tid. Den tid, som skabte 2. Verdenskrig, og som vi stadig lever i eftervirkningerne af, selvom en ny tid \u2013 klimaets og den b\u00e6redygtige tid \u2013 kommer stadig t\u00e6ttere p\u00e5.<\/p>\n Men selvom \u201dDe pr\u00e6gtige og de usle. En kr\u00f8nike om Churchill, familie og modstand i krigens f\u00f8rste \u00e5r\u201d ogs\u00e5 handler om alle de andre, er det alligevel Winston Churchill, der er i fokus. Manden med hatten og cigaren, som man \u2013 selvom man godt ved, at bogen er fiktion – alligevel f\u00f8ler, at man kommer t\u00e6ttere p\u00e5 og l\u00e6rer at kende, mes man f\u00f8lger ham i ind- og udland, hjemme og ude, p\u00e5 gaden og i de fine kontorer i det, som endnu p\u00e5 hans tid var et imperiums hovedstad. Og Churchill elskede imperiet.<\/p>\n Ja, man f\u00f8ler n\u00e6rmest, at man kigger Churchill over skulderen og ind i sj\u00e6len, da han kort efter krigens oph\u00f8r og valgnederlaget som den sidste i familien inden afrejsen skriver i g\u00e6stebogen p\u00e5 den engelske premierministers landsted Chequers. Et ord skriver han: Finis. <\/em><\/p>\n For Churchill vandt krigen, men han tabte valget. S\u00e5 lunefuld kan sk\u00e6bnen v\u00e6re. Men det engelske folk ville sociale reformer, s\u00e5 derfor valgte de Labour. Senere i 1951 valgte de dog igen Churchill \u2013 som p\u00e5 det tidspunkt var 77 \u00e5r gammel. Og selvom han var en imperiets mand og ikke tilh\u00e6nger af de fleste sociale reformer, s\u00e5 lod han v\u00e6re med at \u00e6ndre noget. Tiderne havde \u00e6ndret sig, og det var Churchill klog nok til at indse.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dDe pr\u00e6gtige og de usle. En kr\u00f8nike om Churchill, familie og modstand i krigens f\u00f8rste \u00e5r\u201d 5 ud af 6 cigarer. Det er underholdning, som man bliver klogere af.<\/p>\n Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vi bliver tilsyneladende aldrig tr\u00e6tte af Winston Churchill \u2013 hverken i Danmark eller i resten af verden. Manden, som for evigt er knyttet til historien om Storbritannien, der tidligt i 2. Verdenskrig som det eneste land holdt stand mod Hitlers … L\u00e6s resten