Det er i dag pr\u00e6cis 500 \u00e5r siden, at Det Stockholmske Blodbad fandt sted. Det handlede om magt, og om at Christiern d. 2 benyttede sig af muligheden for at f\u00e5 skovlen under sine svenske modstandere.<\/p>\n
For nok havde han lovet dem politisk amnesti, men fristelsen blev for stor. For p\u00e5 n\u00e6r den unge Gustav Vasa, som var f\u00e6ngslet nede i Danmark, s\u00e5 sad alle Christierns modstandere nu i festsalen p\u00e5 Stockholms Slot, og fejrede Christierns kroning som Sveriges konge. Samtidig l\u00e5 – og ligger – Stockholms centrum Stortorget lige ved siden af. Stortorget, hvor henrettelsespladsen ogs\u00e5 var. Og til al overflod boede b\u00f8dlen lige ved siden af i Pr\u00e4stgatan.<\/p>\n
Muligheden pr\u00e6senterede dermed n\u00e6rmest sig selv. S\u00e5 huks, fluks en anklage om k\u00e6tteri blev fremtryllet, ogs\u00e5 inspireret af den svenske \u00e6rkebiskop Gustav Trolle, som hadede adelsmanden og lederen af den svenske frig\u00f8relsesbev\u00e6gelse Sten Sture og hele hans sl\u00e6gt. Samme Sture som nu sad p\u00e5 Stockholms Slot sammen med alle de andre, som ellers var imod Christiern d. 2.<\/p>\n
For begivenhederne i Stockholm i 1520 var ogs\u00e5 et internt svensk opg\u00f8r mellem de svenske adelsm\u00e6nd, som selv ville have magten over Sverige og s\u00e5 kirken, hvor n\u00e6sten alle biskopper havde det godt med en dansk konge. Is\u00e6r fordi han ofte var v\u00e6k, og s\u00e5 styrede de ret meget. Vi er som bekendt stadig i den katolske, feudale tid, selvom den synger p\u00e5 allersidste vers.<\/p>\n
Men alts\u00e5: Christiern kunne ikke styre sig. Der var en del, som skulle af med hovedet, fandt han ud af. N\u00e6rmeste bestemt 84, som i de n\u00e6ste dage blev henrettet p\u00e5 Stortorget, efter rang forst\u00e5s. F\u00f8rst biskopperne (de to som holdt med svenskerne), s\u00e5 adelsm\u00e6ndene med Sten Sture i spidsen, Stockholms tre borgmestre og 14 r\u00e5dm\u00e6nd, h\u00e5ndv\u00e6rkere, handlende og ansatte hos biskopperne og adelsm\u00e6ndene. Det hele tog nogle dage, og blodet fl\u00f8d s\u00e5dan helt bogstaveligt fra Stortorget \u2013 og ned ad de sm\u00e5 gader.<\/p>\n
For Stortorgets placering aller\u00f8verst oppe p\u00e5 bydelen Gamla Stan, som er bygget p\u00e5 en stejl \u00e5s, betyder, at de smalle str\u00e6der, som udg\u00e5r fra Stortoget, falder mange meter ned mod hhv. Saltsj\u00f6n og M\u00e4laren. S\u00e5 i den silende novemberregn l\u00f8b vand, blod – og t\u00e5rer ned af gaderne. For nok var den tids mennesker ikke s\u00e6rlig sentimentale, men blodbadet i Stockholm var s\u00e5 voldsomt, at selv voksne m\u00e6nd gr\u00e6d. Nogle af dem mistede s\u00e5 ogs\u00e5 hovedet af samme grund, skriver svenske kr\u00f8niker.<\/p>\n
Svenskerne kan heller aldrig glemme Det Stockholmske Blodbad, der ligger som et slags kollektivt s\u00e5r i den svenske bevidsthed sammen med mordet p\u00e5 statsminister Oluf Palme i 1986 og knivdrabet p\u00e5 udenrigsminister Anna Lindh i 2003. Begge skete ogs\u00e5 i Stockholm \u2013 hhv. p\u00e5 Sveav\u00e4gen og i stormagasinet NK i Hamngatan.<\/p>\n
De to sidste havde Danmark s\u00e5 intet at g\u00f8re med \u2013 bortset fra en stor medf\u00f8lelse med Sverige. Men det f\u00f8rste skabte et had til Danmark, som i de efterf\u00f8lgende \u00e5rhundreder og stadigv\u00e6k har gjort, at svenskerne er blinde for de ugerninger, som de selv har beg\u00e5et. Og m\u00e5ske allermest da Sverige i 1658 erobrede Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge \u2013 og dr\u00e6bte mange flere i Den Etniske Udrensning end de cirka 84, der mistede hovedet p\u00e5 Stortorget i Stockholm i 1520.<\/p>\n
For det, som skete i de gamle danske landsdele Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge efter Roskildefreden, var en etnisk udrensning og en forsvenskning, som foregik brutalt og lynhurtigt. M\u00e5ske det ogs\u00e5 er derfor, at sk\u00e5ningene den dag i dag taler om Christian d. Gode, mens svenskerne kalder ham Christian Tyran \u2013 og n\u00e6rmest bliver mundlamme, n\u00e5r man siger, at i Danmark kalder vi ham Christiern d. 2. For det hed han. Christiern og ikke Christian.<\/p>\n
Men jo, vi kan sagtens tale om Det Stockholmske Blodbad, som var voldsomt, brutalt og blodigt \u2013 men s\u00e5 skal vi huske ogs\u00e5 at tale om Den Etniske Udrensning og Sveriges omfattende drab p\u00e5 de danske snaphaner, bare fordi de var danske. Og der var mange flere end 84, som mistede livet d\u00e9r. Det var i hundredvis, ja tusindvis af familier.<\/p>\n
Og vi skal ogs\u00e5 tale om, hvordan de svenske soldater bagefter tvang de danske enker til at gifte sig med dem \u2013 og f\u00e5 b\u00f8rn med dem. Hvordan der kun skulle tales svensk i hjemmet og i samfundet. Hvordan alt dansk blev forbudt fra salmeb\u00f8ger til danske sange. For Den Etniske Udrensning i Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge var voldsom og brutal og blodig \u2013 og ogs\u00e5 v\u00e6rre end Blodbadet i Stockholm, da tragedien fik lov til at forts\u00e6tte i mange generationer frem.<\/p>\n
Ja, p\u00e5 nogle m\u00e5der er der stadigv\u00e6k, n\u00e5r den svenske Riksdag undertrykker det, som man i Stockholm kalder Sydsverige.<\/p>\n
Men i det erobrede Danmark var det ikke overklassen, som blev ramt \u2013 og s\u00e5 gik historien i glemmebogen, ogs\u00e5 fordi sejrherren skriver historien. Og sejrherren var Sverige, som siden har talt om Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge som landsdele, der med liges\u00e5 stor ret kan v\u00e6re svenske som danske.<\/p>\n
Men det holder ikke, omend det er bekvemt for Sverige, som stadig har det skidt over Blodbadet i Stockholm \u2013 men s\u00f8rgeligt for alle de mange efterkommere, som har levet, og stadig lever i Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge med arven fra Den Etniske Udrensning.<\/p>\n
Mennesker, som har haft en dansk mor, der blev tvangsgiftet med, og voldtaget af en svensk soldat, som hun s\u00e5 har skullet leve sammen med resten af livet. En svensk mand, der enten har v\u00e6ret biologisk far til b\u00f8rnene, eller v\u00e6ret den pap-far, som sammen med sine \u201dkompisar\u201d slog deres rigtige danske far ihjel. En virkelighed som bet\u00f8d, at de danske kvinder og deres b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn har v\u00e6ret traumatiseret for livet \u2013 og som bekendt g\u00e5r familietraumer i arv \u2026<\/p>\n
Det skete ikke i Stockholm. Her fik alle enker og faderl\u00f8se lov til at blive i deres svenske virkelighed, og mange af dem fik oprejsning allerede tre \u00e5r senere, da Gustav Vasa kom hjem til Sverige, og blev svensk konge. S\u00e5 her var d\u00e9r mental pleje til dem, som led i novemberdagene i 1520.<\/p>\n
S\u00e5dan er det ikke i det, som i dag kaldes Sydsverige: De danske efterkommerne i Sk\u00e5ne, Halland og Blekinge venter endnu p\u00e5 oprejsning og forst\u00e5else \u2026 og m\u00e5ske en hjemkomst til deres gamle land.<\/p>\n
De skal i s\u00e5 fald v\u00e6re velkomne. For i Danmark savnes endnu Sk\u00e5nelandene, som kaldtes perlerne i det danske rige – og som oprindelig var danske, bare lige for at rette en udbredt misforst\u00e5else i svenske historieb\u00f8ger.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det er i dag pr\u00e6cis 500 \u00e5r siden, at Det Stockholmske Blodbad fandt sted. Det handlede om magt, og om at Christiern d. 2 benyttede sig af muligheden for at f\u00e5 skovlen under sine svenske modstandere. For nok havde han … L\u00e6s resten