\u201dFalling\u201d er om noget Viggo Mortensens film. Han har instrueret filmen (debut) samt v\u00e6ret manuskriptforfatter, producer, komponist og hovedrolle-indehaver. Ja, man kan n\u00e6rmest kalde ham en altmulighed i det medrivende familiedrama, som ikke er bange for at vise de konflikter, der n\u00f8dvendigvis m\u00e5 opst\u00e5 i en kontrastfyldt familie.<\/p>\n
De to hovedpersoner er far og s\u00f8n. S\u00f8nnen John spilles af Viggo Mortensen, mens faderen Willis spilles af Lance Henriksen, og de er forskellige p\u00e5 n\u00e6sten alle punkter, hvilket giver et problematisk forhold, der bliver yderligere besv\u00e6rliggjort af farens hurtigt svindende hukommelse. Og der l\u00e6gges ikke fingrene imellem i filmen.<\/p>\n
\u201dFalling\u201d er tv\u00e6rtimod en virkelighedstro film, der viser den barske virkelighed, n\u00e5r et familiemedlem lider af demens. Men det, der g\u00f8r \u201dFalling\u201d ganske s\u00e6rlig, er, at filmen t\u00f8r fremstille den demente far Willis som et usympatisk r\u00f8vhul. Det er en meget befriende og mere korrekt portr\u00e6ttering af nogle personer med demens. L\u00e6g dertil at det er rart for en gangs skyld ikke at se det klassiske romantiserede Hollywood-glansbillede af en syg person.<\/p>\n
Den usympatiske portr\u00e6ttering af Willis ligger ogs\u00e5 langt bedre i tr\u00e5d med hans opf\u00f8rsel som ung far, som vi f\u00e5r et indblik i via diverse flashbacks. Flashbacksene er placeret gennem hele filmen, og giver os et bredere og bedre grundlag for at forst\u00e5 historien og dermed forholdet mellem far og s\u00f8n. Vi ser, og vi forst\u00e5r, n\u00e5r vi f\u00e5r indblik i Willis\u2019 hjerne og sporadiske hukommelse, der nogle gange er usammenh\u00e6ngende og fragmenteret, mens andet st\u00e5r helt skarpt.<\/p>\n
Vi kommer blandt andet t\u00e6t p\u00e5 forholdet mellem Willis og hans f\u00f8rste kone Gwen, som han elskede meget h\u00f8jt, selvom der ogs\u00e5 var store problemer. Disse glimt ind i det haltende \u00e6gteskab mellem Johns for\u00e6ldre er ogs\u00e5 med til at forklare nutidens konflikter mellem far og s\u00f8n, der som de fleste familie-konflikter har r\u00f8dder langt tilbage i tiden, her til Johns barndom.<\/p>\n
Men vi kommer endnu t\u00e6ttere p\u00e5 John og Willis\u2019 indbyrdes forhold i nogle filmtekniske flotte scener med h\u00e5ndholdt kamera, hvor man bliver suget ind i filml\u00e6rredet, og bliver holdt fast i dialogen mellem far og s\u00f8n. En dialog, der skifter mellem det mond\u00e6ne til en frustrerende samtale mellem to individer, der ikke l\u00e6ngere har samme virkelighedsopfattelse pga. Willis\u2019 forv\u00e6rrede hukommelse.<\/p>\n
Dialogen mellem far og s\u00f8n bliver til tider s\u00e5 vild og fuldst\u00e6ndig gr\u00e6nseoverskridende, at man sidder og krummer t\u00e6er, mens man andre gange ikke kan lade v\u00e6re med at grine ad de \u00e5ndsvage kommentarer fra Willis. Uanset samtaleemnet viser disse intime scener mellem John og Willis deres modstridende forhold med k\u00e6rlighed og knas, som udspringer fra de enorme identitets-forskelle p\u00e5 far og s\u00f8n.<\/p>\n
\u201dFalling\u201d g\u00e5r derfor t\u00e6t p\u00e5 de sv\u00e6re situationer, der kan opst\u00e5, n\u00e5r en sygdom som demens rammer et familiemedlem, og dennes normale, grundl\u00e6ggende forst\u00e5else for verdenen g\u00e5r tabt. Vi st\u00e5r sammen med John i den frustrerende f\u00f8lelse af fortabthed, mens vi kun som tilskuere kan kigge p\u00e5, at Willis\u2019 personlighed langsomt krakelerer, og bliver mere og mere outreret. Men vi kan ogs\u00e5 l\u00e6re noget af den sv\u00e6re situation, som \u201dFalling\u201d portr\u00e6tterer, nemlig hvordan vi selv kan handle som p\u00e5r\u00f8rende til en person med svigtende hukommelse\/demens.<\/p>\n
Viggo Mortensens karakter John pr\u00f8ver altid at v\u00e6re meget t\u00e5lmodig overfor sin far, ogs\u00e5 selvom han m\u00e5 gentage sig selv, eller bare spille med p\u00e5 Willis\u2019 forkerte minder. For filmens morale er, at det ikke er bedst, som nogle m\u00e5ske tror at fort\u00e6lle en dement person, at de husker forkert, og at faktisk er x person d\u00f8d, eller y ting skete slet ikke. Men hvem gavner denne rettelse, sp\u00f8rger filmen. Ikke den demente. Den demente bliver kun overv\u00e6ldet af en f\u00f8lelse af mistillid til egen hukommelse, og en f\u00f8lelse af savn p\u00e5 ny, som den demente ellers kunne v\u00e6re forsk\u00e5net for.<\/p>\n
Filmens budskab er derfor, at det at rette p\u00e5 en dement i virkeligheden er en langt mere egoistisk handling fra de personer, som ikke lider af d\u00e5rlig hukommelse eller demens, end at det er en god og p\u00e5sk\u00f8nnet handling, der kommer den demente til gavn.<\/p>\n
Hvad der er op eller ned i d\u00e9n diskussion, vil Danmarksbloggen overlade til de professionelle. Men filmen \u201dFalling\u201d er absolut sev\u00e6rdig \u2013 uanset om man er p\u00e5r\u00f8rende til en dement eller ej.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dFalling\u201d 5 ud af 6 stjerner, da filmen er mere end blot et forfriskende virkelighedstro familiedrama. Den er ogs\u00e5 en mini-manuel til at omg\u00e5s personer med svindende hukommelse. Samt at \u201dFalling\u201d er en flot demonstration af Viggo Mortensen mesterlige egenskaber som en af Hollywoods dygtigste altmuligm\u00e6nd.<\/p>\n
Filmen har premiere overalt i landet i dag torsdag d. 5. november.<\/p>\n
Skrevet af: Anna M. T. Frederiksen<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" \u201dFalling\u201d er om noget Viggo Mortensens film. Han har instrueret filmen (debut) samt v\u00e6ret manuskriptforfatter, producer, komponist og hovedrolle-indehaver. Ja, man kan n\u00e6rmest kalde ham en altmulighed i det medrivende familiedrama, som ikke er bange for at vise de konflikter, … L\u00e6s resten