{"id":11473,"date":"2020-10-09T12:58:42","date_gmt":"2020-10-09T10:58:42","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11473"},"modified":"2020-10-09T15:38:27","modified_gmt":"2020-10-09T13:38:27","slug":"anmeldelse-den-fjerde-rytter-10-000-aars-epidemihistorie","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11473","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d"},"content":{"rendered":"

Vi bliver som menneskehed \u00e5benbart ikke klogere<\/em>, er den tanke, som man sidder tilbage med efter at have l\u00e6st \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d af Jeanette Varberg og Poul Duedahl.<\/p>\n

D\u00e9t kan synes ganske forstemmende. Men det er virkeligheden, og derfor kan vi nutidsmennesker psykologisk spejle os 1:1 i de gamle beretninger og fort\u00e6llinger, som ogs\u00e5 har givet stof til bogens titel. Den fjerde rytter er nemlig et begreb fra det sidste skrift i Nyt Testamente, Johannes-\u00e5benbaringen, hvor det siges, at n\u00e5r de fire dommedagsryttere rider gennem verdens lande p\u00e5 samme tid, s\u00e5 er de sidste tider kommet. De tre f\u00f8rste ryttere er krig, erobring og hungersn\u00f8d, og den sidste fjerde rytter p\u00e5 den gustengule hest er ham, der spreder sygdommene.<\/p>\n

Om vi er ved de sidste tider, er der ingen, der ved. Men vi ved, at mennesket historien igennem har v\u00e6ret udsat for pandemier igen og igen, og i \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d h\u00f8rer vi om dem alle sammen. Fra de mest kendte som pesten i Middelalderen og senere (for pesten huserede med mellemrum i flere hundrede \u00e5r), da Colombus og senere Cort\u00e9s og en r\u00e6kke virussygdomme kom fra Europa til de to amerikanske kontinenter, og mennesker d\u00f8de i hobetal, men sendte syfilissen som gen-gave til Europa, malariaen, der kan blusse op igen, koleraen i 1800-tallet og Den Spanske Syge for cirka 100 \u00e5r siden. Vi h\u00f8rer ogs\u00e5 om de mere glemte som fx tuberkulosen, der i perioden 1700-1900 slog en milliard mennesker ihjel – og om de gamle pest- og koppeepidemier fra Antikkens tid og hos de egyptiske faraoer, og en del flere \u2013 ogs\u00e5 den sidste inden Corona, nemlig AIDS.<\/p>\n

Med i bogen er ogs\u00e5 lokale epidemier i Danmark og i Norden, som de kopper, der h\u00e6rgede vikingerne, pesten der kom i flere omgange \u2013 og den afart af syfilis, som man kaldte forr\u00e5dnelses-feber, og som gjorde, at n\u00e6sen og andre dele af ansigtet blev \u00e6dt op, s\u00e5 man blev vansiret for resten af livet. Den husede i 1800-tallet, og blev kaldt folkesyfilis, fordi den ramte alle aldre. Samt koleraen midt i 1800-tallet, som var afg\u00f8rende for, at K\u00f8benhavn ser ud, som hovedstaden g\u00f8r.<\/p>\n

For pandemier g\u00e5r som en r\u00f8d tr\u00e5d gennem tiderne, og har betydet store samfunds\u00e6ndringer, og kostet flere menneskeliv end alle krige tilsammen. Alligevel inddeler vi verdenshistorien i kapitler baseret p\u00e5 krige og andet, der tager udgangspunkt i mennesker og magt, som Varberg og Duedahl g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 det og tilf\u00f8jer, at det formentlig handler om kontrol.<\/p>\n

For kontrol \u2013 eller m\u00e5ske snarere illusionen om kontrol \u2013 er noget, som mennesket godt kan lide at tro, at vi har. Det er ogs\u00e5 derfor, at vi if\u00f8lge bogen historisk set altid har v\u00e6ret hurtige til at glemme en epidemi og komme tilbage til hverdagen. Det er s\u00e5 samtidig en hverdag, som altid danner grundlaget for den n\u00e6ste epidemi.<\/p>\n

\u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d er derfor ogs\u00e5 mere end bare en sp\u00e6ndende historiebog, selvom den p\u00e5 sine 242 sider er sp\u00e6kket med information om dette emne som fx, at den ellers s\u00e5 frygtede og udbredte spedalskhed stort set blev udryddet under Middelalderens pest, bedre kendt som Den Sorte D\u00f8d. Samt at pesten blev begyndelsen p\u00e5 den moderne l\u00e6gevidenskab. Der kan nemlig ogs\u00e5 komme noget godt ud af den fjerde rytters vilde ridt.<\/p>\n

Men at han overhovedet KAN komme ud og ride, er noget, som vi mennesker kan takke os selv og vores m\u00e5de at leve p\u00e5, sl\u00e5r bogen fast. Dengang vi stadig var j\u00e6gere og samlere, var vi s\u00e5 f\u00e5, og levede s\u00e5 spredt, at det var n\u00e6rmest umuligt for nogen sygdom at sprede sig til andre end lige d\u00e9n gruppe, hvor sygdommen opstod, og s\u00e5 d\u00f8de virussen\/bakterien\/organismen ud sammen med gruppen. Men s\u00e5 fandt vi p\u00e5 landbruget og dyreholdet, og dermed havde vi \u00e5ret rundt masser af f\u00f8de, og kunne formere os i stort tal, og s\u00e5 var skaden sket.<\/p>\n

For dels s\u00e5 voksende antallet af mennesker voldsomt, og g\u00f8r det stadig. Og dels s\u00e5 levede vi t\u00e6ttere og t\u00e6ttere sammen, og g\u00f8r det stadig. Og endelig s\u00e5 levede og lever vi stadig alt for t\u00e6t p\u00e5 dyrene, som vi endda opdr\u00e6tter, s\u00e5 de bliver rigtig mange og rigtig mange af den samme slags. Alt sammen faktorer der skaber det perfekte grundlag for sygdomme, som vi kan d\u00f8 af som fx m\u00e6slinger, der kommer fra k\u00f8er, og influenza der kommer fra grise og fjerkr\u00e6. Men ogs\u00e5 for nye vira som COVID-19, hvor v\u00e6rtsdyret endnu mangler at blive fundet.<\/p>\n

Dyr, som vi har t\u00e6mmet og opdr\u00e6tter i absurde store antal. Tag fx h\u00f8ns, som der havde fandtes et par millioner af i Asien, hvis ikke det var for os og vores dyreopdr\u00e6t, som betyder, at der nu findes 25 milliarder h\u00f8ns p\u00e5 verdensplan, som man kan l\u00e6se det i \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d.<\/p>\n

Undertegnede kan ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5, at der findes dobbelt s\u00e5 mange svin som mennesker i Danmark. Samt det faktum at n\u00e5r op mod 80% af verdens landbrugsareal bruges p\u00e5 at dyrke dyrefoder, s\u00e5 kunne vi let br\u00f8df\u00f8de hele menneskeheden \u2013 og undg\u00e5 pandemier – ved at overg\u00e5 til vegetabilsk produktion. Bare en tanke.<\/p>\n

\u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d bliver dermed ogs\u00e5 et seri\u00f8st og tankev\u00e6kkende indl\u00e6g i debatten om samfundets indretning, fordi bogen stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores m\u00e5de at leve p\u00e5, have dyr p\u00e5 og indrette os p\u00e5. Det at bruge fortiden og historien til at s\u00e6tte nutiden under debat er en generel positiv trend ved mange nye historieb\u00f8ger. For vi kan bruge historien til at tr\u00e6ffe klogere valg for fremtiden. Ja, vi har i den nuv\u00e6rende klimakrise heller ikke noget andet valg, kan man anf\u00f8re.<\/p>\n

\u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d er s\u00e5 et pragteksemplar i d\u00e9n genre. Det er ganske enkelt en fremragende bog. I et letl\u00e6st og flydende sprog fort\u00e6ller bogen mere end 10.000 epidemi-historie, og tr\u00e6kker de store linier op, n\u00e5r den tydeligg\u00f8rer, at fortidens mennesker, adf\u00e6rd og samfund er synonyme med nutidens, fordi vi uanset historisk tid agerer ens, n\u00e5r det kommer til pandemier. For det er den samme angst, som vi har, og de samme metoder, som vi bruger \u2013 og derfor kan vi ogs\u00e5 forvente, at vi vil g\u00e5 efter glemslen, n\u00e5r Coronaen er overst\u00e5et. For mennesket vil s\u00e5 gerne tro, at vi st\u00e5r over naturen, selvom det er evolutionen og mikroberne, som har fat i den lange ende – og vi er d\u00f8mte til at beg\u00e5 fortidens fejl, s\u00e5 l\u00e6nge vi ikke bliver klogere.<\/p>\n

Det kan man fx se af, at i starten af en epidemi opretholder man en samfundsorden, og begraver med v\u00e6rdighed, men til sidst s\u00e5 kan de overlevende ikke n\u00e5 at begrave de d\u00f8de, som det skete i Siena under pesten i 1348, hvor de d\u00f8de blev lagt i lag med kun lidt jord imellem sig. Eller som i Firenze, hvor selv for\u00e6ldre flygtede fra deres syge b\u00f8rn og l\u00e5ste d\u00f8den, s\u00e5 kunne de blive derinde og d\u00f8. N\u00e5r sygdommen raser, s\u00e5 g\u00f8r mennesker nemlig alt for at bevare chancen for at redde livet.<\/p>\n

Noget vi ogs\u00e5 ser i 2020 – dog i mindre skala. Men alligevel det samme billede som lastvogne fulde af lig, der k\u00f8rte gennem de norditalienske byer, historier om spanske plejehjem hvor personalet forsvandt, og lod de gamle ligge hj\u00e6lpel\u00f8se tilbage, s\u00e5 de d\u00f8de i deres senge, og alle de mange steder kloden rundt, hvor man bruger sk\u00f8jtehaller og andet som lighuse, fordi man ikke kan f\u00f8lge med p\u00e5 kirkeg\u00e5rdene. Skrevet i nutid, for vi er stadig midt i pandemien, og det sker lige nu over hele kloden, ogs\u00e5 selvom vi i skrivende stund har relativt godt styr p\u00e5 det i Danmark.<\/p>\n

Konspirationsteorier er ogs\u00e5 lige s\u00e5 gamle som epidemier \u2013 sammen med tanker om at det er Guds straf over et sk\u00f8rlevned og vores mange synder, samt alle de m\u00e6rkelige og ubrugelige r\u00e5d til at undg\u00e5 virus som fx at varmt vand og hvidl\u00f8g skulle kunne udrydde COVID-19. Dog en ting er forandret i forhold til tidligere. Der er ingen, som i dag siger, at det er j\u00f8dernes skyld. De har ellers historisk set v\u00e6ret syndebukke. Omvendt har USA og Kina travlt med at skyde skylden p\u00e5 hinanden. Kina anklages for, at virussen opstod hos dem, og USA for at den stadig spredes.<\/p>\n

Social afstand er heller ikke nyt. Tv\u00e6rtimod. En dronning fra den \u00f8stsyriske by Mari klagede i et brev skrevet for 3.775 \u00e5r siden til sin mand kongen over en kvinde ved Nanna, som blev ved med at omg\u00e5s de andre kvinder i paladset, selvom hun var syg. Kongen svarede som en anden S\u00f8ren Brostr\u00f8m: Tal da med store ord (overfor hende), og s\u00f8rg for, at<\/em> ingen drikker af<\/em> den kop, som hun drikker af, at ingen sidder p\u00e5 den stol, hvorp\u00e5 hun sidder, og at ingen sover p\u00e5 den seng, hvor hun sover. Hun skal ikke v\u00e6re i selskab med alle de kvinder.<\/em> (citat fra side 50).<\/p>\n

For dengang var det konger og pr\u00e6ster, som afstak linjerne under en pandemi. Idag er det politikerne og sundhedsmyndighederne.<\/p>\n

Danmarksbloggen giver \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d<\/strong> 6 ud af 6 ryttere p\u00e5 gustengule heste.<\/strong> For det er en bog fuld af viden fortalt p\u00e5 en sprudlende m\u00e5de. En bog som giver h\u00e5b om, at vi m\u00e5ske alligevel bliver lidt klogere n\u00e6ste gang. For ja, der kommer en ny pandemi efter COVID-19.<\/p>\n

Epidemier er nemlig et grundvilk\u00e5r ved at v\u00e6re menneske p\u00e5 en jord, hvor vi er s\u00e5 mange mennesker, der lever s\u00e5 t\u00e6t sammen med dyrene.<\/p>\n

Og selvom den fjerde rytters nuv\u00e6rende Corona-ridt virker skr\u00e6mmende, s\u00e5 vil Danmarksbloggen opfordre til at t\u00e6nke n\u00e6rmere – og hurtigt – over forholdet mellem natur og menneske. For som bogen starter med at sige: Det m\u00e6rkelige var ikke, at Corona-pandemien kom, men at det gik s\u00e5 l\u00e6nge siden sidste gang<\/em> (Den Spanske Syge 1918-20, som kostede 30-50 millioner livet).<\/p>\n

S\u00e5 det haster, og vi st\u00e5r som menneskehed ved skillevejen. Ved valget mellem at holde fast i konservatismen og den gamle livsstil \u2013 eller at kigge p\u00e5 Corona-tiden med smittetal, mundbind og snak om vaccine, og s\u00e5 lave om p\u00e5 den m\u00e5de, som vi lever p\u00e5.<\/p>\n

S\u00e5 hvad vil vi \u2013 og hvad kan vi?<\/p>\n

L\u00e6s\u00a0Jeanette Varberg og Poul Duedahls\u00a0 \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d. Perspektivet er ridset op p\u00e5 bogens allersidste side: \u201dhelt at aflyse den fjerde rytters n\u00e6ste forestilling eller \u2026 \u00a0stiltiende accepterer, at coronakrisen bare var generalpr\u00f8ven\u201d. <\/em><\/p>\n

Det er Gad, der udgiver.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vi bliver som menneskehed \u00e5benbart ikke klogere, er den tanke, som man sidder tilbage med efter at have l\u00e6st \u201dDen fjerde rytter. 10.000 \u00e5rs epidemihistorie\u201d af Jeanette Varberg og Poul Duedahl. D\u00e9t kan synes ganske forstemmende. Men det er virkeligheden, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,26,14,15,30,29],"tags":[4762,1001,4553,4599,4764,4441,4555,4763],"class_list":["post-11473","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagens-dagsorden","category-demokrati-debat","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-miljo-natur","category-viden-teknologi","tag-den-fjerde-rytter-10-000-aars-epidemihistorie","tag-anmeldelse","tag-corona","tag-epidemi","tag-gad","tag-jeanette-varberg","tag-pandemi","tag-poul-duedahl"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11473","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11473"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11473\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11478,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11473\/revisions\/11478"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11473"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11473"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11473"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}