Hvis man tror, at flygtningeproblematikken \u2013 og u\u00f8nskede flygtninge \u2013 er et nyt f\u00e6nomen i Danmark, s\u00e5 tager man fejl, og s\u00e5 er der endnu en god grund til at l\u00e6se Thomas Harders bog \u201dDe u\u00f8nskede\u201d, som udkom p\u00e5 Gyldendal d. 22. september, og som handler om den cirka kvarte million tyske flygtninge, der kom til Danmark i 2. Verdenskrigs sidste tid og i tiden lige efter. Tyskland var som bekendt blevet bombet til ruiner af de allierede, og resultatet var enorme flygtningestr\u00f8mme – is\u00e6r efter Ruslands offensiv i efter\u00e5ret 1944.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 selvom man p\u00e5 forh\u00e5nd kender til det oversete og ret ubeskrevne flygtninge-kapitel i Danmarkshistorien om de 250.000 tyske flygtninge, er der al mulig grund til at l\u00e6se den grundige, velskrevne og gennem-researchede tilgang til emnet, som Thomas Harder pr\u00e6senterer p\u00e5 bogens 480 sider.<\/p>\n
For nok vidste vi godt, at de tyske flygtninge ikke blev behandlet s\u00e6rligt godt i Danmark. Tyskerne var jo dem, som op til 2. Verdenskrig havde v\u00e6ret Herrefolket, der med st\u00f8vletramp og strakt h\u00f8jre arm, havde st\u00e5et for en ny orden, nemlig Det Tredje Rige, hvor der kun var plads til en slags mennesker \u2013 og det var hverken j\u00f8der, homoseksuelle, handicappede og kommunister for bare at n\u00e6vne nogle af dem, som nazisterne ville fjerne fra Jordens overflade.<\/p>\n
At Danmark \u2013 og danskerne i stort tal \u2013 s\u00e5 havde samarbejdet med nazisterne efter devisen \u201dvi er sm\u00e5 og m\u00e5 finde ud af at leve i fredelig sameksistens med Hitlers Tyskland\u201d, ville vi helst undg\u00e5 at t\u00e6nke p\u00e5 i tiden efter 1945, hvor vi som land kunne takke ikke politikerne eller erhvervslivet for at v\u00e6re havnet p\u00e5 den rette side af historien. Men hvor det var den lille gruppe modige modstandsfolk, som hjalp j\u00f8derne, og som lavede sabotage, som sammen med dem, der sejlede og fl\u00f8j i allieret tjeneste og en vis selvr\u00e5dig ambassad\u00f8r i USA ved navn Kauffmann, som var de direkte \u00e5rsager til, at Danmark kunne regnes blandt de allierede.<\/p>\n
Det ved man i dag \u2013 og det vidste man i 1945. Men dengang ville man helst glemme det svigt, som vi havde lavet som land. S\u00e5 derfor var det let og i hvert fald nemmere at lade frustrationen over egen manglende indsats og modstand g\u00e5 udover de tyske flygtninge, hvor mange \u2013 is\u00e6r b\u00f8rnene \u2013 var uden skyld i de forbrydelser mod menneskeheden, som nazisterne begik.<\/p>\n
Kodeordene her var forsvarlig og n\u00f8dt\u00f8ftig. Mange var uden tvivl enige med forvaltningschef Kj\u00e6rb\u00f8l, som sagde (citat fra side 220): Jeg kan slutte mig til de Mennesker, der \u2026 giver Udtryk for, at Flygtningene befinder sig i en ynkv\u00e6rdig Situation, og at vi maa hj\u00e6lpe dem paa en human og forsvarlig Maade\u201d. Men hvis man hermed vil give Udtryk for, at disse fremmede Mennesker skal have en lys og ubekymret Tilv\u00e6relse, saa maa jeg henvise til, at mange af vore egne frister Kaar, der i materiel Henseende ikke afviger v\u00e6sentligt fra Flygtningenes. Vore \u00f8konomiske Ressourcer str\u00e6kker heller ikke efter 5 Aars Udsugning til mere end den mest n\u00f8dt\u00f8rftige Forsorg.<\/em><\/p>\n S\u00e5 var munden lukket p\u00e5 mange, men ikke p\u00e5 alle. For der var ogs\u00e5 mennesker i det danske samfund, som talte imod denne m\u00e5de at behandle andre mennesker p\u00e5, deriblandt arkitekten og forfatteren P.H. og forfatteren Tove Ditlevsen, som insisterede p\u00e5 medmenneskelighed, og som i l\u00e6serbreve og andet gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5 de forhold, som man b\u00f8d de tyske flygtninge i lejrene.<\/p>\n Denne moralske konflikt rulles ud \u2013 konkret og usentimentalt \u2013 sammen med personlige beretninger fra tyske flygtninge, historiske fakta og en indg\u00e5ende beskrivelse af det indviklede politiske spil, b\u00e5de indenlands og udenlands, som foregik i \u00e5rene fra krigens afslutning og indtil de sidste tyske flygtninge rejste hjem i 1949.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dDe u\u00f8nskede\u201d af Thomas Harder fem ud af seks rationeringsm\u00e6rker<\/strong>. For de sm\u00e5 papstykker var ligesom flygtninge noget som fortsatte med at v\u00e6re virkeligheden i mange \u00e5r efter 2. Verdenskrigs afslutning.<\/p>\n Thomas Harders formidable bog fortjener desuden at blive mere end en historiebog med et seri\u00f8st noteapparat.<\/p>\n Den kan med fordel ogs\u00e5 v\u00e6re en del af den nuv\u00e6rende debat om, hvordan vi behandler flygtninge. Og om flygtninge skal isoleres med tanke p\u00e5, at de skal tilbage til oprindelseslandet igen, eller om vi hellere skal integrere dem i samfundet med den hensigt, at de skal blive i Danmark.<\/p>\n Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Hvis man tror, at flygtningeproblematikken \u2013 og u\u00f8nskede flygtninge \u2013 er et nyt f\u00e6nomen i Danmark, s\u00e5 tager man fejl, og s\u00e5 er der endnu en god grund til at l\u00e6se Thomas Harders bog \u201dDe u\u00f8nskede\u201d, som udkom p\u00e5 Gyldendal … L\u00e6s resten