{"id":11431,"date":"2020-09-27T14:40:37","date_gmt":"2020-09-27T12:40:37","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11431"},"modified":"2020-09-27T14:48:43","modified_gmt":"2020-09-27T12:48:43","slug":"anmeldelse-alle-gode-ting","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11431","title":{"rendered":"Anmeldelse: “ALLE GODE TING”"},"content":{"rendered":"

\u201dALLE GODE TING\u201d hedder det stykke, som N\u00f8rrebro Teater har valgt at trodse Coronaen med, og som \u00e5bner teaters\u00e6sonen p\u00e5 N\u00f8rrebro. Det er skrevet af engl\u00e6nderen Duncan Macmillan, og det spilles af Frank Thiel \u2013 og publikum. <\/em><\/p>\n

Indimellem sker det, at man bliver i tvivl om, hvorvidt det, som sker p\u00e5 scenen, er skuespil eller ej. S\u00e5dan havde undertegnede det i hvert fald p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater i g\u00e5r, hvor Frank Thiel talte om selvmord, og havde flg. budskab: Selvmord er aldrig l\u00f8sningen. Man skal lade v\u00e6re \u2013 og leve videre, selvom det er sv\u00e6rt. Jeg kan ikke love, at alt bliver fantastisk igen, men det bliver bedre. Det g\u00f8r d\u00e9t. <\/em><\/p>\n

Det er s\u00e5 heller ikke afg\u00f8rende, om det var rent skuespil eller\/og Frank Thiels\u00b4 egen erfaring. Det vigtige er nerven i budskabet om, at selvmord altid er en d\u00e5rlig id\u00e9, b\u00e5de for den, som pr\u00f8ver – og af hensyn til de p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

For selvmord smitter \u2013 og p\u00e5r\u00f8rende til selvmord, is\u00e6r b\u00f8rn, vil altid f\u00f8le en skyld og en skam, selvom det ALDRIG er b\u00f8rns ansvar, hvis deres far eller mor tager den uigenkaldelige vej. Eller n\u00e5r de voksne pr\u00f8ver p\u00e5 det, som moderen til den dreng, Frank Thiel gestalter, g\u00f8r det, da s\u00f8nnen er ganske lille, og stadig g\u00e5r i indskolingen.<\/p>\n

Hun reddes. Men det er en begivenhed, som f\u00e5r en grundl\u00e6ggende betydning for resten af drengens liv \u2013 og for hans identitet. For noget gik i stykker den dag, moderen spiste piller. Noget som aldrig for alvor bliver i orden mere, selvom han pr\u00f8ver at g\u00f8re verden hel igen ved at skrive en liste over alle de gode ting, der er i livet fra Kung Fu-is over bobleplast og til den f\u00f8lelse af oph\u00f8jet ro, som opst\u00e5r, n\u00e5r du befinder dig i en h\u00e5bl\u00f8s situation, og indser, at du ikke kan g\u00f8re noget ved det<\/em>.<\/p>\n

Om han selv nogensinde n\u00e5r dertil, drengen i forestillingen, i den rejse i hans liv, som vi f\u00f8lger, og som g\u00e5r forbi universitet, nedtur og k\u00e6rlighed, kan man godt tvivle p\u00e5. Men vejen skildres med stor hengivenhed og trov\u00e6rdighed af Frank Thiel. Man fornemmer, at der er meget p\u00e5 spil for Frank Thiel, som kontinuerligt inddrager publikum i det, som sker.<\/p>\n

De er ogs\u00e5 kun rimeligt, kan man sige. For vi sidder nemlig alle sammen p\u00e5 scenen i fire afdelinger omkring den firkant, hvor forestillingen foreg\u00e5r. Sammen som vi ogs\u00e5 g\u00f8r det p\u00e5 livets scene.<\/p>\n

Forestillingen er derudover en lejlighed til at komme ud af Corona-boblen og ind i en anden og mere behagelig boble, hvor det handler om liv, n\u00e6rv\u00e6r, samv\u00e6r, kunst, kultur og at n\u00e5 hinanden som mennesker. Endda ogs\u00e5 dem, vi ikke kender \u2013 og som vi i mange m\u00e5neder nu har l\u00e6rt ikke at v\u00e6re n\u00e6r, selvom det er indbygget i mennesket, at vi r\u00e6kker ud til hinanden, og laver en masser dejlige bobler sammen.<\/p>\n

Bobler, som engang var en naturlig del af vores verden, og som bliver det igen en dag. Fordi de er bygget p\u00e5 det, som varer ved. Pr\u00e6cis som Frank Thiels dreng\/mand gerne vil skabe et blivende fundament med lister over gode ting, som han h\u00e5ber, moderen l\u00e6ser, s\u00e5 hun kan forst\u00e5, hvor sk\u00f8nt livet er. Det er vidunderligt naivt, og lige hvad et lille barn ville finde p\u00e5.<\/p>\n

Som voksen ved man godt, at der ikke findes hverken Kung Fu-is eller r\u00f8dvin nok i denne verden til at tage den eksistentielle smerte v\u00e6k. Som mennesker er vi n\u00f8dt til at acceptere, at livet stinker, selvom vi p\u00e5 den anden side kun kan leve, hvis vi bevarer fantasien og h\u00e5bet om, at i morgen bliver det hele bedre.<\/p>\n

Det er ogs\u00e5 derfor, at barndommen st\u00e5r som en tid, hvor alt var bedre. Det passer selvf\u00f8lgelig ikke. Men erindringen kan v\u00e6re ganske n\u00e5dig, is\u00e6r n\u00e5r den lader os glemme. Dvs. indimellem s\u00e5 leger vores hjerne Memory-spil med os i en grad, s\u00e5 ogs\u00e5 vi finder vores gamle lister frem \u2013 eller de finder os.<\/p>\n

Og s\u00e5 kan de gamle lister hjems\u00f8ge os \u00e9n gang til, b\u00e5de dem over vores fejltagelser og nederlag \u2013 og de mere positive med sollys, rigtig gode appelsiner og den kriblende f\u00f8lelse af mening, som susede rundt i kroppen efter det f\u00f8rste kys, den f\u00f8rste k\u00e6rlighed \u2013 som alle var n\u00e6vnt p\u00e5 listerne i \u201dALLE GODE TING\u201d.<\/p>\n

N\u00e5r man ser forestillingen, t\u00e6nker man ogs\u00e5, at Frank Thiel personligt har begge slags lister – og t\u00f8r se dem i \u00f8jnene. Ellers kunne han ikke spille s\u00e5 energisk, s\u00e5 overbevisende, s\u00e5 autentisk \u2013 og samtidig v\u00e6re s\u00e5 meget til stede. B\u00e5de i stykket – og i den virkelighed og de mennesker, som han m\u00f8der i publikum, og hvor han modigt inddrager en stor del, og dygtigt hj\u00e6lper de udvalgte p\u00e5 vej, s\u00e5 de bliver aktive medspillere.<\/p>\n

Han er p\u00e5 alle gode m\u00e5der ude i os allesammen. Vi bliver set og anerkendt. Intenst. Noget som man ellers i reglen kun oplever hos de bedste historie-fort\u00e6llere, men som Frank Thiel alts\u00e5 ogs\u00e5 mester, og som skaber en ganske s\u00e6rlig dynamik.<\/p>\n

Danmarksbloggen giver \u201dALLE GODE TING\u201d fem ud af seks gode ting<\/strong>, som kan komme med p\u00e5 listen over de mange gode ting, som der findes i denne forestilling:<\/p>\n

1) Indlevende og engageret skuespil
\n2) En fantastisk evne til at inddrage os i publikum
\n3) Stumper og stykker af god musik
\n4) En historie, som giver meget med hjem
\n5) At f\u00e5 lov til efter forestillingen at st\u00e5 p\u00e5 scenen og se ud p\u00e5 de r\u00f8de plyss\u00e6der<\/p>\n

For at se de r\u00f8de plyss\u00e6der oppe fra scenen er et syn, som det normalt kun er skuespillerne forundt. Man nu ser vi det ogs\u00e5, og s\u00e5 bliver man i tvivl igen: For normalt \u2013 n\u00e5r man sidder p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater i de samme r\u00f8de plyss\u00e6der, og tror, at man er publikum: Er man s\u00e5 m\u00e5ske ogs\u00e5 en medspiller for dem, som st\u00e5r p\u00e5 scenen? Og er alt i virkelighedens s\u00e5ledes, at vi alle er B\u00c5DE tilskuere og medspillere i hinandens liv? <\/em><\/p>\n

Virkeligheden og verden f\u00e5r en dybere og bredere dimension i \u201dALLE GODE TING\u201d, hvor skellet mellem skuespil og realitet viskes ud. Det er ganske enkelt en eminent forestilling \u2013 og vi er alle inviteret op p\u00e5 scenen.<\/p>\n

Forestillingen pr\u00e6senteres sammen med Odense Teater.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u201dALLE GODE TING\u201d hedder det stykke, som N\u00f8rrebro Teater har valgt at trodse Coronaen med, og som \u00e5bner teaters\u00e6sonen p\u00e5 N\u00f8rrebro. Det er skrevet af engl\u00e6nderen Duncan Macmillan, og det spilles af Frank Thiel \u2013 og publikum. Indimellem sker det, … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[4744,1001,4745,3532],"class_list":["post-11431","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-alle-gode-ting","tag-anmeldelse","tag-frank-thiel","tag-noerrebro-teater"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11431","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11431"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11431\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11434,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11431\/revisions\/11434"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11431"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11431"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11431"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}