{"id":11395,"date":"2020-09-05T14:28:18","date_gmt":"2020-09-05T12:28:18","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11395"},"modified":"2020-09-05T14:51:07","modified_gmt":"2020-09-05T12:51:07","slug":"anmeldelse-mens-vi-venter-paa-godot","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11395","title":{"rendered":"Anmeldelse: “Mens vi venter p\u00e5 Godot”"},"content":{"rendered":"

Fuck dig, Godot, jeg er skredet<\/em>. S\u00e5dan skrev Samuel Beckett aldrig nogensinde.<\/p>\n

Tv\u00e6rtimod er Beckett knugende realistisk i teaterstykket \u201dMens vi venter p\u00e5 Godot\u201d, som i g\u00e5r havde premiere p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest i en stjerneops\u00e6tning med Nicolas Bro (Esdragon), Mads Wille (Vladimir), Steen Stig Lommer (Pozzo), Kristoffer Helmuth (Lucky) og Drengen (Olga Matthiessen).<\/p>\n

Det var eksistentialisme og absurd teater, n\u00e5r det er bedst, og alle spillede med perfekt timing for komikken og med stor evne til at gestalte og formidle det vidunderligt akavede, som opst\u00e5r, n\u00e5r en skuespiller st\u00e5r p\u00e5 scenen, og ikke siger en lyd, men netop i d\u00e9t fort\u00e6ller det hele.<\/p>\n

Det skaber et tomrum, som hurtigt forplanter sig hos publikum, s\u00e5 vi kommer ud p\u00e5 den anden side af de lange, pinlige sekunder og ind i et dybere og endnu mere sort tomrum, som vi enten slet ikke kan v\u00e6re i, fordi det er for meget. Eller som vi elsker at v\u00e6re i, fordi vi ved, at livet er lige pr\u00e6cis s\u00e5dan: Ofte ikke til at v\u00e6re i, men vi kan ikke andet. S\u00e5 vi er det alligevel. <\/em><\/p>\n

De fire herrer og den unge dame p\u00e5 scenen fik samtidig formidlingen af Becketts mesterv\u00e6rk til at se legende let ud, s\u00e5 man som tilskuer t\u00e6nkte: Vi kan alle spille Beckett<\/em>. Vi skal jo bare v\u00e6re os selv.<\/em> Men jeg ville nu alligevel ikke anbefale at g\u00f8re fors\u00f8get.<\/p>\n

For dels s\u00e5 ligger den st\u00f8rste skuespilskunst i at spille, s\u00e5 det virker nemt, og dels s\u00e5 kr\u00e6ver det et enormt talent og kunnen ikke at have andet end hinanden, de samme replikker igen og igen, et fladt gulv, der skal forestille livets landevej og to sm\u00e5 ikke-selvmordsegnede-grene at spille op af. S\u00e5 skal man virkelig kunne walk the line<\/em>, som det ogs\u00e5 sker i stykket. For de fem p\u00e5 scenen g\u00f8r det \u2013 og de g\u00f8r det i mere end 2\u00bd time. D\u00e9t er eminent.<\/p>\n

En anden ting er selvf\u00f8lgelig, at vi alle ligner stykkets fire hovedkarakterer mere, end vi m\u00e5ske bryder os om at t\u00e6nke p\u00e5. De fleste af os kan s\u00e5 ikke gestalte andet end vores egen tilv\u00e6relses evindelige gentagelser og ulidelige ikke-beslutninger. D\u00e9t g\u00f8r vi s\u00e5 ogs\u00e5 \u2013 og i reglen meget bedre end vi kan f\u00f8lge den opfordring, som l\u00f8ber som en r\u00f8d tr\u00e5d i stykket, og som handler om REJS DIG OP OG G\u00c5.<\/p>\n

I Teatret ved Sorte Hests intense og sanse-m\u00e6ttede version af dette absurde mesterstykke ligger de fire m\u00e6nd ogs\u00e5 p\u00e5 ryggen i 2. akt, og filosoferer – blinde, stumme og p\u00e5 anden m\u00e5de ber\u00f8vede evnen til at n\u00e5 hinanden – over livets genvordigheder og deres egen situation.<\/p>\n

Men selvf\u00f8lgelig kommer der ingen gennembrud for alvor. For nok rejser de fire m\u00e6nd mange gange sig selv og hinanden op, ogs\u00e5 selvom de igen og igen sl\u00e5s til jorden. Men de g\u00e5r aldrig nogen steder hen.<\/p>\n

Heller ikke selvom de flere gange i stykket refererer til Biblen som en moralsk rettesnor. Biblen, hvor det at rejse sig op og g\u00e5 l\u00f8ber som et ekko gennem fort\u00e6llingerne fra Adam og Eva, der jages ud af Edens Have, og f\u00f8rst d\u00e9r bliver til rigtige mennesker over Moses, der rendte rundt i \u00f8rkenen i 40 \u00e5r, inden han fik f\u00f8rt j\u00f8derne til det forj\u00e6ttede land og endelig Jesus, der vandrede med sit budskab i tre \u00e5r, inden han gik den sidste tur med korset op ad Via Dolorosa og grundlagde kristendommen et par dage senere.<\/p>\n

S\u00e5 det kan alts\u00e5 – ihvertfald for en troende – give mening at g\u00e5, hvis man vil pr\u00f8ve at finde eller skabe en mening med denne tilsyneladende meningsl\u00f8se tilv\u00e6relse.<\/p>\n

Men de fleste af os er mere Beckettske end vi er bibelske. Vi kommer til verden, mens vores mor skr\u00e6ver over vores grav \u2013 og m\u00f8rket falder hurtigere p\u00e5 end vi tror. S\u00e5 vores livs morgner alt for hurtigt bliver til aftner, hvor vi mindes om d\u00f8den – og i stormmarch p\u00e5 stedet igen og igen overbevises om, at Godot kommer i morgen. Hvad enten Godot er en gud, en lottokupon, den store k\u00e6rlighed, den perfekte krumme p\u00e5 hjemmebagt br\u00f8d eller andet, som vi l\u00e6nges imod, og forventer kan give vores liv mening.<\/p>\n

For vejen er lang, og s\u00e5 gik der tid med det, som Beckett skriver.<\/p>\n

Tiden er s\u00e5 givet godt ud, hvis man tager en tur p\u00e5 Vesterbro og forbi Teatret ved Sorte Hest, der med sin st\u00f8rrelse er designet til at spille netop dette stykke. Den lille, sorte scene, og det lille tilskuerrum giver automatisk denne intime og vi-kan-ikke-andet-end-at-v\u00e6re-i-det-her-liv-sammen-f\u00f8lelse, som passer til stykket \u2013 og til den Corona-tid, som vi er i \u2013 og som ogs\u00e5 betyder, at kun halvdelen af s\u00e6derne i teatret kan bruges.<\/p>\n

Men det er fint nok. For hvad laver vi i grunden nogen af os nogensinde? Jo, vi venter p\u00e5 Godot.<\/p>\n

Danmarksbloggen giver fem ud af seks st\u00f8vler<\/strong>, som dem vi m\u00e5ske\/m\u00e5ske ikke beh\u00f8ver, hvis vi en dag alligevel skal ud og g\u00e5.<\/p>\n

Det er Maria Vinterberg, der har instrueret, og stykket spiller frem til 10. oktober.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Fuck dig, Godot, jeg er skredet. S\u00e5dan skrev Samuel Beckett aldrig nogensinde. Tv\u00e6rtimod er Beckett knugende realistisk i teaterstykket \u201dMens vi venter p\u00e5 Godot\u201d, som i g\u00e5r havde premiere p\u00e5 Teatret ved Sorte Hest i en stjerneops\u00e6tning med Nicolas Bro … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15],"tags":[1001,4725,4726,4727],"class_list":["post-11395","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","tag-anmeldelse","tag-mens-vi-venter-paa-godot","tag-samuel-beckett","tag-teatret-ved-sorte-hest"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11395","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11395"}],"version-history":[{"count":3,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11395\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11398,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11395\/revisions\/11398"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11395"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11395"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11395"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}