{"id":11304,"date":"2020-06-21T08:49:53","date_gmt":"2020-06-21T06:49:53","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11304"},"modified":"2020-06-21T11:57:29","modified_gmt":"2020-06-21T09:57:29","slug":"anmeldelse-ulrik-federspiel-et-diplomatisk-liv","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11304","title":{"rendered":"Anmeldelse: \u201dUlrik Federspiel \u2013 Et diplomatisk liv\u201d"},"content":{"rendered":"<p>Diplomati handler om at bygge broer, og bogen \u201dUlrik Federspiel \u2013 Et diplomatisk liv\u201d har meget passende Knippelsbro i K\u00f8benhavn som baggrund p\u00e5 forsiden. Bogen er &#8211; som titlen ogs\u00e5 antyder det &#8211; skrevet af en af de mest betydningsfulde embedsm\u00e6nd i Danmark i de seneste \u00e5rtier, nemlig Ulrik Federspiel, som ogs\u00e5 ses med paraplyen i h\u00e5nden p\u00e5 bogens forside.<\/p>\n<p>Motivet m\u00e5 v\u00e6re valgt med omhu. For Knippelsbro forbinder Christiansborg og Statsministeriet p\u00e5 Slotsholmen med Udenrigsministeriet, som har til huse i \u00d8rkenfortet p\u00e5 Christianshavn &#8211; og Ulrik Federspiel m\u00e5 utallige gange v\u00e6ret g\u00e5et eller k\u00f8rt over Knippelsbro ifm. sit liv i statens tjeneste.<\/p>\n<p>Et arbejde, som han aldrig havde troet skulle f\u00f8re til en bog. Ja, faktisk sagde Federspiel f\u00f8rst nej, da han blev spurgt, men s\u00e5 ombestemte han sig heldigvis \u2013 og resultatet blev 510 sider, der levende, detaljeret og medrivende beskriver store og sm\u00e5 begivenheder i de flere \u00e5rtier, hvor han tjente flere danske regeringer, og var en central placeret embedsmand i alle de store kriser, som Danmark oplevede i de \u00e5r, b\u00e5de indenrigs og udenrigs.<\/p>\n<p>Federspiel var s\u00e5ledes i sin karriere blandt andet departementschef, direkt\u00f8r for Statsministeriet og Udenrigsministeriet samt ambassad\u00f8r i Irland og i Washington. Og han var en vigtig del af h\u00e5ndteringen af stort set alle store kriser fra 80\u00b4ernes fodnoter (hvor vi h\u00f8rer om sagen fra Washingtons side), hvor t\u00e6t vi var p\u00e5 at forlade NATO i 1988, Tamil-sagen, EU-afstemningerne i 90\u00b4erne, krigene i Irak og Afghanistan (ogs\u00e5 her set fra Washington) og Muhammedkrisen.<\/p>\n<p>S\u00e5 jo, man l\u00e6rer nyere Danmarkshistorie af at l\u00e6se bogen \u2013 udover at man forst\u00e5r, hvad det vil sige at v\u00e6re embedsmand. Ikke at Federspiel r\u00f8ber noget fra de fortrolige samtaler, som han har haft med skiftende ministre. S\u00e5 havde bogen sikkert ogs\u00e5 f\u00f8rt til flere overskrifter i visse dele af pressen. Men Federspiel vil gerne kunne se sig selv i spejlet, og han form\u00e5r at holde balancen mellem at formidle, hvad der skete, men uden at udlevere nogen.<\/p>\n<p>Det er ikke overraskende, for netop balance er et kodeord i diplomatiet. Det ved de fleste godt, men n\u00e5r man l\u00e6ser bogen, l\u00e6rer man ogs\u00e5, at diplomati et langt stykke handler om personlige og sociale kompetencer. For nok skal man kunne sin statskundskab, jura eller hvad man bruger som adgangsbillet til de hellige kontorer. Men vigtigst er evnerne til at kunne tale med alle \u2013 om alt og p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man b\u00e5de er behagelig og morsom at v\u00e6re sammen med, men samtidig ogs\u00e5 viser, hvad man mener og st\u00e5r for \u2013 og at d\u00e9t skal tages seri\u00f8st.<\/p>\n<p>Evner og kompetencer, som Federspiel havde med sig hjemmefra \u2013 og som blev bestyrket, da han og hustruen Birgitte, som ogs\u00e5 kommer fra en baggrund med viden, netv\u00e6rk og kultur, valgte at gifte sig og k\u00f8re det livslange parl\u00f8b, som ogs\u00e5 er en del af \u00e5rsagen til, at s\u00e5 meget er lykkedes for Federspiel, som han g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5 det. Ogs\u00e5 dette kig gennem n\u00f8glehullet til derinde, hvor historiens gang afg\u00f8res.<\/p>\n<p>For bogen er historie, selvom det er nyere historie. Der er nemlig sket meget, siden Federspiel var en del af dagligdagen i den danske stats tjeneste. Milj\u00f8ets stigende betydning, Brexit, Europas og dermed EU\u00b4s kamp for at orientere sig og ikke mindst manifestere i den nye verdensorden, hvor vi har Kina p\u00e5 den ene side og USA p\u00e5 den anden \u2013 og nu Corona-krisen, som vi stadig st\u00e5r midt i, og som ingen ved, hvad ender med \u2013 og hvorn\u00e5r.<\/p>\n<p>Derfor er de sidste sider i bogen ogs\u00e5 de mest interessante \u2013 fordi vi netop lever i denne brydningstid.<\/p>\n<p>Danmarksbloggen kunne derfor godt dr\u00f8mme om en samtalebog med Ulrik Federspiel om verden af i dag \u2013 og nogle bud p\u00e5 verden i morgen, b\u00e5de med de globale og de danske briller. Et emne som verdens atomv\u00e5ben og et andet som Gr\u00f8nlands rolle \u2013 b\u00e5de sikkerhedspolitisk og ressourcem\u00e6ssigt &#8211; er fx super-relevante sammen med fremtiden for de institutioner, der blev skabt p\u00e5 baggrund af 2. Verdenskrig; FN, NATO og EU.<\/p>\n<p>Ideen er hermed givet videre \u2026 og i mellemtiden giver Danmarksbloggen fem ud af seks broer, som dem der er s\u00e5 vigtige i et diplomati \u2013 og ekstra meget i en brydningstid som den, vi st\u00e5r i lige nu.<\/p>\n<p>En nutid som Ulrik Federspiel selv beskriver p\u00e5 bogens side 488: <em>Jeg kan blot konstatere, at der ikke er balance mellem de tre kategorier, Fukuyama n\u00e6vner<\/em>. De tre kategorier er: En kompetent stat (eller international organisation), en st\u00e6rk retsstat og et demokrati, hvor staten st\u00e5r til ansvar for sine borgere<\/p>\n<p>Og s\u00e5 forts\u00e6tter Federspiel med at ridse situationen i dag op: Et Kina, som ikke anerkender Pax Americana, et USA der allerede under Obama begyndte at vende sig indad, men nu endnu mere under Trump, og dette trods USA\u00b4s afg\u00f8rende rolle som den magt, der skal rekonstruere det internationale system, en udvikling hvor stater verden over tilgodeser segmenter af befolkningen, og derfor f\u00f8rer en populistisk politik, som er en trussel mod demokratiet og retsstaten \u2013 og p\u00e5 sigt \u00f8ger risikoen for uro og krig.<\/p>\n<p>For som bekendt venter historien ikke, og hvis ingen l\u00f8ser opgaven med at bringe verdenssystemet i orden igen, s\u00e5 kan vi let ende i en situation med en konfliktfyldt bipolaritet, nu mellem Kina og USA. Her vil Europa efterlades i et tomrum, da USA ikke l\u00e6ngere beh\u00f8ver Europa. Men vi har til geng\u00e6ld stadig Rusland som nabo, som Federspiel slutter med at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5 det.<\/p>\n<p>Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n<p><em>For egen regning vil Danmarksbloggen s\u00e5 gerne kommentere bogen i lyset af de seneste begivenheder: <\/em><\/p>\n<p><em>Bogens antagelser bestyrkes af den stigende uro. Internt i landene, ogs\u00e5 rige vestlige lande, hvor is\u00e6r den stigende ulighed f\u00f8rer til demonstrationer. Og mellem landene, hvor fx statsligt orkestrerede digitale angreb mod et andet land er en stigende trussel \u2013 som det i \u00f8jeblikket opleves i Australien, hvor stort set alle dele af den offentlige sektor angribes, ogs\u00e5 sundhedssektoren, selvom verden oplever en pandemi. <\/em><\/p>\n<p><em>Og hvad vil der ske i USA til efter\u00e5ret? Det var vildt op mod valget i 2016, men det forventes at blive v\u00e6rre her i 2020. Ja, Trumps spritnye fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re et i Coronatider kritiseret valgm\u00f8de i Tulsa til en slagsmark viser, at der fra h\u00f8jeste side i USA kalkuleres med social uro som et middel til at genvinde magten.<\/em><\/p>\n<p><em>Men vi ser ogs\u00e5 fysiske provokationer som i \u00f8jeblikket, hvor Iran fx sender skibe med olie til Venezuela, selvom USA siger, at Venezuela ikke skal have olie &#8211; og at de skibe, som transporterer olie, ikke m\u00e5 anl\u00f8be amerikanske havne. Det f\u00e5r ikke Iran til at stoppe. Tv\u00e6rtimod taler Iran om at sende krigsskibe med til at beskytte olieskibene. <\/em><\/p>\n<p><em>Der h\u00f8rer vi alt sammen ikke s\u00e5 meget om i en Corona-ramt tid, men verden ruster sig til krig i \u00f8jeblikket. Det er nationalisme og hver land\/region for sig. Alt der mangler er en gnist, der kan ant\u00e6nde branden. Religion bliver ikke denne gnist. For der skal to til en tango \u2013 og s\u00e5 l\u00e6nge det udelukkende er islam, der vil f\u00f8re hellig krig, s\u00e5 kommer der ingen Korstogs-og-Osmanner-krige version 2.0. <\/em><\/p>\n<p><em>Men m\u00e5ske kampen om ressourcerne i en klima-truet verden bliver fyrt\u00f8jet? D\u00e9t virker til geng\u00e6ld mere og mere sandsynligt.<\/em><\/p>\n<p><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Diplomati handler om at bygge broer, og bogen \u201dUlrik Federspiel \u2013 Et diplomatisk liv\u201d har meget passende Knippelsbro i K\u00f8benhavn som baggrund p\u00e5 forsiden. Bogen er &#8211; som titlen ogs\u00e5 antyder det &#8211; skrevet af en af de mest betydningsfulde &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=11304\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[18,26,900],"tags":[1001,4693,4692],"class_list":["post-11304","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-danmark-i-udlandet","category-demokrati-debat","category-politik","tag-anmeldelse","tag-ulrik-federspiel","tag-ulrik-federspiel-et-diplomatisk-liv"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11304","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=11304"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11304\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":11314,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/11304\/revisions\/11314"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=11304"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=11304"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=11304"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}