Cand.phil i historie K\u00e5re Lauring har skrevet mange historiske fagb\u00f8ger, og i den nyeste \u201dFra befrielse til forpligtelse \u2013 en fort\u00e6lling om Danmark og den kolde krig 1945-1949\u201d, som udkom i sidste uge, kommer han ind p\u00e5 tiden EFTER bes\u00e6ttelsen og frem til sk\u00e6ringspunktet, da Danmark skriver under p\u00e5 NATO-traktaten i 1949, og dermed opgiver neutralitetpolitikken.<\/p>\n
Det er en tid, som vi ellers h\u00f8rer meget lidt om. Bes\u00e6ttelsen og befrielsen behandles ofte i b\u00e5de fag- og sk\u00f8nlitteratur, og det samme g\u00f8r velf\u00e6rdssamfundets opbygning i 1950\u00b4erne og 1960\u00b4erne.<\/p>\n
Men de f\u00f8rste \u00e5r efter krigen er s\u00e5 underligt oversete, selvom det er meget vigtige \u00e5r, hvor grundlaget for hele det kommende moderne samfund blev lagt.<\/p>\n
Heldigvis har vi s\u00e5 nu K\u00e5re Laurings grundige, detaljerede og velformulerede v\u00e6rk \u201dFra befrielse til forpligtelse \u2013 en fort\u00e6lling om Danmark og den kolde krig 1945-1949\u201d, hvor man p\u00e5 bogens 428 sider bliver klogere p\u00e5 forsvarspolitik, situationen omkring Gr\u00f8nland og F\u00e6r\u00f8erne, \u00f8konomisk politik og det spil, som var i gang i Europa og i resten af verden, og som f\u00f8rte til den kolde krig mellem de tidligere allierede \u2013 en krig, der skulle kendetegne n\u00e6sten et halvt \u00e5rhundrede.<\/p>\n
Et af de meget sp\u00e6ndende afsnit handler om etableringen af FN, som startede med en konference i San Francisco, hvor den danske regering gerne ville v\u00e6re til stede. Det fordrede dog, at man var anerkendt som allieret, og alts\u00e5 havde erkl\u00e6ret krig mod Tyskland.<\/p>\n
Det havde Danmark ikke. Snarere tv\u00e6rtimod havde vi i 1941 skrevet under p\u00e5 Antikominternpagten i Berlin. Det var f\u00f8rst i 1943, at vi officielt stoppede samarbejdet med tyskerne \u2013 p\u00e5 et tidspunkt, hvor alle vidste, hvad vej det gik.<\/p>\n
S\u00e5 at vi alligevel blev anerkendt de facto skyldtes den modige danske ambassad\u00f8r i USA Henrik Kauffmann, som i 1941 havde indg\u00e5et en aftale med USA om, at de m\u00e5tte anl\u00e6gge forsvarsbaser p\u00e5 Gr\u00f8nland. Danmark blev alts\u00e5 p\u00e5 et h\u00e6ngende h\u00e5r anerkendt, og var et af de 51 lande, som var med fra starten i oktober 1945.<\/p>\n
Ellers var vi ogs\u00e5 havnet i selskab med Tyskland, Italien, Finland, Bulgarien, Ungarn og Rum\u00e6nien, som i de f\u00f8rste efterkrigs\u00e5r absolut ikke var det gode selskab.<\/p>\n
For det var vigtigt, hvem man omgikkes, b\u00e5de international og nationalt. Og derfor gik det danske retsopg\u00f8r heller ikke stille af \u2013 ikke i starten i hvert fald. Man ville fx f\u00e6lde de store entrepren\u00f8rer, som havde tjent mange penge p\u00e5 at bygge flyvepladser og bunkers langs den jyske vestkyst. Men ofte gik det anderledes.<\/p>\n
De sm\u00e5 v\u00e6rnemagere fik deres straf, mens de store slap, da man ikke kunne forvente nogen domf\u00e6ldelse, som statsadvokaten mente det. Eller deres handlinger blev vurderet som en del af samarbejdspolitikken, og s\u00e5 var det jo ikke den enkeltes eget ansvar, men et regeringsansvar.<\/p>\n
Handel, pengeombytning og rationeringer fyldte ogs\u00e5 meget i perioden \u2013 og mere end hvad vi t\u00e6nker p\u00e5 i dag. For Danmark vendte ikke som ved et trylleslag tilbage til forholdene f\u00f8r krigen, selvom vi i mods\u00e6tning til mange andre lande ikke var smadrede. Men alligevel tager det tid at rydde op efter en verdenskrig og f\u00e5 hjulene i gang igen.<\/p>\n
Tid og demokratisk virksomhed. Der var s\u00e5ledes ogs\u00e5 valg til folketinget \u2013 b\u00e5de i 1945 og i 1947, og til manges overraskelse viste det sig, at de gamle partier ret hurtigt rettede sig og klarede sig godt. Dem, som i bes\u00e6ttelsestiden havde dr\u00f8mt om et nyt og anderledes Danmark, blev skuffede.<\/p>\n
Alligevel var noget \u00e6ndret. Den store magt i verden var ikke l\u00e6ngere Europa, men USA, som i de n\u00e6ste mange \u00e5rtier skulle beholde sin f\u00f8rerposition, og som med Marshallplan og flere andre initiativer satte b\u00e5de sit \u00f8konomiske og kulturelle aftryk p\u00e5 Europa \u2013 og p\u00e5 Danmark, som i de kommende \u00e5r l\u00e6rte udtryk som teenager og milkshake, og dansede nye danse til det, som blev kaldt \u201dnegermusik\u201d.<\/p>\n
Men alt var ikke fest. Der var stadig mangel p\u00e5 basale svarer, som fx i den iskolde vinter 1947 hvor husm\u00f8drene demonstrerede for flere vaskemidler, mere sukker, k\u00f8d og fl\u00e6sk.<\/p>\n
Bogen besk\u00e6ftiger sig ogs\u00e5 med p\u00e5skekrisen 1948 \u2013 for en s\u00e5dan var der ogs\u00e5. Mange kender til p\u00e5skekrisen i 1920, som var lige ved at afskaffe det danske monarki. I 1948 handlede det dog ikke om konger, heller ikke den nye konge Frederik d. 9, men om Danmarks placering i verden.<\/p>\n
Rygtet gik, at Sovjetunionen ville invadere Norden \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 baggrund af det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet. S\u00e5 den danske regering anmodede USA om v\u00e5benhj\u00e6lp \u2013 og sammenlagt blev resultatet, at krisen fremskyndede planerne om b\u00e5de en nordatlantisk forsvarsalliance \u2013 det som blev til NATO \u2013 og forhandlingerne om et nordisk forsvarsforbund.<\/p>\n
Det sidste blev som bekendt ikke til noget, og vi endte i en blok. Vestblokken, den som med \u00f8konomisk fremgang, demokratisk frihed og stor milit\u00e6r slagkraft viste sig at v\u00e6re den vindende af de to blokke, hvis der ellers var en vinder af Den Kolde Krig. Norge gjorde det samme, men ikke Sverige. Sverige blev ved med at v\u00e6re neutralt.<\/p>\n
Det var alts\u00e5 det gamle spil i Norden, to sammen og en udenfor<\/em>, som K\u00e5re Laurings far Palle Lauring ofte har beskrevet de nordiske landes indbydes forhold.<\/p>\n I den mere kul\u00f8rte afdeling h\u00f8rer vi i bogen ogs\u00e5 om den lille, runde skuldertaske med RAF-logoet, som man kunne k\u00f8be i Magasin kort efter befrielsen (danskerne er og bliver et handelsfolk) – og selvf\u00f8lgelig de gule bananer, som efter flere \u00e5rs frav\u00e6r kom til Danmark igen en gr\u00e5 novemberdag i 1945.<\/p>\n Bananer, der bet\u00f8d s\u00e5 meget, at der allerede var blevet sunget om dem i Befrielsessommeren 1945: For n\u00e5r der kommer en b\u00e5d med bananer. S\u00e5 har vi solskin og sommer p\u00e5 ny<\/em>.<\/em>S\u00e5 jo, solen skinnede d\u00e9n novemberdag. For bananernes ankomst til Danmark var et tegn p\u00e5 en verden i fred, en verden hvor varer og mennesker kunne f\u00e6rdes frit igen uden bekymringer for liv og sikkerhed.<\/p>\n En verden, som endelig igen var stor og dejlig – efter at have v\u00e6ret lukket ned. Noget som senere generationer har moret sig lidt over, men som vi, der lever her og nu i Coronatiden, godt ved, hvad betyder \u2026 selvom der er forskel p\u00e5 en verdenskrig og en pandemi.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dFra befrielse til forpligtelse \u2013 en fort\u00e6lling om Danmark og den kolde krig 1945-1949\u201d fem ud af seks af de rationeringsm\u00e6rker, som stadig blev brugt til mange varer i Danmark i tiden 1945-1949.<\/p>\n Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Cand.phil i historie K\u00e5re Lauring har skrevet mange historiske fagb\u00f8ger, og i den nyeste \u201dFra befrielse til forpligtelse \u2013 en fort\u00e6lling om Danmark og den kolde krig 1945-1949\u201d, som udkom i sidste uge, kommer han ind p\u00e5 tiden EFTER bes\u00e6ttelsen … L\u00e6s resten