I slutningen af april udgav Br\u00e6ndpunkt Ellen Dahl Bangs bog \u201dV\u00e5gekonen\u201d, der er en fiktiv fort\u00e6lling fra begyndelsen af 1800-tallet om den fattige v\u00e5gekone Erika, der elsker br\u00e6ndevin lige s\u00e5 meget, som hun hader landbetjenten, n\u00e5r han kommer for at hente hende til endnu et d\u00f8dsleje i den lille landsby, hvor handlingen udspiller sig.<\/p>\n
I l\u00f8bet af bogen f\u00f8lger vi derfor Erika til mange d\u00f8dslejer hos mange forskellige slags mennesker – b\u00e5de h\u00f8j og lav, sympatisk og usympatisk – der ogs\u00e5 tager afsked med livet p\u00e5 mange forskellige m\u00e5der. For d\u00f8den er lige s\u00e5 mangfoldig som f\u00f8dslen, og vores psykologi afg\u00f8rer, hvordan vi lever \u2013 og hvordan vi m\u00f8der den endelige afslutning. Erika selv er m\u00e6rkeligt up\u00e5virket af de mange d\u00f8dsfald, selvom hun ogs\u00e5 l\u00e6rer et eller andet undervejs, der kan forberede hende til den dag, hvor det bliver hendes egen tur. Om den dag s\u00e5 kommer i \u201dV\u00e5gekonen\u201d, skal ikke afsl\u00f8res.<\/p>\n
Det skal til geng\u00e6ld, at vi f\u00e5r mange tilbageblik i Erikas liv \u2013 tilbageblik der afsl\u00f8rer, hvorfor hun er blevet, som hun er. Det handler som altid om k\u00e6rlighed \u2013 og som oftest om manglende k\u00e6rlighed og manglende \u00f8mhed. Her fra en mor, der synes, at Erika lignede faderen, som forsvandt, og som moderen omtalte med det tyske ord Teufel, som betyder dj\u00e6vel \u2013 hvad Erika udm\u00e6rket vidste.<\/p>\n
Og derfra blev de d\u00e5rlige kim lagt \u2013 og Erika l\u00e6rte aldrig at forlige sig med autoriteterne eller tro p\u00e5 menneskers godhed. Hun m\u00f8der heller ikke hverken omsorg eller respekt, men l\u00e6rer i stedet at tage, hvad hun kan f\u00e5 \u2013 ogs\u00e5 n\u00e5r det handler om mad, m\u00f8nter \u2013 og is\u00e6r br\u00e6ndevin, is\u00e6r n\u00e5r D\u00f8den har v\u00e6ret d\u00e9r, og h\u00f8stet endnu en sj\u00e6l.<\/p>\n
\u201dV\u00e5gekonen\u201d er letl\u00e6st og skrevet i flydende sprog, som er et rigt og nuanceret billedsprog. Man ser hver episode for sig, som var det en scene i en teaterforestilling. Hele opbygningen af bogen er ogs\u00e5 egnet til fort\u00e6llekunst \u2013 is\u00e6r p\u00e5 grund af gentagelserne i handlingen, de bev\u00e6gelser som man for sit indre blik ser Erika g\u00f8re, uanset om hun gennemroder en d\u00f8ds bolig for at se, hvad hun kan finde, eller om hun vakler d\u00f8ddrukken gennem skoven for at komme hjem til hytten, hvor hun bor.<\/p>\n
Malurt er s\u00e5 ogs\u00e5 noget, som man putter i br\u00e6ndevin – og Danmarksbloggen er desv\u00e6rre n\u00f8dt til at g\u00f8re det her. For nok h\u00e6vder bogen intetsteds at v\u00e6re andet end en fiktiv fort\u00e6lling. Men det havde kl\u00e6dt bogen at g\u00f8re opm\u00e6rksom p\u00e5, at man i bogen d\u00f8r, som man g\u00f8r det i vores tid, nemlig alene. Men at s\u00e5dan var det ikke dengang i starten af 1800-tallet. Dengang samledes sl\u00e6gten og landsbyen om d\u00f8dslejet \u2013 og bagefter var der begravelse og gilde.<\/p>\n
En faktuel efterskrift om v\u00e5gekoner og d\u00f8dslejer, som de typisk foregik i begyndelsen af 1800-tallet, savnes derfor. Is\u00e6r fordi man m\u00e5 formode, at nutidens l\u00e6sers viden om v\u00e5gekoner og d\u00f8dslejer i starten af 1800-tallet er rimeligt begr\u00e6nset.<\/p>\n
Det kunne have v\u00e6ret noget i stil med:<\/p>\n
Datidens v\u00e5gekoner var dem, som sad hos de d\u00f8de p\u00e5 hospitalerne om natten \u2013 n\u00e5r de s\u00e5kaldte stuekoner sov. Stuekonerne var dem, som passede de d\u00f8dende og de syge om dagen \u2013 en slags sygeplejersker inden den moderne sygepleje blev opfundet. Hverken de eller datidens v\u00e5gekoner var i reglen for godt k\u00f8rende, men b\u00e5de stuekoner og v\u00e5gekoner boede dog sikkert p\u00e5 hospitalets jorde i sm\u00e5 huse, hvor de havde hvert sit rum ikke ulig nonneceller \u2013 lige bortset fra at konerne i h\u00f8jere grad greb br\u00e6ndevinsflasken end korset.<\/p>\n
S\u00e5 her er Erika helt rigtigt beskrevet i sit alkoholmisbrug. Men en d\u00f8dende var n\u00e6rmest aldrig \u2013 og slet ikke i en landsby \u2013 overladt til en drukf\u00e6ldig v\u00e5gekone. Her tr\u00e5dte landsbyens st\u00e6rke f\u00e6llesskab, som b\u00e5de st\u00f8ttede og begr\u00e6nsede den enkeltes tilv\u00e6relse, altid til. Datidens d\u00f8ende var i det hele taget sj\u00e6ldent alene, som alle d\u00f8dende er det i bogen, n\u00e5r Erika tr\u00e6der ind ad d\u00f8ren.<\/p>\n
For dels s\u00e5 var datidens mennesker per definition bange for at v\u00e6re alene, for s\u00e5 kunne de underjordiske og alt det farlige, som var i m\u00f8rket, lettere n\u00e5 dem \u2013 og allerfarligst var det ved livets overgange som fx d\u00f8den.<\/p>\n
Og dels s\u00e5 s\u00f8rgede man for, at familierne blev s\u00e5 store, s\u00e5 der altid var nogen, som overlevede tidens enorme d\u00f8delighed. Man boede ogs\u00e5 flere generationer sammen. For sl\u00e6gten skulle f\u00f8res videre \u2013 og der skulle v\u00e6re nogen til at tage sig af \u00e9n, n\u00e5r man blev gammel \u2013 og n\u00e5r man skulle d\u00f8, og det var der ogs\u00e5 i reglen.<\/p>\n
Og endelig s\u00e5 tilkaldte sl\u00e6gten altid pr\u00e6sten, n\u00e5r det led mod enden. For nok er den sidste olie noget, som h\u00f8rer katolikkerne til. Men alligevel var det kutyme i protestantiske Danmark at f\u00e5 pr\u00e6sten til d\u00f8dslejet, s\u00e5 man kunne f\u00e5 gjort sine mellemv\u00e6render med Vorherre op, inden man skulle forlade denne jord.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver V\u00e5gekonen fire ud af seks p\u00e6gle br\u00e6ndevin, som dem Erika lever af og p\u00e5. Det er en bog, som beskriver den moderne og ofte ensomme d\u00f8d. Men scenen er sat i starten af 1800-tallet, og tager udgangspunkt i en kvindesk\u00e6bne, der n\u00e5r vi ser p\u00e5 omsorgssvigtet og misbruget var alt for almindeligt. Ja, stadig er det i vor tid.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I slutningen af april udgav Br\u00e6ndpunkt Ellen Dahl Bangs bog \u201dV\u00e5gekonen\u201d, der er en fiktiv fort\u00e6lling fra begyndelsen af 1800-tallet om den fattige v\u00e5gekone Erika, der elsker br\u00e6ndevin lige s\u00e5 meget, som hun hader landbetjenten, n\u00e5r han kommer for at … L\u00e6s resten