I hans samtid var Frederik d. 8. klemt – og senere blev han glemt, s\u00e5 det er n\u00e6rmest symbolsk tragikomisk, at den store bog om ham udkommer lige netop idag d. 12. marts – den f\u00f8rste dag i den nye Corona-virkelighed i Danmark.<\/p>\n
Men ikke desto mindre – s\u00e5dan er virkeligheden:<\/p>\n
Gyldendal udgiver i dag Poul Smidts\u00b4s bog \u201dFredy. Klemt kronprins \u2013 glemt konge\u201d, som handler om Fredy, bedre kendt som den danske konge Frederik d. 8., der regerede i perioden 1906-1912.<\/p>\n
Bogen er et digert v\u00e6rk p\u00e5 496 sider inkl. noter og litteraturliste, men det er ikke en eneste side for meget.<\/p>\n
For nok fik Frederik d. 8 kun seks \u00e5r som konge, men hans lange tid som kronprins er mindst lige s\u00e5 interessant \u2013 og ogs\u00e5 ganske relevant for samfundsudviklingen i Danmark i den periode, hvor parlamentarismen blev etableret trods faderens fork\u00e6rlighed for den enev\u00e6lde, som faderens forg\u00e6nger Frederik d. 7. dog havde afskaffet med Grundloven i 1849.<\/p>\n
S\u00e5 nok havde vi alts\u00e5 f\u00e5et demokrati, men n\u00e6sten alle af demokratiets f\u00f8rste usikre \u00e5rtier falder sammen med Frederik d. 8\u00b4s mere end 42 \u00e5r som kronprins \u2013 og faderens ditto som en konge, der holdt stejlt p\u00e5 regentens ret til at udn\u00e6vne sine ministre.<\/p>\n
S\u00e5 ogs\u00e5 derfor er det godt, at den glemte og klemte konge f\u00e5r oprejsning i denne velresearchede og formidabelt velformulerede bog, som handler om hele Frederik d. 8.\u00b4s liv.<\/p>\n
Et liv i en tid, hvor demokratiet langsomt og under modstand voksede frem i Danmark og fik den form, som vi kender i dag. Ikke at Frederik d. 8. var demokrat i ordets nutidige betydning. Forfatteren m\u00e5tte s\u00e5ledes ogs\u00e5 droppe den f\u00f8rste bogtitel, som ellers var t\u00e6nkt som noget med \u201dden f\u00f8rste demokrat p\u00e5 den danske trone\u201d.<\/p>\n
Men i mods\u00e6tning til faderen den ellers s\u00e5 ber\u00f8mte Christian d. 9, kendt som Europas svigerfar, s\u00e5 forstod Frederik d. 8, at enev\u00e6ldens dage var forbi.<\/p>\n
Ja, Frederik d. 8 forstod m\u00e5ske ogs\u00e5 demokratiet og dets v\u00e6sen bedre end s\u00f8nnen, Christian d. 10, som var lige ved at s\u00e6tte monarkiet over styr med p\u00e5skekrisen i 1920, men som qua genforeningen og is\u00e6r rideturene under 2. Verdenskrig har f\u00e5et et godt ry i Danmarkshistorien.<\/p>\n
Det har Frederik d. 8 ikke. Han er ofte glemt, medmindre man taler om mysteriet om hans d\u00f8d. For var det ikke Frederik d. 8., der d\u00f8de p\u00e5 et bordel i Hamburg, sp\u00f8rger personen med den historiske hukommelse.<\/p>\n
Svaret er: Jo, Frederik d. 8. d\u00f8de rigtignok i Hamburg. I f\u00f8lge politirapporten i en af de gader, der gr\u00e6nsede lige op til bordel- og luderkvarteret. S\u00e5 m\u00e5ske han bes\u00f8gte en af de letlevende damer? Eller m\u00e5ske han bare gik en tur? M\u00e5ske han var p\u00e5 vej hjem fra en af de mere almindelige natklubber, som ogs\u00e5 l\u00e5 i omr\u00e5det, og som han altid bes\u00f8gte, n\u00e5r han var i Hamburg.<\/p>\n
Ingen ved alts\u00e5, hvor han var \u2013 og med hvem. Men den pikante historie er i grunden heller ikke vigtig for fort\u00e6llingen om Frederik d. 8.\u00b4s liv og virke. Han var som bekendt heller ikke den f\u00f8rste \u2013 eller for den sags skyld sidste \u2013 kronprins eller konge i Europa, som gik p\u00e5 natklub eller\/og bordel.<\/p>\n
Det g\u00f8r nutidens konger og kronprinser ogs\u00e5 \u2013 i hvert fald natklub. Ja, vores nuv\u00e6rende kronprins, den kommende Frederik d. 10., m\u00f8dte endda kronprinsesse Mary p\u00e5 en bar i Australien. I dag g\u00e5r kvinder af alle slags \u2013 selv prinsesser \u2013 ogs\u00e5 p\u00e5 bar. S\u00e5dan \u00e6ndrer tiderne sig – heldigvis. Vi v\u00e6lger selv, ogs\u00e5 de royale.<\/p>\n
For Frederik d. 8. blev \u00e6gteskabet nemlig arrangeret, selvom der ogs\u00e5 var plads til, at de unge skulle kunne lide hinanden \u2013 hvis alliancen skulle blive til noget. Og det kunne de, den danske kronprins og hans svenske prinsesse Lovisa, som ligesom den senere Ingrid (ogs\u00e5 svensk prinsesse, gift med Frederik d. 9 og mor til Margrethe d. 2.) forblev Danmark tro \u2013 ogs\u00e5 selvom Lovisa gennem det meste af sin tid i Danmark m\u00f8dte modstand fra b\u00e5de svigerfor\u00e6ldrene og svigerinderne, den engelske dronning og den russiske zarina, som ofte opholdt sig i Danmark.<\/p>\n
\u00c6gteskabet mellem Frederik d. 8. og Lovisa var s\u00e5 relativt lykkeligt, og en del af den base, som gav Frederik d. 8. rygrad. Det havde kronprinsen ogs\u00e5 brug for, n\u00e5r han skulle k\u00e6mpe mod en far, der gjorde, hvad han kunne for at holde s\u00f8nnen fra fadet.<\/p>\n
For en ting er, at det generelt er en utaknemmelig opgave at v\u00e6re kronprins. Man skal tr\u00e6de i karakter og fylde, men ikke s\u00e5 meget at man tager opm\u00e6rksomheden fra regenten. En anden er, at Christian d. 9. if\u00f8lge bogen mildest talt ikke behandlede s\u00f8nnen godt, ja Christian d. 9. afskar Frederik d. 8. fra opgaver og netv\u00e6rk, s\u00e5 s\u00f8nnen n\u00e6rmest m\u00e5tte uddanne sig selv. Christian d. 9. kunne derimod godt lide barnebarnet, den lige s\u00e5 konservative kong Christian d. 10., s\u00e5 han fik b\u00e5de taleret og opbakning – og blev meget hurtigt inddraget i de statssager, som Frederik d. 8. stort set ikke fik adgang til.<\/p>\n
Den m\u00e5ske eneste gang, hvor Frederik d. 8. fik faderens ros, var, da han aktivt arbejdede imod det spirende Socialdemokrati og for f\u00e6ngslingen af Socialdemokratiets stiftere.<\/p>\n
For s\u00e5 rakte Frederik d. 8.\u00b4s demokratiske forst\u00e5else nemlig ikke l\u00e6ngere, og det er et vigtigt punkt, der viser, at nok kunne han i mods\u00e6tning til faderen rumme b\u00e5de Venstre og H\u00f8jre, nuv\u00e6rende Konservative \u2013 men alts\u00e5 ikke Socialdemokratiet, som Frederik d. 8. vel n\u00e6rmest opfattede p\u00e5 niveau med bolsjevikker og andre kommunister \u2013 alts\u00e5 en direkte trussel mod kongehuset.<\/p>\n
Men Frederik d. 8. var oprindelig interesseret i Danmarks ve og vel \u2013 og havde v\u00e6ret det, siden han som ung officer havde v\u00e6ret med i krigen i 1864, hvor han dog kun deltog i tilbagetoget op gennem Jylland. Det blev en nederlagets tur, som pr\u00e6gede ham \u2013 og som gav ham en nationalf\u00f8lelse og nationalforst\u00e5else, som han bar med sig livet igennem \u2013 og som afspejlede sig i et k\u00e6mpe-engagement i det danske samfund.<\/p>\n
M\u00e5ske ogs\u00e5 for stort. For som oldebarnet dronning Margrethe d. 2. sagde det i \u00e5r 2000: \u201dFrederik d. 8. havde en samfundsinteresse ud over det s\u00e6dvanlige og ud over hvad der ville v\u00e6re passende i dag.\u201d<\/em><\/p>\n Dengang, da parlamentarismen var under afvikling, skrev Politiken ogs\u00e5, at selv en kronprins m\u00e5tte have lov til at have en mening. Og det havde kronprinsen. Han skrev fx l\u00e6serbreve under navnet \u201dDen agtede h\u00e5nd\u201d. De l\u00e6serbreve blev som regel publiceret i Berlingeren.<\/p>\n Men Frederik d. 8. n\u00f8jedes ikke med at skrive. Han holdt ogs\u00e5 b\u00e5de m\u00f8der og taler.<\/p>\n Dav\u00e6rende kronprins Frederik, og kommende konge Frederik d. 8. spillede blandt andet en aktiv rolle i at f\u00e5 konseilspr\u00e6sident Estrup til at erkende, at spillet var ude. Ja, det var kronprinsen, som i 1894 holdt talen, der fik Estrup til at forst\u00e5, at det var p\u00e5 tide at sige stop.<\/p>\n Frederik d. 8. var ogs\u00e5 b\u00e5de som kronprins og som konge aktiv i at f\u00e5 et normaliseret forhold til Tyskland, til gr\u00e6nsesp\u00f8rgsm\u00e5let, de vestindiske \u00f8er og meget andet, der b\u00e5de lugtede af og var direkte indblanding i danske politiske forhold, b\u00e5de indenlands og udenlands.<\/p>\n Han vidste ogs\u00e5 meget, og ville gerne tale med andre om samfundet, ogs\u00e5 selvom hans stilling som kongelig i et demokrati gjorde det problematisk at agere, som han gjorde. Dog et sted kunne Frederik d. 8. v\u00e6re tryg og tale frit, og det var i Frimurerlogen, som han var medlem af hele sit voksne liv \u2013 og i mange \u00e5r som stormester. Her fandt han ro og havde sit faste bagt\u00e6ppe med mennesker, som han kunne stole p\u00e5.<\/p>\n D\u00e9r og s\u00e5 i troen. For han levede med Gud og i den kristne tro p\u00e5, at ikke en spurv falder til jorden. Han havde ogs\u00e5 et \u00f8nske om at v\u00e6re beredt, n\u00e5r han skulle herfra. For vores blivende sted er hos Gud, var holdningen hos manden, der fik 42 \u00e5r som kronprins \u2013 og 6 \u00e5r som konge \u2013 og som ogs\u00e5 havde den sorg at miste den ene datter, der d\u00f8de som kun 31-\u00e5rig.<\/p>\n N\u00e5r man har l\u00e6st bogen, sidder man med tanken: Frederik d. 8. er i d\u00e9n grad et bekendtskab v\u00e6rd \u2013 og s\u00e5 meget mere end d\u00e9n parentes i Danmarkshistorien, som mange historikere placerer ham i. <\/strong><\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dFredy. Klemt kronprins \u2013 glemt konge\u201d seks ud af seks kongekroner.<\/strong> Bogen er et glimrende portr\u00e6t af en overset, men vigtig konge og samtidig et v\u00e6gtigt bidrag til historieskrivningen om demokratiets udvikling fra Grundlov til parlamentarisme i den tid, der dannede grundlaget for 1900-tallets eksplosive udvikling.<\/p>\n Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I hans samtid var Frederik d. 8. klemt – og senere blev han glemt, s\u00e5 det er n\u00e6rmest symbolsk tragikomisk, at den store bog om ham udkommer lige netop idag d. 12. marts – den f\u00f8rste dag i den nye … L\u00e6s resten