Danmarksbloggen har f\u00f8r anmeldt b\u00f8ger skrevet af historiker Asser Amdisen, og det er altid en forn\u00f8jelse at l\u00e6se denne vidende og sprudlende forfatter, som er s\u00e5 dygtig til at formidle sit stof p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det b\u00e5de beriger og underholder \u2013 og ikke mindst giver nye indsigter.<\/p>\n
Asser Amdisens splinternye og i dag udkomne bog \u201dEn romersk m\u00f8nt og hvad deraf fulgte\u201d med undertitlen \u201dRapk\u00e6ftet version af \u00f8konomiens historie \u2013 fra et sydfynsk jernaldermarked til velf\u00e6rdsstatens fald\u201d er ingen undtagelse.<\/p>\n
Tv\u00e6rtimod er det en Asser Amdisen i topform, der fort\u00e6ller historien om \u00f8konomien i Danmark og Europa fra Romerrigets multikultur over middelalderen og den katolske kirkes enorme \u00f8konomiske gevinster af monopolet p\u00e5 frelsen, enev\u00e6ldens kongers \u201djeg-er-staten\u201d-attitude og til nutidens nationalisme, demokrati og kapitalisme, hvor vi som s\u00e5 ofte f\u00f8r i historien befinder os i et vadested.<\/p>\n
Nu et hvor konkurrencestaten m\u00e5ske udkonkurrerer den universelle velf\u00e6rdsstat, og hvor et overstatsligt EU m\u00e5ske udkonkurrerer nationalstaten.<\/p>\n
Som et passende symbol p\u00e5 de cirka 2000 \u00e5rs brogede v\u00e6rdi-rejse bruger Amdisen meget passende den romerske s\u00f8lvm\u00f8nt, som han selv fandt i en fynsk udgravning, da han som ganske ung var i erhvervspraktik i 1988. For v\u00e6rdier, hvad enten det er penge, \u00e6delmetaller, producerede varer, personer eller arbejde, m\u00e5 rejse og bev\u00e6ge sig i en evig udveksling, hvis et samfund skal have velstand.<\/p>\n
Derfor starter Amdisen ogs\u00e5 med at line perspektiverne op \u2013 set i forhold til den danske universelle velf\u00e6rdsstat, som i \u00f8jeblikket er ved at blive l\u00f8bet over ende af konkurrencestaten.<\/p>\n
Men hvad betyder det i grunden? Ja, det er i hvert fald to v\u00e6sensforskellige m\u00e5der at opfatte mennesket p\u00e5, som Amdisen beskriver det: I velf\u00e6rdsstaten er vi borgere med rettigheder og muligheder, og staten er til for vores skyld, s\u00e5 vi kan leve et trygt liv, mens vi i konkurrencestaten er producenter og forbrugere \u2013 og alt g\u00f8res op i et regneark.<\/p>\n
Det er faktisk ganske enkelt. Og her ligger bogens store fortjeneste, at den s\u00e5 pr\u00e6cist s\u00e6tter ord p\u00e5, hvordan \u00f8konomi, politik og samfund h\u00e6nger sammen. Ja, at den udstiller, hvordan neoliberalismen i de seneste \u00e5rtier er blevet oph\u00f8jet til en videnskab, som folket if\u00f8lge dem med indflydelse ikke forst\u00e5r, men som der ikke kan s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved.<\/p>\n
Alts\u00e5 at \u00f8konomien i vor tid (den neoliberale \u00f8konomi vel at m\u00e6rke) er en slags videnskab, der skal behandles som en ur\u00f8rlig guddom \u2013 og v\u00e9 den, der s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved noget.<\/p>\n
Det minder lidt om den romerske kejser, som bogen starter med \u2013 og som skulle opfattes og hyldes som en guddom, hvis ikke man som borger i Romerriget ville risikere noget. Det var de kristne ikke med p\u00e5, s\u00e5 de blev kastet for l\u00f8verne \u2013 som underholdning. I dag har vi jobcenteret og The New Governance. D\u00e9t kaldes civilisation.<\/p>\n
S\u00e5danne tanker kommer i hvert fald let, n\u00e5r man l\u00e6ser Amdisens nye bog, som tydeligt viser, at alt med \u00f8konomi er baseret p\u00e5 ideologi og v\u00e6rdier, som \u00e6ndres over tid.<\/p>\n
I vor tid, hvor embedsm\u00e6ndene er blevet politiske medspillere fremfor systemvogtere, og hvor politikerne ikke l\u00e6ngere er vision\u00e6re arkitekter, men politiske h\u00e5ndv\u00e6rkere, der skruer p\u00e5 h\u00e5ndtagene i de gamle faldef\u00e6rdige huse i stedet for at bygge nye huse, s\u00e5 kan man sp\u00f8rge, om demokratiet reelt er sat ud af funktion.<\/p>\n
Amdisen er tilb\u00f8jelig til at mene det, men mener ogs\u00e5, at vi skal blive ved med at pr\u00f8ve at g\u00f8re tingene bedre.<\/p>\n
Hans budskab er: Vi m\u00e5 ikke give op, selvom det ser sort ud \u2013 og vi b\u00f8vler med mange etablerede \u201dsandheder\u201d. Men det kan ogs\u00e5 \u00e6ndres. For der var engang, hvor kvinder blev anset for mindre v\u00e6rd end m\u00e6nd \u2013 og hvor sorte blev anset for mindre v\u00e6rd end hvide. S\u00e5 han sp\u00f8rger: Hvem siger, at vi skal acceptere misundelse og gr\u00e5dighed som noget, der ikke kan laves om?<\/p>\n
Det kan det m\u00e5ske ogs\u00e5. Det kr\u00e6ver i s\u00e5 fald udover vilje viden. En vigtig pointe i Amdisens bog er s\u00e5 ogs\u00e5, at \u00f8konomi og viden om \u00f8konomi ikke beh\u00f8ver at v\u00e6re mere indviklet end at almindelige mennesker sagtens kan forst\u00e5 det.<\/p>\n
Danmarksbloggen er enig \u2013 og man kan starte med at l\u00e6se Amdisens bog \u201dEn romersk m\u00f8nt og hvad deraf fulgte\u201d.<\/p>\n
P\u00e5 bogens lidt mere end 200 sider bliver l\u00e6seren nemlig klogere p\u00e5 b\u00e5de historiske fakta og p\u00e5 klassisk \u00f8konomi-viden som liberalismen versus Marx og Engels, p\u00e5 begreber som New Deal, Keynes og hans betydning for den offentlige sektors udvikling, New Management og meget mere.<\/p>\n
Vi h\u00f8rer om samfundsudvikling fra landbrug til industri, om nutidens vidensamfund, om styreformer og deres betydning for \u00f8konomien, om samfundsklasser og deres muligheder for at producere \u2013 og forbruge. Om v\u00e6rdien af arbejde og sammenh\u00e6ngen med politik.<\/p>\n
Om markeder, b\u00e5de de konkrete i fortiden, hvor varer blev udbudt til salg for alle, der kom til byen og til nutidens digitale og globaliserede markeder, hvor en bank i USA tvinger en hel verden i kn\u00e6. En verden, hvor vi stadig ser de gamle relationer om at give gaver g\u00e6lder i ligev\u00e6rdige relationer, men hvor patron-klient-forholdet ogs\u00e5 stadig eksisterer \u2013 nu ogs\u00e5 p\u00e5 statsligt niveau.<\/p>\n
Bogen er derfor et v\u00e6gtigt bidrag til de kommende \u00e5rs diskussioner om hvilket samfund, som vi \u00f8nsker.<\/p>\n
S\u00e5 nej, den universelle velf\u00e6rdsstat er ikke d\u00f8d endnu \u2013 og fremtiden skabes formentlig ved et paradigmeskifte, hvor milj\u00f8 afl\u00f8ser konkurrence som determinerende faktor.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dEn romersk m\u00f8nt og hvad der deraf fulgte\u201d seks s\u00f8lvm\u00f8nter ud af seks mulige<\/strong>. For jo, almindelige mennesker uden fem \u00e5rs \u00f8konomistudier kan godt forst\u00e5 \u00f8konomiske sammenh\u00e6nge.<\/p>\n Ja, man kan indimellem sp\u00f8rge sig selv, om vi forst\u00e5r det bedre. For vi ved jo godt, at mennesker ikke altid handler rationelt og forudsigeligt, som 1700-tallets fysiokrater mente det, n\u00e5r de h\u00e6vdede, at \u00f8konomi var en videnskab. Vi er mere med p\u00e5 Habermas, der p\u00e5peger, at mennesker agerer personligt og ud fra f\u00f8lelser. Men ved politikerne i grunden det, n\u00e5r de tr\u00e6ffer beslutninger? Amdisen anbefaler dem i hvert fald at l\u00e6se mere Habermas.<\/p>\n Danmarksbloggen er enig, og vil tilf\u00f8je: Holberg skrev i \u201dDen politiske kandest\u00f8ber\u201d, at et er et s\u00f8kort at forst\u00e5, et andet skib at f\u00f8re. <\/em>Han mente s\u00e5, at almindelige mennesker ikke skulle blande sig i politik, for det havde de ikke forstand p\u00e5 \u2013 og p\u00e5 den m\u00e5de er Holberg p\u00e5 linje med mange \u00f8konomiske eksperter i dag, n\u00e5r det kommer til viden om samfund og \u00f8konomi.<\/p>\n Men Holberg var ogs\u00e5 oplysningsmand og elit\u00e6r \u2013 og en af trends\u00e6tterne for den konkurrence-orienterede tidsalder, som i \u00f8jeblikket som er ved at blive afl\u00f8st af en tid, hvor klima, milj\u00f8 og b\u00e6redygtighed bliver de b\u00e6rende v\u00e6rdier.<\/p>\n For vi lever i en overgangstid, hvor Gud er g\u00e5et p\u00e5 pension, som Amdisen skriver det. En tid, hvor pengene og markedet har overtaget religionens rolle som samfundsstyrende faktor – i selskab med misundelsen som den motor der sammen med gr\u00e5dighed har drevet kapitalismens motor frem.<\/p>\n Man kan derfor sp\u00f8rge:<\/p>\n Er det i grunden de bedste, der f\u00f8rer samfundets politiske og \u00f8konomiske skibe? Er det dem, som har sejlererfaring, og har v\u00e6ret ude i b\u00f8lger og hentet s\u00f8lvm\u00f8nter hjem \u2013 og dermed reelt ved noget om vand, vind, skibe og handel? Eller lader vi os styre af dem, som lige har rejst sig fra skoleb\u00e6nken efter de har kigget p\u00e5 s\u00f8kortene og l\u00e6st de gamle beretninger uden selv nogensinde at have v\u00e6ret ombord p\u00e5 et skib?<\/p>\n Og hvem vil du helst v\u00e6re p\u00e5 skib med? D\u00e9t kan man jo t\u00e6nke over, mens man l\u00e6ser Amdisens glimrende bog.<\/p>\n Det er Haase, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggen har f\u00f8r anmeldt b\u00f8ger skrevet af historiker Asser Amdisen, og det er altid en forn\u00f8jelse at l\u00e6se denne vidende og sprudlende forfatter, som er s\u00e5 dygtig til at formidle sit stof p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det b\u00e5de beriger og … L\u00e6s resten