En h\u00f8jgravid jomfru fra Valby \u2013 med to b\u00f8rn \u2013 blev gift med en drejersvend fra Bogense, og de boede f\u00f8rst forskellige steder i K\u00f8benhavn, inden de som s\u00e5 mange andre sidst i 1800-tallet udvandrede til USA for at f\u00e5 en bedre tilv\u00e6relse. Her lykkedes det parrets fem d\u00f8tre at komme til scenen som varit\u00e9-sangerinder og -dansere, og pigerne blev efter en h\u00e5rd start s\u00e5 popul\u00e6re, at de v\u00e6ltede ikke kun de amerikanske teatre, men ogs\u00e5 de helt store scener i b\u00e5de Paris og Berlin, inden de forsvandt ud i glemslen.<\/p>\n
S\u00e5 kort kan historien om de fem Barrison-s\u00f8stre fort\u00e6lles. Men heldigvis er der i bogen \u201dBarrison-feberen\u201d skrevet af Hans Henrik Appel mange sp\u00e6ndende detaljer og fort\u00e6llinger om et liv, som bragte de n\u00e6sten ens udseende s\u00f8stre vidt omkring \u2013 og som gav dem hver sin meget forskellige sk\u00e6bne, selvom pigerne havde et f\u00e6lles udgangspunkt:<\/p>\n
Udvandringen til USA samt lysten og evnen til at st\u00e5 p\u00e5 en scene og synge oftest meget frivole sange ikl\u00e6dt forskellige kostumer, der blev taget af og viste, at der under den p\u00e6ne, polerede og n\u00e6sten barnagtige overflade gemte sig en kvinde fuld af lyst og vildskab.<\/p>\n
Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forestille sig m\u00e5ske, men pr\u00f8v at t\u00e6nke p\u00e5 scenen fra filmen \u201dFrk. Nitouche\u201d, hvor Malene Schwartz koket kl\u00e6der sig af, mens hun synger visen om \u201dBabette\u201d og drejer med sin paraply. Det har v\u00e6ret noget i d\u00e9n stil, som Sisters Barrison foretog sig i slutningen af 1800-tallet – bare markant mere r\u00e5t og direkte. De var fx ikke bange for at synge do you want to see my pussy? <\/em>N\u00e5r de s\u00e5 l\u00f8ftede sk\u00f8rtet helt op, var der en levende kattekilling \u2026<\/p>\n Der blev dog nedlagt forbud mod dem i Danmark, s\u00e5 selvom s\u00f8strene gerne ville \u2013 og variet\u00e9erne i K\u00f8benhavn gerne ville engagere dem, s\u00e5 kom de aldrig til at optr\u00e6de i deres f\u00e6dreland. Men de kom p\u00e5 scenen s\u00e5 mange andre steder, hvor jublen var stor \u2013 hvis man ser bort fra London, som p\u00e5 det tidspunkt var victoriansk stift og ikke klar til frisind.<\/p>\n Og ja, det er sp\u00e6ndende at l\u00e6se om de fem danske s\u00f8stre, der var verdenskendte i deres samtid, men i dag er glemte.<\/p>\n Det g\u00f8r bogen \u201dBarrison-feberen\u201d s\u00e5 op med, hvor der p\u00e5 de 423 sider fort\u00e6lles om ikke kun s\u00f8strene, men ogs\u00e5 om deres manager, den tidligere socialist og opr\u00f8rer den ligeledes danskf\u00f8dte, men til USA-indvandrede Fleron, som den ene af dem\u00a0 endte med at gifte sig med. Faktisk den samme s\u00f8ster, som ogs\u00e5 digteren Holger Drachmann havde en svaghed for en overgang.<\/p>\n Man h\u00f8rer ogs\u00e5 om mange andre personer, som s\u00f8strene m\u00f8der p\u00e5 deres vej, om byudvikling, arkitektur, kunst, mode, politik, verdensbegivenheder og meget andet, som nok er relevant for deres optr\u00e6den. De var fx hurtige til at f\u00e5 cigaretterne i munden.<\/p>\n Men her i alle de mange-mange informationer ligger ogs\u00e5 bogens svaghed. For selvf\u00f8lgelig er det vigtigt at h\u00f8re om de personer og begivenheder, som dannede rammerne i s\u00f8strenes liv og alt det andet, som var afg\u00f8rende for dem. Men det fylder for meget. Som l\u00e6ser risikerer man nemt at miste den r\u00f8de tr\u00e5d, den interessante del. Det, som vi loves, at bogen skal handle om \u2013 nemlig de fem s\u00f8stre og deres us\u00e6dvanlige sk\u00e6bne.<\/p>\n Havde de fem s\u00f8stre og deres liv v\u00e6ret alment kendt i Danmark, havde det v\u00e6ret fint, at alt og alle omkring s\u00f8strene havde fyldt s\u00e5 meget. Men kernen i fort\u00e6llingen – de fem danske s\u00f8stre som verdensstjerner for lidt over 100 \u00e5r siden – er splinternyt stof for langt de fleste.<\/p>\n S\u00e5 det er s\u00f8strene, som al spotlyset skal rettes p\u00e5.<\/p>\n Dem, man helst vil l\u00e6se om. Hvad de gjorde, hvor de var, beskrivelser af deres varietenumre, som vi fx h\u00f8rer om det med den hvide hest p\u00e5 den st\u00f8rste varit\u00e9-scene af dem alle, parisiske Folies Berg\u00e8re, hvor den \u00e6ldste af dem optr\u00e6der alene p\u00e5 en hvid hest ikl\u00e6dt meget lidt, mens hun synger om den \u00e6gteskabelige ridekunst, mens hendes bev\u00e6gelser bliver mere og mere rytmiske i takt med at hun synger om, at det g\u00f8r ondt at bestige ham f\u00f8rste gang, men det bliver bedre og til sidst en nydelse, is\u00e6r hvis han er h\u00e5rd. <\/em><\/p>\n Det er en virkelighed og en tid s\u00e5 langt fra vores, selvom der kun er g\u00e5et lidt over 100 \u00e5r \u2013 og vi i vores tid ligesom dengang befinder os i en overgangstid, hvor normer, v\u00e6rdier og udtryk \u00e6ndrer sig.<\/p>\n For netop deri ligger bogens store styrke, som ikke rigtig bliver forl\u00f8st. Nemlig at f\u00e5 det anskueliggjort, hvilken betydning de fem s\u00f8stre fik i kvindesammenh\u00e6ng \u2013 om nogen, og hvad vi kan bruge deres liv til i dag, hvor deres optr\u00e6den n\u00e6ppe vil v\u00e6kke samme bestyrtelse som i deres samtid.<\/p>\n For i Danmark kendte man udm\u00e6rket til s\u00f8strenes eksistens dengang, og der blev ogs\u00e5 skrevet om dem langt op i 1900-tallet. Ja, den ene, Gertrud, endte endda som astrolog i K\u00f8benhavn, hvor hun kort tid inden hun d\u00f8de desv\u00e6rre br\u00e6ndte det manuskript, som hun havde skrevet om sig selv og hendes s\u00f8stre, dengang de begejstrede en hel verden.<\/p>\n Og det kan aldrig skrives igen. For Gertrud br\u00e6ndte ogs\u00e5 alle breve og andet materiale, som hun havde fra hendes og de andres s\u00f8stres h\u00e5nd. Det havde ellers v\u00e6ret sp\u00e6ndende at l\u00e6se deres egne ord om tiden som de fem Barrison Sisters \u2013 eller Bareisen S\u00f8stre, som de ville have heddet p\u00e5 dansk:<\/p>\n Abelone \u2013 eller Lona, der blev gift med manageren Fleron, og oplevede nazismen i \u00d8strig, inden hun rejste tilbage til Danmark, hvor hun d\u00f8de i 1939 \u2013 67 \u00e5r gammel.<\/p>\n Johanne \u2013 senere Olga \u2013 der fik to b\u00f8rn, og blev rapporteret d\u00f8d i et trafikuheld i 1908, kun 33 \u00e5r gammel. Men en anden s\u00f8ster skrev i 1931, at Johanne\/Olga boede i Budapest, hvor hun levede et stille liv med sin ungarske mand og b\u00f8rn.<\/p>\n Sophie \u2013 som rygtedes gift flere gange, men som i hvert fald giftede sig med en amerikaner, og bosatte sig i New York, hvor hun d\u00f8de i 1906 kun 28 \u00e5r gammel.<\/p>\n Inger \u2013 der blev gift med en engl\u00e6nder, og bosat p\u00e5 et gods i England, hvor hun d\u00f8de i 1918 som f\u00f8lge af et luftangreb under 1. verdenskrig. Hun blev 40 \u00e5r.<\/p>\n Og endelig Gertrud, som fik en karriere ogs\u00e5 efter Sisters Barrison, og \u00e5bnede et anerkendt danseinstitut i Wien, inden hun flyttede til Berlin for at blive astrolog \u2013 og derfra til K\u00f8benhavn, hvor hun d\u00f8de i 1946, 66 \u00e5r gammel.<\/p>\n Danmarksbloggen giver den meget grundige \u201dBarrison-feberen\u201d fire ud af seks strudsfjer, som dem, der ivrigt blev brugt sammen med svingende sk\u00f8rter i datidens variet\u00e9er.<\/p>\n Det er Haases Forlag, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En h\u00f8jgravid jomfru fra Valby \u2013 med to b\u00f8rn \u2013 blev gift med en drejersvend fra Bogense, og de boede f\u00f8rst forskellige steder i K\u00f8benhavn, inden de som s\u00e5 mange andre sidst i 1800-tallet udvandrede til USA for at f\u00e5 … L\u00e6s resten