Kafka og Tjekhov p\u00e5 en og samme s\u00e6son. D\u00e9t lyder som en meget stor mundfuld for ethvert teater, men p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater har man turdet g\u00f8re fors\u00f8get \u2013 og det er lykkes til fulde.<\/p>\n
Efter\u00e5rets ops\u00e6tning af Kafkas \u201dAmerika\u201d greb rystende ind i sj\u00e6lefreden. L\u00e6s Danmarksbloggens anmeldelse her: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10788<\/a><\/p>\n Og for\u00e5rets ops\u00e6tning af Anton Tjekkovs \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201d, der havde premiere i g\u00e5r, f\u00f8lger fint op med en historie, der er som grebet ud af enhver tid og ethvert sted, hvor der lever eller har levet mennesker. For vi er tilsyneladende ens alle steder til alle tider.<\/p>\n For hvad var det, som vi s\u00e5 p\u00e5 scenen (der ligesom kostumerne er holdt s\u00e5 enkel, m\u00f8rk og minimalisktisk som en \u00e6gte nordic noir), hvis ikke det var os selv, vores egen verden og eget liv?<\/p>\n \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201d er derfor mere reality end reality nogensinde bliver. For forestillingen er vist med en absurditet, en komik, en timing s\u00e5 skr\u00e6mmende t\u00e6t p\u00e5 virkeligheden, at det kr\u00e6ver mod bagefter at se sig selv i spejlet.<\/p>\n For ja, vi griner af skuespillerne p\u00e5 scenen, n\u00e5r de gestalter Tjekhovs mere end 100 \u00e5r gamle figurer fra et Rusland, som ikke findes mere – hvad enten de karakterer bevidst eller ubevidst flygter, lader sig distrahere, fortaber sig i detaljer eller sladder, observerer de andre fremfor at g\u00f8re noget ved egne sager, s\u00f8ger forn\u00f8jelserne og alle de andre krumspring, som foretages til stor moro for os p\u00e5 stoler\u00e6kkerne.<\/p>\n Men vi er selv pr\u00e6cis lige s\u00e5dan i Danmark i 2020. B\u00e5de n\u00e5r det kommer til vores eget lille liv med de sm\u00e5 dramaer, og n\u00e5r det handler om de store omv\u00e6ltninger, der venter os og vor tid. Omv\u00e6ltninger lige s\u00e5 voldsomme \u2013 eller snarere mere – som at miste godset og skulle sige farvel til b\u00e5de kirseb\u00e6rtr\u00e6er, flod og udsigt.<\/p>\n Sagde nogen i \u00f8vrigt klima og milj\u00f8? For ja, vi ved godt, at vi skal \u00e6ndre livsstil, hvis vi skal overleve som art. Men derfor flyver vi alligevel til London p\u00e5 weekend, bruger masser af engangsbestik, n\u00e5r vi k\u00f8ber en to-go-kaffe eller en hurtig frokost, samtidig med at vi s\u00e6tter vores lid til l\u00f8sninger, som vi ikke ved om nogensinde kan realiseres.<\/p>\n Vores virkelighed er derfor ogs\u00e5 psykologisk set 1:1 sammenlignelig med at v\u00e6re fallit og bestille champagne p\u00e5 turen hjem til Rusland, fokusere p\u00e5 et bogskabs alder, n\u00e5r ens hjem skal p\u00e5 tvangsauktion, gl\u00e6de sig over nogle ansjoser og de andre d\u00e5rskaber, der konstant g\u00e5r i svang p\u00e5 scenen.<\/p>\n At mennesker havde og har denne enest\u00e5ende evne til at fortr\u00e6nge det ubehagelige, selvom det st\u00e5r lige foran os og istedet fokusere p\u00e5 det ligegyldige og underholdende, vidste og accepterede Tjekhov, og derfor var \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201d for ham en komedie. Men t\u00f8r man ikke se sig selv og sin egen latterlighed i \u00f8jnene, s\u00e5 bliver stykket en tung tragedie, som det ogs\u00e5 var for stykkets f\u00f8rste instrukt\u00f8r Constantin Stanislavskij.<\/p>\n D\u00e9n k\u00f8bte Tjekhov s\u00e5 ikke. Han kendte som sagt til al forf\u00e6ngelighed og forstillelse \u2013 og det samme gjorde alletiders store mester Shakespeare, der i \u201dMacbeth\u201d (ogs\u00e5 kendt og altid p\u00e5 teatrene omtalt som “Det Skotske Stykke”) lader hovedpersonen sige: En skyggevandring er vort korte liv, en stakkels skuespiller, som en tid g\u00f8r st\u00f8j og spr\u00e6l p\u00e5 scenen, og som s\u00e5 er glemt, et eventyr fortalt os af en t\u00e5be, fuldt af larm og bulder, som slet ingenting betyder.<\/em><\/p>\n Det er et citat, der passer godt p\u00e5 \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201ds mest oversete, men vigtige figur Firs, der holder b\u00e5de jakken, stykket og godset sammen, indtil der ikke er mere at holde p\u00e5 \u2013 heller ikke livet. Han spilles mesterligt af Michelle Bj\u00f8rn-Andersen.<\/p>\n Hele castet spiller imidlertid formidabelt og overbevisende, hvad enten deres karakter har meget komik i rollen eller ej.<\/p>\n En ekstra ros til Tina Gylling Mortensen for hendes trylleevner i rollen som Charlotta, der siden barnsben har kendt til menneskenes undskyldning, fejl og svigt – og derfor ikke mener, at der er nogen at tale med om eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n Den slags v\u00e6gren ved at f\u00f8le tillid til omverden \u2013 og til at turde, giver selvsagt en tung bagage, hvad vi ogs\u00e5 ser til sidst, da hun forsvinder sammen med godsejeren Pijstik – overbevisende spillet af Mikael Birkkj\u00e6r, som ogs\u00e5 s\u00f8rger for, at ens billede af heste aldrig bliver det samme igen.<\/p>\n Det samme g\u00e6lder ens opfattelse af kunsten at tie stille, som blot var en af de stjernestunder, som Ole Lemmeke, der spiller broderen G\u00e1jev, gav os med en fantastisk timing og evne til at binde komik, tragik og psykologi sammen.<\/p>\n Familiens centrum \u2013 godsejerfruen Ran\u00e9vskaja \u2013 spilles modigt af Christiane Gjellerup Koch, der t\u00f8r g\u00f8re denne russiske overklassekvinde pr\u00e6cis s\u00e5 poetisk, dr\u00f8mmende, overfladisk og totalt uden realitetssans \u2013 og derfor ogs\u00e5 \u00f8ret\u00e6veindbydende \u2013 som hun er skrevet. Ikke noget kvindeligt helgen- og heltebillede her \u2013 tak for det.<\/p>\n Ikke at der ikke er et kvindeligt offer i stykket. For selvf\u00f8lgelig er der det, nemlig plejedatteren V\u00e1rja, der aldrig rigtig t\u00f8r g\u00e5 efter sine dr\u00f8mme, men blot h\u00e5ber og lider i stilhed, mens hun f\u00e5r s\u00e5 lidt ud af alt sit m\u00f8je og besv\u00e6r. Hun spilles med vanlig sikkerhed og stor nerve af Sarah Boberg.<\/p>\n S\u00e5 er der mere mod over datteren Anja \u2013 spillet med ungdommelig kraft og intensitet af Josephine Park, der i rollen er en selvsikker ung dame, men altid et sidekick, f\u00f8rst til moderen og senere til husl\u00e6reren, evighedsstudenten Trofimov, som hun ender op med.<\/p>\n Han spilles af Asbj\u00f8rn Krogh Nissen, som giver figuren et Rasputinsk sk\u00e6r med de meget store visioner om mennesket og en bedre verden. Som Ruslands andre hellige d\u00e5rer mener Trofimov ogs\u00e5, at han er h\u00e6vet over k\u00e6rligheden og andre jordiske ting, fordi han arbejder med og p\u00e5 realiseringen af denne nye tid.<\/p>\n I dag ser vi ham nok mest som en fantast, men mon ikke Tjekhov blev inspireret af de p\u00e5 den tid meget kendte og agtede hellige d\u00e5rer i den russisk-ortodokse kirke, alts\u00e5 de hellige m\u00e6nd, som gav afkald p\u00e5 alt jordisk visdom og ambition for at blive rene og uford\u00e6rvede i deres tro, her m\u00e5ske dog i en mere sekul\u00e6r form.<\/p>\n Om end Tjekhov ogs\u00e5 skrev om forholdet mellem religi\u00f8s magt og politisk magt \u2013 ligesom at han skrev om forholdet mellem den formuende overklasse (de f\u00e5) og de fattige livegne (de mange), der som andre slaver var ejet af deres godsejere.<\/p>\n Tjenestefolkene i stykket \u2013 den elskovssyge kontorist spillet s\u00e5 man f\u00e5r helt ondt i maven af sympati med ham Jacob Weble, den liges\u00e5 elskovssyge, men ikke klartseende stuepige spillet s\u00e5 man f\u00e5r endnu mere ondt i maven (for hvilken ung pige v\u00e6lger ikke den mest l\u00e6kre?) af Marie Tourell S\u00f8derberg og endelig den hjemvendte fuckboy J\u00e1sja spillet s\u00e5 man skulle tro at han havde v\u00e6ret p\u00e5 Paradise Hotel og ikke i Paris af Youssef Wayne Hvidtfeldt \u2013 er derfor ogs\u00e5 med, b\u00e5de med deres egen menage-a-trois-fort\u00e6lling og som n\u00f8dvendige relationer til godsets frue.<\/p>\n Og endelig er der stykkets joker. K\u00f8bmanden. Rigmanden. Manden med l\u00f8sningerne (i hvert fald de \u00f8konomiske), som ingen vil h\u00f8re p\u00e5, og som spilles med lige dele komik og dygtig vist frustration af Henrik Lykkegaard, som de fleste nok mest kender fra \u201dCirkusrevyen\u201d, men han kan ogs\u00e5 s\u00e5 meget andet.<\/p>\n En ros skal ogs\u00e5 gives til den fjerde v\u00e6g \u2013 os i publikum, som flere gange fik tiltaler fra scenen \u2013 og som vistnok generelt forstod, at vi alle sammen allerede var repr\u00e6senteret p\u00e5 scenen, hvor stort set alle menneskelige styrker og svagheder blev rullet ud.<\/p>\n S\u00e5 det var bare at kigge i det indre mentale spejl og erkende: HVEM var jeg (mest) ligesom?<\/em> Undertegnede ved godt, hvem jeg lignede mest \u2013 men jeg siger det ikke.<\/p>\n Jeg vil til geng\u00e6ld gerne st\u00e5 ved, at jeg skrev, at \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201d var komik, men som med alt i livet g\u00e5r komikken og tragikken h\u00e5nd og h\u00e5nd, og til sidst er der ikke meget at grine af mere. Alt er v\u00e6k, ach du lieber Augustin.<\/p>\n Grinet er stivnet i en grum grimasse, og kun friheden er tilbage \u2013 hvad den end skal og kan bruges til. For den kan v\u00e6re lige s\u00e5 tom, som scenen blev affolket til slut i stykket.<\/p>\n Men r\u00e6kker vi h\u00e5nden ud, kan vi m\u00e5ske f\u00e5 og give hinanden tilgivelsen i tolerancens og rummelighedens navn, og s\u00e5 er den der fantastiske nye verden m\u00e5ske alligevel inde for r\u00e6kkevidde?<\/p>\n Det er et stort m\u00e5ske \u2013 men t\u00f8r vi lade v\u00e6re? D\u00e9t t\u00e6nker man p\u00e5 efter endnu en pragtforestilling, der udfordrer og giver noget med hjem fra N\u00f8rrebro Teater.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dKirseb\u00e6rhaven\u201d seks ud af seks kirseb\u00e6r <\/strong>for en forestilling, der er b\u00e5de komik og drama, underholdning og tragedie. Men allermest er forestillingen det vibrerende og levende spejl, som vi mennesker har s\u00e5 desperat brug for, hvis vi skal have en chance for at blive her p\u00e5 kloden bare lidt endnu.<\/p>\n For som geograferne og geologerne siger det: Mennesket overlever ikke Jorden, men Jorden skal nok overleve mennesket.<\/em> Og det skal den \u2013 i en anden form bevares, men det eneste konstante er forandringen. Det har vi mennesker \u2013 trods alt vores intelligens – bare s\u00e5 sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 og acceptere \u2013 s\u00e5dan for alvor.<\/p>\n Forestillingen spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater indtil 4. april.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Kafka og Tjekhov p\u00e5 en og samme s\u00e6son. D\u00e9t lyder som en meget stor mundfuld for ethvert teater, men p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater har man turdet g\u00f8re fors\u00f8get \u2013 og det er lykkes til fulde. Efter\u00e5rets ops\u00e6tning af Kafkas \u201dAmerika\u201d greb … L\u00e6s resten