Aldrig har vi haft s\u00e5 meget brug for Valentine som i dag \u2013 og m\u00e5ske allermest i d\u00e9t land, som holder Valentine mest intenst, nemlig USA \u2013 samt i det land, som er p\u00e5 alles l\u00e6ber i \u00f8jeblikket, Kina.<\/p>\n
For historien om Valentines Dag handler nemlig slet ikke om r\u00f8de roser, chokolade og andre ting, der gavner butikkerne p\u00e5 bundlinien.<\/p>\n
Valentines Dag handler derimod om at tale Roma midt imod, ogs\u00e5 nutidens Romerriger: USA og landets orange kejser Donald Trump \u2013 og Kina og landets Peter Plys-lignende kejser Xi Jinping.<\/p>\n
Historien bag er ganske enkel:<\/p>\n
I det gamle Rom levede i de f\u00f8rste par \u00e5rhundreder efter Kristus (det var dengang, at kristendommen var forbudt i Romerriget) en pr\u00e6st ved navn Valentine. Ham kunne kejseren ikke lide, b\u00e5de fordi han var kristen, men mest fordi Valentine viede de unge m\u00e6nd til de unge kvinder.<\/p>\n
Det var skidt, syntes kejseren, for s\u00e5 kunne de unge m\u00e6nd ikke g\u00e5 i krig.<\/p>\n
Man havde nemlig p\u00e5 det tidspunkt i Rom en lov, som sagde, at gifte m\u00e6nd ikke kunne v\u00e6re soldater. Men kejseren havde brug for m\u00e6nd til at g\u00e5 i krig (det har kejsere i reglen, ogs\u00e5 i nutiden). S\u00e5 kejseren var glad, da Valentine blev p\u00e5grebet og f\u00e6ngslet.<\/p>\n
I f\u00e6ngslet skete der s\u00e5 det, at Valentine og fangevogterens blinde datter forelskede sig i hinanden \u2013 og historien siger, at deres k\u00e6rlighed var s\u00e5 st\u00e6rk, at hun fik synet igen. K\u00e6rlighed g\u00f8r ellers blind, siger man – men her gjorde k\u00e6rlighed seende.<\/p>\n
Men k\u00e6rlighed er en ting, statsmagt er en anden, og Valentine fik som ventet d\u00f8dsdommen \u2013 og skulle henrettes d. 14. februar. Samme morgen skrev han s\u00e5 et brev til sin elskede \u2013 og s\u00e5 var rammerne for traditionen om at sende en hilsen til sin elskede skudt i gang.<\/p>\n
Men Valentines Dag handler alts\u00e5 om meget mere end romantisk k\u00e6rlighed. Den handler ogs\u00e5 og is\u00e6r om mod og k\u00e6rlighed, om den styrke der ligger i at elske. Elske b\u00e5de ens udk\u00e5rne, men ogs\u00e5 alle andre mennesker,\u00a0et helt samfund \u2013 ja, i Valentines tilf\u00e6lde et helt imperium.<\/p>\n
For han ville fred og ikke krig. S\u00e5 Valentine elskede s\u00e5 meget, at han gav det hele \u2026 og mere til \u2026<\/p>\n
S\u00e5 der er god grund til at fejre Valentines Dag. Ikke kun til minde om den modige pr\u00e6st fra det gamle Rom – eller man har en elskede. Men ogs\u00e5 for at hylde de mennesker, der i nutiden t\u00f8r tage kampen op mod\u00a0vor tids\u00a0romerske senatorer og kejsere, t\u00f8r tale og handle Roma midt imod \u2026 og m\u00e5ske is\u00e6r n\u00e5r Roma hedder Washington D.C. og Beijing.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Aldrig har vi haft s\u00e5 meget brug for Valentine som i dag \u2013 og m\u00e5ske allermest i d\u00e9t land, som holder Valentine mest intenst, nemlig USA \u2013 samt i det land, som er p\u00e5 alles l\u00e6ber i \u00f8jeblikket, Kina. For … L\u00e6s resten