Samtalerne p\u00e5 Glyptoteket om de gr\u00e6ske klassikere forts\u00e6tter.<\/p>\n
Den fjerde samtale fandt sted i g\u00e5r, og var som de tre f\u00f8rste ordstyret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, og som altid var det overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech, der sammen med en g\u00e6st kom med viden og synspunkter. I g\u00e5r var g\u00e6sten lektor p\u00e5 SDU Steen Beck. Og tragedien, der blev talt om, var Sofokles\u00b4s \u00d8dipus.<\/p>\n
\u00d8dipus er en af de mest kendte tragedier fra Antikkens Gr\u00e6kenland. En tragedie, som dengang fandtes i flere versioner. Men i dag er det Sofokles\u00b4s version, som er den kanoniserede version \u2013 ogs\u00e5 fordi det er den eneste, der stadig eksisterer i sin helhed.<\/p>\n
Men der var alts\u00e5 andre. Vi har fx fragmenter af versionen, som Sofokles\u00b4s evige rival Euripides skrev om drengen, der blev sat ud som nyf\u00f8dt, men som overlevede og vendte tilbage, hvor han slog sin far ihjel og giftede sig med sin mor, med hvem han fik fire b\u00f8rn, som ogs\u00e5 led en tragisk sk\u00e6bne.<\/p>\n
For hele den samlede dysfunktionelle familie omkring \u00d8dipus har v\u00e6ret storleverand\u00f8r af stof til alle de store gr\u00e6ske tragediedigtere \u2013 ogs\u00e5 fordi der p\u00e5 deres tid formentlig har eksisteret en f\u00e6lles og allerede p\u00e5 den tid \u00e6ldgammel fort\u00e6lling om familien. En fort\u00e6lling baseret p\u00e5 gr\u00e6ske legender pr\u00e6cis som i Odysseen og Iliaden, som vi har stadigv\u00e6k.<\/p>\n
Men den store f\u00e6lles fort\u00e6lling om \u00d8dipus, hans for\u00e6ldre og hans b\u00f8rn er imidlertid g\u00e5et tabt ligesom at mange af tragedierne er det. Tragedier, som har givet forskellige versioner af legenderne, men som altid har haft en klar morale:<\/p>\n
Nemlig at n\u00e5r man trodser guderne og g\u00e5r imod den naturgivne orden, s\u00e5 g\u00e5r det ilde for \u00e9n selv \u2013 og for ens familie – og dermed ogs\u00e5 for samfundet. For familien er den enhed, der b\u00e6rer samfundet, og familiens opl\u00f8sning er samfundets opl\u00f8sning.<\/p>\n
Det er et generelt tema, som vi ogs\u00e5 ser i andre klassiske fort\u00e6llinger gennem tiderne som fx Shakespeares stykker, men ogs\u00e5 moderne tv-serier baserer sig p\u00e5 den samme blanding af arketyper og konflikter.<\/p>\n
G\u00e5rsdagens g\u00e6st lektor Steen Beck, der er specialist i HBO-serien \u201dGame of Thrones\u201d, havde ogs\u00e5 et stort arsenal af relationer og handlingsforl\u00f8b fra den popul\u00e6re serie, der var n\u00e6rmest 1:1 paralleller til de gr\u00e6ske tragedier.<\/p>\n
Men \u201dGame of Thrones\u201d er ikke alene. Andre serier, som man kunne n\u00e6vne, er fx de danske tv-serier \u201dRejseholdet\u201d og \u201d\u00d8rnen\u201d, hvis personer er hentet fra hhv. gr\u00e6sk og nordisk mytologi. Skabelonerne holder nemlig, n\u00e5r man tager arvegodset til sig, og blander det p\u00e5 en intelligent m\u00e5de \u2013 og alle klassikere bygger p\u00e5 andre klassikere.<\/p>\n
Noget af det mest interessante kom Marcel Lysgaard Lech imidlertid med, da han beskrev \u00d8dipus som et s\u00f8gende menneske. Et menneske og ikke en konge. Derfor har han ogs\u00e5 med vilje undladt ordet konge i sin overs\u00e6ttelse og kalder blot tragedien for \u00d8dipus. Fordi \u00d8dipus er et menneske, der smides ind i verdenen, en verden som er fuld af lidelse.<\/p>\n
En verden, hvor \u00d8dipus st\u00e6digt s\u00f8ger svar p\u00e5 alt \u2013 og stiller hele 123 sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 gr\u00e6sk, 142 p\u00e5 dansk, men ikke f\u00e5r svar p\u00e5 nogen af dem. Eller der vil sige, jo han f\u00e5r af og til et svar, men det er et la-la-svar. Eller ogs\u00e5 vil han ikke forholde sig til svaret, som da han f\u00e5r at vide, at han er faderens morder – og at han har giftet sig med sin mor og med hende f\u00e5et fire b\u00f8rn.<\/p>\n
Da det s\u00e5 st\u00e5r klart for ham, at den er god nok, s\u00e5 stikker han \u00f8jnene ud p\u00e5 sig selv, for som han siger: Jeg er g\u00e5et blind igennem livet, selvom jeg kunne se. Nu blinder jeg mig selv \u2013 og s\u00e5 kan jeg se. <\/em><\/p>\n Det interessante i det er, at hos gr\u00e6kerne er det at kunne se solen = at leve. S\u00e5 ved at blinde sig selv straffer \u00d8dipus sig selv mere end ved at beg\u00e5 selvmord. Han s\u00e6tter sig alts\u00e5 i en ikke-eksistens, hvor han er bevidst om, hvad han har gjort. Han v\u00e6lger selvplageriet frem for at blive udfriet fra smerten.<\/p>\n Det er enten mod \u2013 eller masochisme. Der findes s\u00e5 ogs\u00e5 en forts\u00e6ttelse \u201d\u00d8dipus i Kolonos\u201d, hvor han som gammel finder fred, og f\u00e5r en slags svar fra guderne \u2013 is\u00e6r Apollon. Den er s\u00e5 ikke liges\u00e5 kendt – desv\u00e6rre. For den kunne m\u00e5ske give alle martrede sj\u00e6le tr\u00f8st. I Antikken fandtes der ogs\u00e5 et \u00d8dipus-tempel ved Kolonos i udkanten af Athen, s\u00e5 m\u00e5ske man kunne g\u00e5 derhen og f\u00e5 svar, n\u00e5r man ikke kunne forst\u00e5, hvad der skete i ens liv = hvordan man havde gjort guderne gale eller sure.<\/p>\n For vi er alle mennesker, og vi s\u00f8ger alle at forst\u00e5 – og at spejle os, og det er en vigtig pointe. Og ligesom i Antikken s\u00e5 kan vi ogs\u00e5 i nutiden lide at se p\u00e5 andre familier \u2013 og her er ingen bedre end kongefamilierne, som har konflikter, der minder om alle andre familiers konflikter \u2013 men her tilsat tiaraer, apanager og konger\u00f8gelse, og s\u00e5 er det pludselig meget mere sp\u00e6ndende og pikant.<\/p>\n Danmarksbloggen kan i hvert fald ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke p\u00e5 den omtale, som det altid giver i medierne, n\u00e5r Europas kongefamilier opf\u00f8rer sig p\u00e5 m\u00e5der, som ikke stemmer overens med tidens moral som fx i England med de nu afg\u00e5ede medlemmer Harry og Meghan, der f\u00f8rst brugte en masse penge og skabte en masse postyr, og derp\u00e5 forlod skuden, inden nogen kunne n\u00e5 at sige God save the Queen<\/em>.<\/p>\n Men der er ogs\u00e5 gang i konflikterne i andre kongefamilier, som fx i Sverige med kongens yngste datter prinsesse Madeleine, der sammen med mand og b\u00f8rn lever et luksus-driver liv i Florida (delvist finansieret af apanagen) til stor forargelse for mange svenskere og konstant irritation for hendes far, der ellers troede, at han havde sikret datteren en god fremtid, da han s\u00f8rgede for, at hendes f\u00f8rste forlovelse blev brudt.<\/p>\n Sveakongen br\u00f8d sig nemlig ikke om, at den f\u00f8rste forlovede, en velhavende svensk advokat, havde v\u00e6ret i seng med en norsk kvinde f\u00e5 m\u00e5neder inden forlovelsen samt gjort en svensk kollega gravid. Dobbeltmoralen var s\u00e5 til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5, da det nogenlunde samtidig kom frem, at kongen trods at han har v\u00e6ret gift i mange \u00e5r, selv igennem en l\u00e6ngere periode havde haft et forhold til en sangerinde fra popgruppen \u201dArmy of Lovers\u201d.<\/p>\n Det hjalp s\u00e5 heller ikke noget at adskille prinsessen og advokaten. For som altid kan mennesket ikke g\u00f8re noget, hvis sk\u00e6bnen vil noget andet.<\/p>\n Den svenske prinsesse opf\u00f8rte sig ogs\u00e5 liges\u00e5 viljefast, handlekraftigt og i sine f\u00f8lelsers vold som en Medea, da hun i de samme timer, som nyheden om den brudte forlovelse kom ud, rejste til New York, hvor hun hurtigt forelskede sig i en britisk-amerikansk forretningsmand, som hun nu er gift med \u2013 men som har v\u00e6ret involveret i flere hedgefonde og andet, der ikke opfattes som det mest moralske.<\/p>\n S\u00e5 en tilv\u00e6relse i luksus med en mand med et blakket ry var \u00e5benbart hendes sk\u00e6bne, hvis man tror p\u00e5 determinisme \u2013 og det g\u00f8r en del faktisk.<\/p>\n For som Steen Beck gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, s\u00e5 kan vi godt lide tanken om den dybe sk\u00e6bne \u2013 ogs\u00e5 selvom vi lever i en sekul\u00e6r verden baseret p\u00e5 Oplysningstidens idealer.<\/p>\n Gad ogs\u00e5 vide hvad Sofokles og Euripides kunne f\u00e5 ud af historien om den svenske prinsesse? Den udvikler sig endnu. Senest har den svenske konge taget de kongelige titler fra hendes b\u00f8rn, som nu heller ikke kommer til at kunne f\u00e5 apanage. De tre sm\u00e5 b\u00f8rn er med andre ord smidt ud i kulden som en anden Polyneikes, hvis man ser det fra deres moders side.<\/p>\n Der er alts\u00e5 lagt i kakkelovnen til en god gr\u00e6sk tragedie \u2013 eller m\u00e5ske bare et godt gammeldags leverpostej-drama \u2013 men med royalt glimmer, og dem f\u00f8lger moderne mennesker liges\u00e5 levende med i som de gamle gr\u00e6kere fulgte med i tragedierne, n\u00e5r der var festival til Dionysos\u00b4s \u00e6re.<\/p>\n For som Steen Beck sagde det: S\u00e5 fik vi forvredet vores syn p\u00e5 kultur i 1800-tallets guldalder, og har lige siden opfattet finkultur og folkekultur som to forskellige ting.<\/em><\/p>\n Men det var de ikke \u2013 hverken i det gamle Gr\u00e6kenland eller p\u00e5 Shakespeares tid. Der blev hujet, drukket igennem og levet med for fuld skrue, n\u00e5r begivenhederne udfoldede sig p\u00e5 scenen. Det kunne vi godt genopleve, t\u00e6nker Danmarksbloggen.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Samtalerne p\u00e5 Glyptoteket om de gr\u00e6ske klassikere forts\u00e6tter. Den fjerde samtale fandt sted i g\u00e5r, og var som de tre f\u00f8rste ordstyret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, og som altid var det overs\u00e6tter og ph.d. … L\u00e6s resten