Vi er s\u00e5 vant til tallet 179, n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 Folketinget. Man skal som bekendt ogs\u00e5 som regering kunne t\u00e6lle til 90, hvis man \u00f8nsker sin politik gennemf\u00f8rt.<\/p>\n
Men det kunne i princippet lige s\u00e5 godt v\u00e6re 75 \u2013 eller 50, men ikke 100.<\/p>\n
For som der st\u00e5r i Grundlovens paragraf 28: Folketinget udg\u00f8r \u00e9n forsamling best\u00e5ende af h\u00f8jst 179 medlemmer, hvoraf 2 medlemmer v\u00e6lges p\u00e5 F\u00e6r\u00f8erne og 2 i Gr\u00f8nland.<\/em><\/p>\n Det vil alts\u00e5 sige, at der IKKE beh\u00f8ver at v\u00e6re 179 medlemmer i Folketinget. Der skal dog altid v\u00e6re fire nordatlantiske mandater, to fra Gr\u00f8nland og to fra F\u00e6r\u00f8erne. Men det resterende antal kan alts\u00e5 reguleres, dog max op til s\u00e5 der i alt sidder 179 medlemmer i Folketinget.<\/p>\n Gennem tiderne har der ogs\u00e5 indimellem v\u00e6ret forslag oppe om at slanke antallet af folketingsmedlemmer. \u00d8konomiske besparelser ved f\u00e6rre medlemmer eller parlamentarisk uoverskuelighed ved 179 medlemmer er ofte argumenterne for at sk\u00e6re ned. Det er ogs\u00e5 blevet sagt, at der ingen grund er til s\u00e5 mange medlemmer i en tid som vores, hvor meget er lagt ud til kommunerne \u2013 eller ned til EU.<\/p>\n P\u00e5 den anden side st\u00e5r s\u00e5 holdningen om, at samfundet bliver mere og mere komplekst \u2013 s\u00e5 alle medlemmerne beh\u00f8ves, is\u00e6r hvis folketingsmedlemmerne ogs\u00e5 skal n\u00e5 ud og snakke med de mennesker, som de repr\u00e6senterer.<\/p>\n Der findes pt. et borgerforslag om at \u00e6ndre antallet af folketingsmedlemmer til 99. Men da b\u00e5de stilleren og medstillerne bag forslaget er anonyme, er det ikke noget, som Danmarksbloggen vil g\u00e5 n\u00e6rmere ind i. For hvis ikke man kan st\u00e5 offentligt og med sit navns n\u00e6vnelse ved det, som man mener og foresl\u00e5r, s\u00e5 kan man ikke tages seri\u00f8st.<\/p>\n Danmarksbloggen synes ogs\u00e5, at det reelle problem ligger et helt andet sted \u2013 nemlig i de faldende medlemstal af politiske partier i Danmark. For nok har vi alle sammen stemmeret, men det er en meget lille del af danskerne, som bestemmer, hvem vi kan stemme p\u00e5.<\/p>\n Ja, men s\u00e5 kan man jo bare selv melde sig ind i et parti, lyder modargumentet prompte. Men nej. For det er jo lige meget, n\u00e5r man ser p\u00e5, hvor topstyret efterh\u00e5nden alle politiske partier er det i Danmark.<\/p>\n For det reelle problem er ikke antallet af folketingsmedlemmer, men at det er en lille udvalgt skare af mennesker med den samme akademiske baggrund \u2013 og de samme f\u00e5 kandidatuddannelser ovenik\u00f8bet \u2013 som sidder og styrer de politiske partier – og dermed Danmark.<\/p>\n Det er ogs\u00e5 derfor, at det er sv\u00e6rt at se forskel p\u00e5 en r\u00f8d og en bl\u00e5 regering \u2013 s\u00e5dan for alvor.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Vi er s\u00e5 vant til tallet 179, n\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 Folketinget. Man skal som bekendt ogs\u00e5 som regering kunne t\u00e6lle til 90, hvis man \u00f8nsker sin politik gennemf\u00f8rt. Men det kunne i princippet lige s\u00e5 godt v\u00e6re 75 \u2013 … L\u00e6s resten