Teatret OPtimis er kendt for at levendeg\u00f8re og legemligg\u00f8re vores store poeter \u2013 og selvf\u00f8lgelig har de ogs\u00e5 Benny Andersen p\u00e5 repertoiret i forestillingen, som slet og ret hedder \u201dBenny\u201d.<\/p>\n
Danmarksbloggen s\u00e5 og h\u00f8rte \u201dBenny\u201d p\u00e5 Metronomen p\u00e5 Frederiksberg i g\u00e5r aftes. En kold og m\u00f8rk januar-aften, som blev lysere og gladere af Benny Andersens ord og viser \u2013 indlevende gestaltet af Allan H\u00f8ier og med en meget velspillende Erik Axel Wessberg p\u00e5 guitar.<\/p>\n
Allan H\u00f8ier er lidt en kulturel kam\u00e6leon.<\/p>\n
Sidste sommer s\u00e5 og h\u00f8rte undertegnede ham i Nyhavn og Minefeltet som visedigteren Sigfred Pedersen \u2013 og tidligere har jeg oplevet ham som digter og forfatter Halfdan Rasmussen, digter, provokat\u00f8r og arkitekt Poul Henningsen \u2013 alts\u00e5 P.H. \u2013 og som visekunstens fader per excellence den svenske Carl Michael Bellmans mest ber\u00f8mte figur, urmageren og br\u00e6ndevinsapostlen Jean Fredman.<\/p>\n
For Allan H\u00f8ier og teatret OPtimis kan deres klassikere, og her str\u00e5ler Benny Andersens stjerne med en s\u00e6rlig gl\u00f8d, som passede godt til de r\u00f8de lamper i Metronomen, der f\u00f8rte den specielle Benny Andersenske varme og lune ind i en kold aften – og en kold tid.<\/p>\n
For det er vinter i Danmark p\u00e5 mere end en m\u00e5de i vores tid, hvor det er vigtigt at huske p\u00e5, hvad det i virkeligheden handler om, n\u00e5r man er \u00e6gte dansk \u2013 nemlig at v\u00e6re \u00e5ben, udadvendt og tillidsfuld<\/p>\n
Det sagde Benny Andersen i hvert fald i Allan H\u00f8iers skikkelse \u2013 og Danmarksbloggen er mere end enig.<\/p>\n
At v\u00e6re dansk handler nemlig om at m\u00f8de omverden og andre mennesker med et \u00e5bent sind og en god portion nysgerrighed \u2013 og g\u00e6stfrihed.<\/p>\n
Der er nemlig mange m\u00e5der at v\u00e6re dansk p\u00e5 \u2013 liges\u00e5 mange som der er brilleskift i forestillingen, og det er mange. For Allan H\u00f8ier skifter hele tiden og hurtigt mellem at v\u00e6re fort\u00e6lleren og Benny Andersen i fem udvalgte tidsepoker \u2013 blot ved hj\u00e6lp af diverse briller, som ryger ud og ind af hylder.<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 mange slags danskere, og ja, man kan sagtens v\u00e6re dansk, selvom man er m\u00f8rk i huden, som Benny Andersens elskede Cynthia (Rosalina) var det. Hun, der var hans livs muse, selvom han de f\u00f8rste mange \u00e5r holdt s\u00e5 meget af Signe, at han gik i hundene og opfandt Svante, da hun endegyldigt flyttede fra ham og over til Halfdan Rasmussen.<\/p>\n
Ja, og ogs\u00e5 selvom han efter Cynthias d\u00f8d m\u00f8dte Elisabeth, der var alt det, som han aldrig havde troet, at han skulle forelske sig i. Men det gjorde han \u2013 arbejders\u00f8nnen fra K\u00f8benhavns forst\u00e6der, der i mange \u00e5r arbejdede som b\u00e5de bud, pianist, kontorist, og som aldrig fik den der fine uddannelse, som han ellers dr\u00f8mte om.<\/p>\n
Men det var m\u00e5ske meget godt, for s\u00e5 fik uddannelsesmaskinen ikke bugt med hans originalitet. For Benny Andersen skrev et dansk, der legede med ordene i b\u00e5de digte og historier. Et dansk med ord fra hele den kv\u00e6rnende klode, som i hans mund blev mere og mere danske, jo mere han sagde – og skrev – dem.<\/p>\n
Ord, som fik en 8-\u00e5rig pige til at skrive til ham: Jeg har lige l\u00e6st Sn\u00f8vsen, og det er den f\u00f8rste, eneste og bedste bog, som jeg nogensinde har l\u00e6st. <\/em><\/p>\n S\u00e5 bliver en anmeldelse ikke bedre \u2013 og Benny Andersen holdt ekstra meget af dette brev blandt de mange tusinde fanbreve, som han fik i et liv, der heldigvis havde flere gode dage end den ene lykkelige dag, der blev hans m\u00e5ske mest ber\u00f8mte figur Svante til del.<\/p>\n Det og meget andet formidles i en indlevede og f\u00f8lsom forestilling med glimt af komik, der altsammen handler om de sange og den k\u00e6rlighed, som var Benny Andersens liv \u2013 og som i grunden er vores allesammens liv, n\u00e5r det kommer til stykket.<\/p>\n En forestilling, der meget n\u00e6nsomt og alligevel s\u00e5 befriende \u00e6rligt og \u00e5bent besk\u00e6ftiger sig med mennesket Benny Andersen – fremfor myten Benny Andersen.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dBenny\u201d fem ud af seks indre bowlerhatte<\/strong> \u2013 og gl\u00e6der sig til hvad at se, hvad teatret OPtimis finder p\u00e5 n\u00e6ste gang.<\/p>\n Det er Bo Sk\u00f8debjerg, der har instrueret, mens Allan H\u00f8ier selv har skrevet forestillingen.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Teatret OPtimis er kendt for at levendeg\u00f8re og legemligg\u00f8re vores store poeter \u2013 og selvf\u00f8lgelig har de ogs\u00e5 Benny Andersen p\u00e5 repertoiret i forestillingen, som slet og ret hedder \u201dBenny\u201d. Danmarksbloggen s\u00e5 og h\u00f8rte \u201dBenny\u201d p\u00e5 Metronomen p\u00e5 Frederiksberg i … L\u00e6s resten