Samtalerne p\u00e5 Glyptoteket om de gr\u00e6ske klassikere er blevet en dundersucces, hvor der hver gang kommer stadig flere tilh\u00f8rere – og efterh\u00e5nden s\u00e5 mange, at salen er propfuld.<\/p>\n
Den tredje samtale fandt sted i g\u00e5r, og var som de to f\u00f8rste ordstyret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, og som altid var det overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech, der sammen med en g\u00e6st kom med viden og synspunkter. I g\u00e5r var g\u00e6sten den snart afg\u00e5ede direkt\u00f8r p\u00e5 Institut for Menneskerettigheder Jonas Christoffersen.<\/p>\n
Klassikeren, som de talte om, var Euripides\u00b4 tragedie \u201dMedea\u201d. Alts\u00e5 den gruopv\u00e6kkende historie om kvinden, der dr\u00e6ber sine egne b\u00f8rn, fordi hun vil h\u00e6vne sig p\u00e5 manden Jason, som har giftet sig med en anden, selvom han har lovet Medea evig troskab.<\/p>\n
Jason er alts\u00e5 en nederen type, som Marcel Lysgaard Lech bramfrit sagde det \u2013 og Medea er en kvinde, der ikke finder sig i noget, allermindst fra en mand. Men selvom vi godt kan lide st\u00e6rke kvinder \u2013 ogs\u00e5 i litteraturen, s\u00e5 kan man alligevel og med rette mene, at det at dr\u00e6be sine to drenge \u2013 bare fordi man f\u00f8ler sig forsm\u00e5et og vil h\u00e6vne sig p\u00e5 manden – er lige i overkanten. For nu at sige det mildt.<\/p>\n
For hvordan kan man dr\u00e6be sine egen b\u00f8rn? Det forst\u00e5r vi ikke i dag, og det gjorde man heller ikke i Antikken.<\/p>\n
Det er simpelthen s\u00e5 meget stik imod alt, hvad vi mennesker st\u00e5r for, at vi bliver sl\u00e5et af vantro og r\u00e6dsel. Men det sker – ogs\u00e5 stadigv\u00e6k. Dog er det oftest m\u00e6nd, der dr\u00e6ber deres b\u00f8rn, og som bagefter sl\u00e5r sig selv ihjel. Men der findes ogs\u00e5 nutidige kvinder, der g\u00f8r dette ut\u00e6nkelige.<\/p>\n
Og hvad skal man s\u00e5 stille op med det? Ja, de tre p\u00e5 podiet havde ikke nogen klare svar p\u00e5 det \u2013 eller p\u00e5 hvordan nogen overhovedet kan g\u00f8re det, selvom de s\u00f8gte svaret flere gange i deres samtale.<\/p>\n
Undertegnede gik derfor hjem og s\u00f8gte p\u00e5 forklaringer p\u00e5, hvordan nogle kan sl\u00e5 deres egne b\u00f8rn ihjel, og det tog under et minut at finde flere interessante artikler med kvalificerede bud p\u00e5, hvordan nogle mennesker kan komme s\u00e5 langt ud.<\/p>\n
Det er \u00e6rgerligt, at de tre p\u00e5 podiet ikke havde lavet samme s\u00f8gning, ogs\u00e5 fordi man undervejs i l\u00e6sningen af psykologiske \u00e5rsager finder ud af, at Euripides\u00b4s beskrivelser af Medea, hendes liv, sk\u00e6bne og bev\u00e6ggrunde flugter perfekt med de sammenh\u00e6nge, som fagpersonerne kommer med som forklaring p\u00e5, hvorfor nogle g\u00f8r det ut\u00e6nkelige.<\/p>\n
Euripides har alts\u00e5 haft stor psykologisk indsigt, kan man konkludere \u2013 og det er en oplysning, som Danmarksbloggen er sikker p\u00e5 ville have interesseret de mange tilh\u00f8rere i g\u00e5r.<\/p>\n
En af de bedste artikler om emnet er fra Kristeligt Dagblad, hvor man blandt andet kan l\u00e6se om en 30-\u00e5rig dansk kvinde, der for f\u00e5 \u00e5r siden dr\u00e6bte sine to b\u00f8rn p\u00e5 hhv. 4 og 10 \u00e5r \u2013 alts\u00e5 en yngre kvinde med to b\u00f8rn \u2013 pr\u00e6cis som Medea.<\/p>\n
Psykiater Henrik Day Poulsen og dr. med J\u00f8rgen Beckmann forklarer i artiklen de uhyrlige drab p\u00e5 egne b\u00f8rn med, at de enkelte kvinder har en ganske speciel sammenblanding af en total mangel p\u00e5 empati, men til geng\u00e6ld sadistiske tr\u00e6k, dette at nyde planl\u00e6gningen samt at have oplevet et manglende n\u00e6rv\u00e6r i barndommen, en manglende social kontakt og m\u00e5ske ogs\u00e5 traumatiske oplevelser med m\u00e6nd.<\/p>\n
L\u00e6s selv artiklen her: Det passer s\u00e5 skr\u00e6mmende perfekt p\u00e5 Medea, der m\u00e5 v\u00e6re bindegal, om ikke andet s\u00e5 i gernings\u00f8jeblikket. Men ogs\u00e5 ellers. For mennesker kan som bekendt sagtens v\u00e6re rablende sindssyge og stadigv\u00e6k planl\u00e6gge uhyrlige forbrydelser.<\/p>\n Juridisk set er der s\u00e5 forskel p\u00e5, hvad der g\u00f8res i affekt, og hvad der g\u00f8res med forts\u00e6t.<\/p>\n Jonas Christoffersen kunne ogs\u00e5 fort\u00e6lle, at man netop skelner mellem at v\u00e6re egnet til straf og ikke v\u00e6re det. For n\u00e5r man siger forbrydelse, s\u00e5 siger man ogs\u00e5 automatisk straf og retf\u00e6rdighed, som er to kernebegreber i et ethvert samfund \u2013 b\u00e5de det gamle gr\u00e6ske og det nuv\u00e6rende danske.<\/p>\n Han kom ogs\u00e5 ind p\u00e5 noget interessant, nemlig at vi som individer i et retssamfund deponerer vores ret til at d\u00f8mme og straffe, s\u00e5 det bliver et f\u00e6lles anliggende og ikke noget, som enhver selv kan rende rundt og foretage sig.<\/p>\n Respekt for hinanden og det at vi ikke d\u00f8mmer hinanden hele tiden sikrer ogs\u00e5 en ligelig behandling og en stabilitet i samfundet.<\/p>\n Danmarksbloggen savnede s\u00e5, at de tre p\u00e5 podiet kom mere ind p\u00e5 den stigende tendens, der er i samfundet til at sige, at loven g\u00e6lder skam ikke for mig<\/em> \u2013 og s\u00e5 derp\u00e5 g\u00f8re, hvad der passer \u00e9n. Noget man fx ser i trafikken, men ogs\u00e5 andre steder som fx at mange \u2013 ogs\u00e5 betroede mennesker – ikke t\u00f8ver med at udnytte systemet, hvis de kan \u2013 ogs\u00e5 \u00f8konomisk.<\/p>\n Et interessant sp\u00f8rgsm\u00e5l, der ikke blev stillet, var derfor: Er den stigende tendens til at f\u00f8lge eller m\u00e5ske snarere ikke-f\u00f8lge lovene efter eget forgodtbefindende et tegn p\u00e5 et samfund, hvor vi ikke har tillid til at retf\u00e6rdigheden sker fyldest \u2013 og vil det i yderste konsekvens kunne f\u00f8re til mere opl\u00f8sning i samfundet?<\/em><\/p>\n For nok vil vi ikke stemples som kriminelle, og truslen om det stigma afholder mange af os fra at lave kriminalitet. Men kriminaliteten er virkelig \u2013 og s\u00e5 kan vi godt lide straffe som middel. Ja, mange taler ligefrem om h\u00e5rdere straffe som et svar p\u00e5 alt.<\/p>\n Men hvorfor straffer vi? For iflg. Jonas Christoffersen s\u00e5 virker straffe sj\u00e6ldent p\u00e5 dem, der er kriminelle \u2013 tv\u00e6rtimod kan kriminelle blive mere kriminelle af at v\u00e6re i f\u00e6ngslet. Men straf giver en f\u00f8lelse af retf\u00e6rdighed hos resten af befolkningen \u2013 og derfor straffer vi.<\/p>\n For f\u00f8lelser og jura h\u00e6nger sammen. Ikke s\u00e5dan at forst\u00e5, at f\u00f8lelser skal afg\u00f8re en retssags udfald, men at det er vigtigt, at befolkningen som helhed opfatter lovene som retf\u00e6rdige. For hvis ikke vi f\u00f8ler en balance i retsf\u00f8lelsen, s\u00e5 er vi tilb\u00f8jelige til at udvise selvt\u00e6gt d\u00e9r, hvor vi mener, at loven er for mild \u2013 og til at overtr\u00e6de loven, der hvor vi mener, at den er for h\u00e5rd.<\/p>\n Det er derfor essentielt, at vi har tillid til retssystemet \u2013 og det g\u00e6lder os alle i samfundet.<\/p>\n For civilisationen g\u00e5r under, hvis vi selv bliver h\u00e6vnere. Og vi har som sagt deponeret retten til at straffe hos staten. Men det fungerer kun, hvis de kriminelle straffes, og vi andre finder, at strafferammerne er ok.<\/p>\n Sp\u00f8rgsm\u00e5let er s\u00e5, om danskerne g\u00f8r det?<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Samtalerne p\u00e5 Glyptoteket om de gr\u00e6ske klassikere er blevet en dundersucces, hvor der hver gang kommer stadig flere tilh\u00f8rere – og efterh\u00e5nden s\u00e5 mange, at salen er propfuld. Den tredje samtale fandt sted i g\u00e5r, og var som de to … L\u00e6s resten
\nhttps:\/\/www.kristeligt-dagblad.dk\/udland\/den-vaerste-gerning-naar-en-mor-draeber-sine-boern<\/a><\/p>\n