{"id":10957,"date":"2020-01-09T08:00:35","date_gmt":"2020-01-09T07:00:35","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10957"},"modified":"2020-01-08T15:13:21","modified_gmt":"2020-01-08T14:13:21","slug":"anmeldelse-de-forbandede-aar","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10957","title":{"rendered":"Anmeldelse: &#8220;De forbandede \u00e5r&#8221;"},"content":{"rendered":"<p>Der findes film, som rammer s\u00e5 st\u00e6rkt, at det f\u00f8les som en mental tidsrejse at vende tilbage til nutiden.<\/p>\n<p>Den tredobbelte Robertvinder Anders Refns nye storfilm \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d er en af disse film \u2013 ogs\u00e5 fordi castet best\u00e5r af en perler\u00e6kke af prim\u00e6rt danske skuespillere, der alle yder det ypperste i skildringen af den rige fabrikantfamilie Skovs sk\u00e6bne i perioden 1940-43. Det er ganske enkelt skuespilskunst p\u00e5 h\u00f8jeste niveau.<\/p>\n<p>Nu skal handlingen selvf\u00f8lgelig ikke r\u00f8bes, men det er en s\u00e6rdeles sp\u00e6ndende og medrivende film \u2013 og heldigvis totalt blottet for hensyntagen til at sympatiske mennesker ikke m\u00e5 d\u00f8 eller blive nedbrudt.<\/p>\n<p>Det er befriende, for realiteten er som bekendt, at mennesker d\u00f8r i krigstid. Og selvom Danmark kom nemt igennem 2. Verdenskrig sammenlignet med andre lande, s\u00e5 blev heller ikke vi fri for hverken brutalitet og r\u00e6dsler, hvad familien Skov og andre omkring dem ogs\u00e5 m\u00e5 sande i Anders Refns 2\u00bd time lange film.<\/p>\n<p>Det starter ellers s\u00e5 lyst &#8211; og typisk dansk &#8211; med et s\u00f8lvbryllup med musik og sang om morgenen d. 9. april 1940. Men s\u00e5 rives den gode stemning bogstaveligt talt i stykker af de tyske fly, som kaster det velkendte \u201doprop\u201d ned, hvor den tyske bes\u00e6ttelsesmagt p\u00e5 ubehj\u00e6lpsomt dansk h\u00e6vdede, at de kom og beskyttede vores land &#8211; for vores egen skyld.<\/p>\n<p>Og s\u00e5 begynder en ny hverdag for fabrikant Karl Skov, som er en selfmade mand, der kommer fra fattige k\u00e5r, og har en voksen s\u00f8n med sin f\u00f8rste kone, men som alts\u00e5 d. 9. april 1940 fejrer s\u00f8lvbryllup med kone nummer to med hvem han har fire b\u00f8rn, tre s\u00f8nner og en datter.<\/p>\n<p>Derudover har Karl Skov en svoger, som er svensk fabrikant, og som han samarbejder med. Og s\u00e5 er der en sekret\u00e6r, en v\u00e6rkf\u00f8rer, en butler\/chauff\u00f8r og en tjenestepige i markante roller og t\u00e6tte forbindelser til fabrikant Skov.<\/p>\n<p>Der er alts\u00e5 sk\u00e6bner nok at tage af i fabrikantens familie og n\u00e6re netv\u00e6rk, og dem bruger Anders Refn dygtigt til at vise danskernes mange forskellige tilgange til og holdninger om de tyskere, som gjorde, at vi fra 9. april 1940 ikke l\u00e6ngere var herrer i eget hus.<\/p>\n<p>For nej, tingene var ikke sort-hvide for de mennesker, som levede dengang. Der var dem, som godt kunne lide tyskerne, fordi de syntes, at der var orden p\u00e5 sagerne nede i Tyskland. S\u00e5 var der dem, som ikke kunne lide bolsjevikkerne, som man kaldte kommunisterne i Rusland. Der var selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 dem, som ikke kunne lide Hitler og nazister.<\/p>\n<p>Men langt de fleste danskere var i grunden ikke s\u00e6rlig politiske. De var &#8211; som mennesker er flest &#8211; optaget af deres eget liv og verden \u2013 og at f\u00e5 det s\u00e5 godt som muligt.<\/p>\n<p>Det samme gjaldt den danske regering og virksomhedslederne, som indledte en samarbejdspolitik med tyskerne, som var s\u00e5 t\u00e6t, at Danmark nedladende blev kaldt for Hitlers kanariefugl.<\/p>\n<p>Det mente nogle var den bedste l\u00f8sning. Som et lille land m\u00e5 man indrette sig efter de store, som nogle mente det. Andre var mere af den holdning, at man skulle sige fra \u2013 og k\u00e6mpe imod. Og s\u00e5dan er familien Skov ogs\u00e5 delt p\u00e5 mere end en m\u00e5de.<\/p>\n<p>Som \u00e5rerne s\u00e5 g\u00e5r, og nazismens ansigt tr\u00e6der mere frem, s\u00e5 bliver de forskellige familiemedlemmers holdninger ogs\u00e5 mere tydelige, og det viser sig i de valg, som de hver is\u00e6r tr\u00e6ffer, og som un\u00e6gtelig f\u00f8rer til interne konflikter og opr\u00f8r.<\/p>\n<p>Vi m\u00f8der selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 b\u00e5de j\u00f8der, kommunister og nazister \u2013 men ingen rendyrkede skurke.<\/p>\n<p>Tv\u00e6rtimod m\u00f8der vi mennesker \u2013 ogs\u00e5 tyskere, som alle med fabrikant Skovs ord \u201dg\u00f8r det bedste\u201d, som de kan igennem de \u00e5r, som filmen d\u00e6kker, alts\u00e5 1940-43. Det bedste ud fra det, som de ved \u2013 og det, som de tror p\u00e5.<\/p>\n<p>For livet skal leves, og vi er med til b\u00e5de bryllup og begravelse, Skt. Hans, juleaften og nyt\u00e5rsaften \u2013 men mest i hverdagen ude i Strandvejsvillaen, p\u00e5 fabrikken, i en jazzklub, ombord p\u00e5 en b\u00e5d til Sverige, og flere andre steder i en handling, der knuger mere og mere sammen i takt med at nettet strammes om fabrikanten, der modvilligt har sagt ja til at producere til v\u00e6rnemagten. Ellers havde fabrikken heller ikke overlevet.<\/p>\n<p>Fabrikant Skov er nemlig en mand, som har ansvar for mange menneskers ve og vel \u2013 ogs\u00e5 dem p\u00e5 fabrikken, og det ansvar tager han meget alvorligt. Han tror s\u00e5 ogs\u00e5 p\u00e5 systemet og p\u00e5 egen evne til via sit netv\u00e6rk at s\u00f8rge for de mennesker, som han har ansvaret for. For s\u00e5dan havde det jo altid v\u00e6ret, s\u00e5 det er det vel forsat? Men f\u00f8rst for sent forst\u00e5r han, at spillereglerne blev \u00e6ndret afg\u00f8rende d. 9. april 1940.<\/p>\n<p>Filmen er derfor ogs\u00e5 Danmarkshistorie fortalt p\u00e5 den sp\u00e6ndende m\u00e5de. For alle vigtige begivenheder i perioden i Danmark danner rammen om familien Skovs sk\u00e6bne. En familie, der ikke fandtes i virkeligheden, men som kunne have eksisteret. Familien er nemlig skildret med stor trov\u00e6rdighed, og har pr\u00e6cis de normer, v\u00e6rdier og adf\u00e6rd, som en overklassefamilie i Danmark nord for K\u00f8benhavn havde i de \u00e5r.<\/p>\n<p>Og netop kombinationen af p\u00e5 den ene side den historiske korrekthed og p\u00e5 den anden side friheden til at skabe sin egen historie giver den bedste platform til at fort\u00e6lle. For dermed fik Anders Refn den dramaturgiske frihed til at forme handlingen, som han \u00f8nskede det.<\/p>\n<p>De bedste historier er som bekendt ogs\u00e5 dem, der kunne v\u00e6re sket \u2013 og det kunne fort\u00e6llingen om familien Skov.<\/p>\n<p>Filmen er s\u00e5 ogs\u00e5 en kommentar til nutiden og det moralske kompas, som alle mennesker har. For det betyder noget, hvad vi v\u00e6lger, n\u00e5r det g\u00e6lder. Vil vi betale prisen og tage konsekvensen? Filmen viser ogs\u00e5, at det er sv\u00e6rt at overskue det, man st\u00e5r midt i.<\/p>\n<p>S\u00e5 hvad v\u00e6lger vi i dag? Det sp\u00f8rgsm\u00e5l st\u00e5r og vejrer efter, at man har set filmen, og vender tilbage til 2020, som er en tid s\u00e5 meget anderledes end bes\u00e6ttelsen. Men stadig en tid med v\u00e6rdikampe og moralske sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 og m\u00e5ske mere nu end i mange \u00e5rtier i en verden, der virker som om den kan bryde i brand hvert \u00f8jeblik.<\/p>\n<p>For vi er stadig hver is\u00e6r ansvarlige i forhold til vores egen tid og til hvad vi g\u00f8r, n\u00e5r vores tids ondskab banker p\u00e5 d\u00f8ren. Og det er aldrig nemt at v\u00e6re menneske \u2013 og finde vej i livet, men ogs\u00e5 i 2020 pr\u00f8ver vi stadig p\u00e5 hver vores m\u00e5de at g\u00f8re det rigtige.<\/p>\n<p>Det er en god morale at drage af filmen i et 2020, hvor fronterne p\u00e5 s\u00e5 mange m\u00e5der tr\u00e6kkes op \u2013 og uforsonligheden mod dem, som er anderledes end en selv, vokser.<\/p>\n<p><strong>Danmarksbloggen giver \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d seks ud af seks stjerner.<\/strong> For filmen er et gribende, intenst og trov\u00e6rdigt drama, der knuger og kalder p\u00e5 en forl\u00f8sning &#8211; i den forts\u00e6ttelse, som vi ikke er blevet lovet, men som Danmarksbloggen dr\u00f8mmer om, ogs\u00e5 fordi filmens slutning liges\u00e5 godt kan opleves som en cliffhanger af format.<\/p>\n<p><em>Cast: Jesper Christensen, Bodil J\u00f8rgensen, Mads Reuter, Gustav Dyekj\u00e6r Giese, Sara Viktoria Bjerregaard Christensen, Lue Dittmann St\u00f8velb\u00e6k, Sylvester Byder, Pernille H\u00f8jmark, Cyron Melville, Tommy Kenter, Steen Stig Lommer, Paul H\u00fcttel, Peter Schr\u00f8der, Anne Marie Helger, Anders Heinrichsen, Julie Agnete Vang, Birthe Neumann, Patricia Schumann, Anna Stokholm, Lars Simonsen, Lisa Carlehed, Benjamin Boe Rasmussen og Jesper Lohmann. <\/em><\/p>\n<p><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Der findes film, som rammer s\u00e5 st\u00e6rkt, at det f\u00f8les som en mental tidsrejse at vende tilbage til nutiden. Den tredobbelte Robertvinder Anders Refns nye storfilm \u201dDe forbandede \u00e5r\u201d er en af disse film \u2013 ogs\u00e5 fordi castet best\u00e5r af &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10957\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[28,14,15,900],"tags":[4517,1001,4516],"class_list":["post-10957","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagens-dagsorden","category-hverdagsliv-i-danmark","category-kunst-kultur","category-politik","tag-anders-refn","tag-anmeldelse","tag-de-forbandede-aar"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10957","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10957"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10957\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10959,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10957\/revisions\/10959"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10957"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10957"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10957"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}