Familieforestillinger og is\u00e6r til jul har det med at v\u00e6re hyggelige til et niveau, s\u00e5 de n\u00e6rmest bliver pussenussede. Det g\u00e6lder heldigvis ikke Charles Dickens \u201dEt juleeventyr\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater.<\/p>\n
Her t\u00f8r man b\u00e5de scenisk og skuespilm\u00e6ssigt vise historien om den gerrige og gr\u00e5dige Scrooge pr\u00e6cis s\u00e5 uhyggelig og m\u00f8rk, som den er skrevet. Det er kunstnerisk godt \u2013 og samfundsm\u00e6ssigt n\u00f8dvendigt i en tid som vores fyldt med den uvidenhed og gr\u00e5dighed, som Dickens mente f\u00f8rte til undergang.<\/p>\n
For ja, der er stadig mange Scrooger derude. De blev ikke i London i 1800-tallet.<\/p>\n
Men der er ogs\u00e5 et m\u00f8rke i os selv. Et m\u00f8rke, som vi kan g\u00f8re noget ved, men som kr\u00e6ver, at vi kan skelne mellem lyset og m\u00f8rket. At vi kan genkende de skygger, som findes overalt \u2013 ogs\u00e5 i et menneskesind.<\/p>\n
\u201dEt juleeventyr\u201d er nemlig en grum historie om m\u00f8rket, uvidenheden og gr\u00e5digheden i sin fort\u00e6lling om den rige Ebenezer Scrooge, der julenat hjems\u00f8ges i flere omgange.<\/p>\n
F\u00f8rst af Scrooges tidligere, nu afd\u00f8de partner Marley, der l\u00e6nke-raslende og i r\u00f8g og damp kommer for at advare Scrooge og sige, at han endnu kan g\u00f8re noget. Men at det er n\u00f8dvendigt at handle nu, hvis ikke Scrooge skal ende som partneren, der til evig tid er ford\u00f8mt, fordi han var lige s\u00e5 ond og h\u00e5rd, som Scrooge er det.<\/p>\n
Men Scrooge f\u00e5r alts\u00e5 en chance til \u2013 via de tre jule\u00e5nder, fortidens jul, nutidens jul og endelig fremtidens jul.<\/p>\n
Der r\u00f8bes n\u00e6ppe noget, n\u00e5r det afsl\u00f8res, at det hele ender godt. At Scrooge bliver s\u00e5 god som nogen mand i den gamle verden. Samt at lille Tim \u2013 Scrooges ansattes alvorligt syge s\u00f8n \u2013 overlever, s\u00e5 han kan slutte med at sige Gud velsigne os, hver og en<\/em>, som det st\u00e5r i Dickens originalversion af \u201dEt Juleeventyr\u201d eller \u201dA Christmas Carol\u201d, som den hedder p\u00e5 engelsk.<\/p>\n Lige den del blev s\u00e5 ikke sagt p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater. For kristendommen var helt v\u00e6k i forestillingen til trods for at netop kristendommen er en vigtig del af Dickens julefort\u00e6lling. Der blev i stedet talt om hjerter, k\u00e6rlighed og tilgivelse \u2013 og det er alt sammen vigtigt og godt \u2013 og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 kristne kernev\u00e6rdier, som gerne m\u00e5 siges h\u00f8jt. For jo, vi kan godt sige kristendom, Gud og at velsigne uden at udelukke nogen.<\/p>\n Ja, der er en b\u00e5de historisk og kulturel v\u00e6rdi i at holde fast i manuskriptet og forfatterens trosm\u00e6ssige st\u00e5sted. Is\u00e6r fordi det ogs\u00e5 har v\u00e6ret med til at bestemme, at historien skulle ende med, at Scrooge blev vennes\u00e6l, gavmild og n\u00e6stek\u00e6rlig.<\/p>\n Og s\u00e5dan ender det heldigvis ogs\u00e5 p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater. For nok m\u00e5 en historie gerne v\u00e6re b\u00e5de grum og uhyggelig, men det skal helst ende godt.<\/p>\n Men s\u00e5 er det ogs\u00e5 slut med plejer \u2013 og tak for det. For midt i traditionernes h\u00f8jborg – og det er julen – s\u00e5 er det rart med noget fornyelse.<\/p>\n Som fx at Scrooge ikke spilles af en mand, men af en kvinde. Nemlig Mette Horn, og hun g\u00f8r det simpelthen forrygende. I begyndelsen er man bevidst om, at det er en kvinde, der spiller en manderolle \u2013 men hurtigt glemmer man k\u00f8nnet, og ser p\u00e5 egenskaberne hos karakteren, p\u00e5 st\u00e6digheden, p\u00e5st\u00e5eligheden, at der holdes fast i at gr\u00e5dighed er godt, og at julen og k\u00e6rligheden er det rene humbug.<\/p>\n Mette Horn spiller overbevisende og med stor autenticitet den gamle gnier, der i l\u00f8bet af en eneste nat form\u00e5r at se hele sit liv, alle fejlene og s\u00e5 rette op p\u00e5 det hele og p\u00e5 sig selv. Det g\u00f8res dramatisk, med f\u00f8lelse \u2013 og med en komik, som letter og l\u00f8fter, n\u00e5r det hele ellers knuger sammen i ens bryst.<\/p>\n Det er eminent godt lavet \u2013 og Danmarksbloggen kan lide, at Mette Horns Scrooge ligner en forpjusket version af Charles Chaplins vagabond \u2013 eller er det m\u00e5ske en Storm P.\u00b4sk vagabond? Det vides ikke, men det er ogs\u00e5 lige meget.<\/p>\n For ingen af de vagabonder havde hverken penge eller magt, og det har Scrooge til overflod. Men vagabonderne b\u00e5de hos Chaplin og hos Storm P. havde netop det hjerte, som Scrooge kun har foragt til overs for og gerne ser gennemboret af en kvisttj\u00f8rn.<\/p>\n For et hjerte kan man ikke bruge til noget, siger Scrooge, som glemte eventyrerne, men huskede p\u00e5 pengene i lang tid, selvom han ellers fik hint p\u00e5 hint. Og det bliver serveret s\u00e5 fint af de andre fire skuespillere, der som planeter kredser i oml\u00f8b omkring Mette Horns Scrooge, hvad enten de spiller mennesker eller \u00e5nder.<\/p>\n Nu skal ikke r\u00f8bes for meget, men hver jule\u00e5nd har sin egen identitet og sin egen komik \u2013 og ingen glemmer vist forel\u00f8big nutidens jule\u00e5nd, der p\u00e5 n\u00e6sten Yahya Hassansk fremsagde et juledigt. D\u00e9n \u00e5nd var i det hele taget gennemf\u00f8rt street. Et fint tr\u00e6k.<\/p>\n Et andet fint tr\u00e6k var stillbillederne, som flere gange kom frem, n\u00e5r scenen drejede \u2013 og vi sammen med \u00e5nden og Scrooge kom til et nyt sted i Scrooges liv og verden.<\/p>\n Stillbilleder, som s\u00e5 blev levende og bev\u00e6gede sig, og som kunne v\u00e6re muntre som hjemme hos Scrooges nev\u00f8 og hos hans chef i ungdommen, hvor der i den grad begge steder blev leget jul. Men vi s\u00e5 ogs\u00e5 det modsatte, n\u00e5r vi dybt rystede blev vidner til, hvorfor Scrooge blev, som han blev.<\/p>\n Der blev ikke lagt fingre imellem \u2013 heldigvis. For det er sundt \u2013 b\u00e5de for store og sm\u00e5 at se, at vores behandling af hinanden har konsekvenser \u2013 ogs\u00e5 i mange \u00e5r frem.<\/p>\n Menneskets uvidenhed, uk\u00e6rlighed og gr\u00e5dighed kan derfor denne jul ses r\u00e5t for us\u00f8det folde sig ud p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater \u2013 men heldigvis sker det sammen med h\u00e5bet og troen p\u00e5, at k\u00e6rligheden og medmenneskeligheden sejrer til sidst. Alt sammen bundet til den fineste julebuket af b\u00e5de drama og komik af de fem skuespillere: Mette Horn, Asta Kamma August, Jesper Groth, Andreas Jebro og Lila Nobel.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dEt juleeventyr\u201d fem ud af seks julegaver.<\/strong><\/p>\n Forestillingen spiller indtil d. 4. januar.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Familieforestillinger og is\u00e6r til jul har det med at v\u00e6re hyggelige til et niveau, s\u00e5 de n\u00e6rmest bliver pussenussede. Det g\u00e6lder heldigvis ikke Charles Dickens \u201dEt juleeventyr\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater. Her t\u00f8r man b\u00e5de scenisk og skuespilm\u00e6ssigt vise historien om … L\u00e6s resten