Der sker noget sp\u00e6ndende p\u00e5 Glyptoteket denne m\u00f8rketid. Det begyndte i oktober, hvor man kunne h\u00f8re overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech\u00a0i samtale med satireforsker Dennis Meyhoff Brink. En samtale styret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, som sammen med Glyptoteket st\u00e5r for de sp\u00e6ndende s\u00f8ndage i selskab med de gr\u00e6ske klassikere.<\/p>\n
Og i g\u00e5r var det s\u00e5 tid til samtale nummer to. Stadig med Marcel Lysgaard Lech\u00a0og Klaus Rothstein, men ogs\u00e5 med professor emerita Birgitte Rossing, der for et \u00e5r siden skrev \u201dArgumenter imod kvinder\u201d, som Danmarksbloggen anmeldte: http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10224<\/a><\/p>\n S\u00e5 det kan ikke undre, at g\u00e5rsdagens samtale handlede om Sofokles\u00b4s tragedie “Antigone”. Antigone var en af \u00d8dipus\u00b4 d\u00f8tre. Hende, som udfordrede onklen kong Kreon ved at insistere p\u00e5, at hun ville begrave den bror, som var kommet tilbage som fjende \u2013 og som blev dr\u00e6bt i opg\u00f8ret med den anden bror, der var konge inden Kreon.<\/p>\n Men modsat konge-broderen, som fik en helte-begravelse inde i byen, s\u00e5 skulle forr\u00e6der-broderen blive ude p\u00e5 marken og r\u00e5dne op \u2013 s\u00e5dan helt bogstaveligt.<\/p>\n Den slags lugter \u2013 ogs\u00e5 bogstaveligt, og Antigone ville selvf\u00f8lgelig begrave sin bror. For uden begravelse s\u00e5 ingen tur ned i D\u00f8dsriget og genforenes med familien. S\u00e5 Antigone henholdt sig til, at hun som familie til den afd\u00f8de \u2013 fjende eller ej – havde ret til at begrave ham. Et helt legitimt krav if\u00f8lge datidens gr\u00e6ske skik.<\/p>\n Dilemmaet var s\u00e5 bare, at hendes onkel, kong Kreon, var i sin liges\u00e5 legitime ret til at sige nej. Byens fjende skulle ikke have den \u00e6re at blive begravet. Han kunne blive \u00e6dt af orme og andet snask, og holdt ude af D\u00f8dsriget, var meldingen fra onklen.<\/p>\n Men Antigone trodsede onklen og begravede broderen. Man g\u00e5r s\u00e5 ikke ustraffet op mod magten, s\u00e5 Antigone m\u00e5tte b\u00f8de med sit liv. Hun blev lukket inde i en klippehule.<\/p>\n Det gik i \u00f8vrigt heller ikke konge-onklen godt. Hans s\u00f8n (som var forlovet med Antigone) og kone begik selvmord, og selv vidste han godt, at han var d\u00f8mt af guderne. For man g\u00e5r heller ikke ustraffet op imod den st\u00f8rste magt af dem alle, nemlig guderne.<\/p>\n S\u00e5 var der ligesom ogs\u00e5 gjort rent bord. En klassisk gr\u00e6sk tragedie med andre ord.<\/p>\n Men kan den ogs\u00e5 sige os noget i dag, noget om vores verden? Alts\u00e5 udover den klassiske konflikt mellem menneske og magt, som g\u00f8r, at langt de fleste dropper al modstand og indordner sig samfundets krav. Men indimellem er der \u00e9n, som betaler prisen, ofrer alt, og siger det helt store NEJ.<\/p>\n Pr\u00e6cis som Antigone gjorde, selvom det kostede hende alt, hvilket m\u00e5ske ikke var s\u00e5 meget \u2013 hvis man ser bort fra livet selv. For kvinder i det gamle Gr\u00e6kenland havde \u2013 medmindre de boede i Sparta \u2013 ingen rettigheder.<\/p>\n Det athenske demokrati var s\u00e5ledes udelukkende for m\u00e6nd, og kvindens opgave i livet var at f\u00f8de b\u00f8rn. Eller som Marcel Lysgaard Lech\u00a0sagde det: Kvinden gav liv \u2013 og manden tog liv.<\/em> Det var den jordiske balance, som guderne tilsyneladende ogs\u00e5 bifaldt.<\/p>\n Men Antigone fik ikke givet liv. Og da hun st\u00e5r og skal ind i det, som b\u00e5de er hendes gravkammer og brudekammer, som hun kalder hulen, hvor hun ender sine dage, s\u00e5 rammes hun af den basale usikkerhed, som er s\u00e5 typisk for Sofokles, hvor vi ender med at tvivle p\u00e5 os selv.<\/p>\n For Antigone tvivlede if\u00f8lge Marcel Lysgaard Lech\u00a0i starten ikke p\u00e5, at guderne var med hende. Men hvor var de, da hun stod p\u00e5 det yderste?<\/p>\n Den tvivl kender vi ogs\u00e5 i dag. Den der almenmenneskelige tvivl, som g\u00f8r, at vi i grunden ved s\u00e5 lidt, kan s\u00e5 lidt, g\u00f8r s\u00e5 lidt \u2013 og til sidst s\u00e5 d\u00f8r vi.<\/p>\n Vi kender ogs\u00e5 til kampen mod magten som Antigones kamp mod onklen. Men hvor hendes kamp ikke rigtig kan kaldes en kvindekamp, men en s\u00f8sters kamp for at begrave sin elskede bror, s\u00e5 er der i dag tale om en reel kvindekamp, som det giver endnu mere mening at k\u00e6mpe i dag end for nogle \u00e5rtier siden.<\/p>\n Ja, det eneste i “Antigone”, som m\u00e5ske kan kaldes om ikke kvindekamp, s\u00e5 kvindesolidaritet er, at s\u00f8steren \u2013 selvom hun ikke var med til at begrave broderen og faktisk r\u00e5dede Antigone fra at g\u00f8re det \u2013 alligevel solidarisk sagde, at ja, hun havde v\u00e6ret med, da hun blev beskyldt for det af kongen.<\/p>\n Det m\u00e5 siges at v\u00e6re solidaritet \u2026 is\u00e6r fordi s\u00f8steren vidste, at det ogs\u00e5 bet\u00f8d en d\u00f8dsdom. Hun blev s\u00e5 ben\u00e5det, men det regnede hun ikke med, da hun stillede sig p\u00e5 Antigones side. You go, girl,<\/em> som vi ville sige det i dag \u2013 og som det skal siges i dag.<\/p>\n For det g\u00e5r nemlig den gale vej, n\u00e5r vi ser p\u00e5 ligestillingen i dette land. Danmark var if\u00f8lge Birgitte Possings meldinger p\u00e5 Glyptoteket tilbage i 1970\u00b4erne nr. 7 i verden, n\u00e5r det kom til ligestilling. I dag er vi nr. 97 i \u00e9n opg\u00f8relse \u2013 og nr. 13 i en anden.<\/p>\n Men uanset hvordan man ser p\u00e5 det, s\u00e5 er Sverige, Norge, Finland og Island f\u00f8rende \u2013 og langt l\u00e6ngere fremme i skoene end Danmark, hvor der er modstand mod at tage de politiske virkemidler i brug som al forskning viser skaber mere ligeret.<\/p>\n Det er fx: \u00d8rem\u00e6rket barsel til m\u00e6nd, en lov der effektivt g\u00e5r ind og sikrer ligel\u00f8n fremfor den hensigtserkl\u00e6ring, som vi har i Danmark \u2013 samt en kvoteordning, n\u00e5r det kommer til antal kvinder i bestyrelser og andre ledende organer.<\/p>\n Men intet af det vil man tage i brug i Danmark. For her s\u00e6tter vi friheden h\u00f8jt, lyder argumentationen. Det m\u00e5 s\u00e5 siges at v\u00e6re friheden for m\u00e6ndene, som kan forts\u00e6tte deres Rip-, Rap- og Rup-rekruttering til magten, mens kvinderne stadig knalder hovedet mod glasloftet.<\/p>\n Det minder om antikkens demokrati i Athen, som ogs\u00e5 kun var for m\u00e6nd.<\/p>\n Hvad Sofokles mente om kvinders forhold og eventuelle rettigheder ved man ikke, men Birgitte Possing kunne fort\u00e6lle, at der i magtens cirkler i dag er en del m\u00e6nd, som gerne vil g\u00f8re det anderledes, og som ofte i forbindelse med foredrag og andet sp\u00f8rger hende om, hvad de selv kan g\u00f8re for at f\u00e5 flere kvinder ombord.<\/p>\n S\u00e5 der er lys i m\u00f8rket.<\/p>\n For nok er magt ikke noget, som nogen f\u00e5r for\u00e6ret. Det er noget, som man tager. Men det hele bliver s\u00e5 meget nemmere, n\u00e5r der er mennesker (l\u00e6s: m\u00e6nd) inde i magtens cirkler, som gerne vil lukke kvinder ind.<\/p>\n M\u00e6nd, som ikke synger med p\u00e5 sangen om, at kvinder skal vise yndighed, ikke myndighed.<\/p>\n M\u00e6nd, som ikke mener, at kvinder skal tie i forsamlinger eller at kvinder har nogle karaktertr\u00e6k, bare fordi de er kvinder og andet, som bliver h\u00e6ftet p\u00e5 kvinder – og brugt til at holde kvinder nede og v\u00e6k fra fadet.<\/p>\n M\u00e6nd, som selv tr\u00e6kker kvindekortet \u2013 fordi det skal tr\u00e6kkes.<\/p>\n For det skal det, s\u00e5 l\u00e6nge kvinder stadig er enten for lidt, for meget eller forkerte<\/em>, som Birgitte Possing gjorde opm\u00e6rksom p\u00e5, at det stadig er en udbredt antagelse om kvinder \u2013 b\u00e5de hos m\u00e6nd og hos kvinder.<\/p>\n S\u00e5 der skal siges NEJ til at blive holdt nede og ude \u2026<\/p>\n Birgitte Possing sluttede i \u00f8vrigt af med en tankev\u00e6kkende parallel: Magt i dag handler \u2013 som det altid har gjort \u2013 om penge. R\u00e5 kapitalmagt. I den finansielle sektor er 93-95 procent af lederne m\u00e6nd, og de ligner alle sammen hinanden. Hvide m\u00e6nd med gode uddannelser og p\u00e6nt t\u00f8j. Ikke megen mangfoldighed her alts\u00e5.<\/p>\n Men hvordan er det lige, at det g\u00e5r i den finansielle sektor? Det g\u00e5r skidt. Skandale p\u00e5 skandale. Hvidvask og svindel.<\/p>\n Men hvem tr\u00e6kker k\u00f8nnet ind som argumentation og siger, at alle lovovertr\u00e6delserne og alle de moralske forkerte valg skyldes, at finansbranchen er en mandsdomineret branche? Det g\u00f8r ingen.<\/p>\n Men havde der v\u00e6ret tilsvarende skandaler i en kvindedomineret branche, s\u00e5 var k\u00f8nskortet blevet trukket hurtigere end man kan n\u00e5 at sige kvindekortet.<\/p>\n Den tanke lader vi lige st\u00e5 sammen med bevidstheden om, at det ikke er hverken en naturlov eller en gudernes lov, at noget skal v\u00e6re p\u00e5 en bestemt m\u00e5de. Vi mennesker har et frit valg, og kan skabe den verden, som vi \u00f8nsker.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Der sker noget sp\u00e6ndende p\u00e5 Glyptoteket denne m\u00f8rketid. Det begyndte i oktober, hvor man kunne h\u00f8re overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech\u00a0i samtale med satireforsker Dennis Meyhoff Brink. En samtale styret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne … L\u00e6s resten