{"id":10902,"date":"2019-11-24T18:49:28","date_gmt":"2019-11-24T17:49:28","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10902"},"modified":"2019-11-24T19:48:46","modified_gmt":"2019-11-24T18:48:46","slug":"anmeldelse-jordens-indre","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10902","title":{"rendered":"Anmeldelse: “Jordens Indre”"},"content":{"rendered":"

Man kan br\u00e6nde papirer, men ikke ideer,<\/em> siger den kloge stuepige Esther til dansk videnskabs mest underkendte geni Inge Lehmann, der var kvinden bag teorien om den faste kerne inde i Jordens flydende kerne – og hvis liv forestillingen \u201dJordens Indre\u201d p\u00e5 Folketeatret handler om.<\/p>\n

Udsagnet er sandt \u2013 og det kunne sagtens suppleres med, at man ikke kan br\u00e6nde nysgerrighed, l\u00e6ngsel efter viden og efter at forst\u00e5 de fysiske sammenh\u00e6nge i den verden, der er omkring os \u2013 og som vi endnu har meget til gode at finde ud af om, hvad enhver med en uddannelse indenfor naturvidenskab kan skrive under p\u00e5.<\/p>\n

En af dem er denne anmelder, som er uddannet geograf fra K\u00f8benhavns Universitet med halvandet \u00e5rs geologi oveni de fem \u00e5rs geografi. Og jeg skal da \u00e6rligt indr\u00f8mme, at jeg var lidt ekstra sp\u00e6ndt, da jeg satte mig i s\u00e6det. For dels var det f\u00f8rste gang, at jeg skulle anmelde noget, som udsprang af min oprindelige uddannelse – og dels var jeg nysgerrig p\u00e5, om man kunne formidle Inge Lehmanns teori p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 den kunne forst\u00e5s af alle \u2013 og stadig v\u00e6re en vigtig del af forestillingen?<\/p>\n

Svaret er et stort ja. Det viser tavlerne med tegningerne, formlerne, tallene – og papirerne spredt ud p\u00e5 gulvet, s\u00e5 de lignede de fork\u00e6trede P-b\u00f8lger og S-b\u00f8lger, som er en konsekvens af et jordsk\u00e6lv – og som er dem, som Inge Lehmann brugte til at skabe sin teori om, at der m\u00e5tte v\u00e6re en fast kerne allerinderst i jordens flydende kerne. Noget, som forskningen senere mange gange har bekr\u00e6ftet, m\u00e5 forholde sig s\u00e5dan.<\/p>\n

Jeg er s\u00e5 ogs\u00e5 \u2013 i Inge Lehmans videnskabelige \u00e5nd \u2013 n\u00f8dt til at p\u00e5pege en alvorlig geologisk fejl i manuskriptet: Nemlig at det er i slutningen af f\u00f8rste akt n\u00e6vnes, at kontinentalpladerne i Atlanterhavet st\u00f8der MOD hinanden. Det er lige modsat. De bev\u00e6ger sig v\u00e6k FRA hinanden, og i den spalte p\u00e5 havbunden, som \u00e5r for \u00e5r bliver st\u00f8rre, stiger der materiale op fra jordens indre, og det er det materiale, der har skabt og stadig skaber den atlantiske h\u00f8jderyg, der ligger som en slange ned igennem Atlanterhavet. For jorden er en levende klode \u2013 konstant i gang med geologiske og geografiske processer.<\/p>\n

Men ellers g\u00e5r det nogenlunde godt med at holde tungen lige i munden omkring de videnskabelige fakta (der er et par smuttere mere), og stemningen p\u00e5 naturvidenskab er i hvert fald ramt lige p\u00e5 kornet. Det samme er den naturvidenskabelige humor, som stik mod hvad mange tror faktisk findes \u2013 men som m\u00e5ske er lidt n\u00f8rdet. Jeg var i hvert fald alene om at grine et par gange undervejs i forestillingen, s\u00e5 m\u00e5ske var det ikke meningen, at lige de intermezzoer skulle opfattes som v\u00e6rende sjovt. Men det er det p\u00e5 naturvidenskab.<\/p>\n

Ja, hvis ikke jeg vidste bedre, hvis ikke der blev sagt De, s\u00e5 kunne jeg have lukket \u00f8jnene og tro, at jeg havde v\u00e6ret ombord i en tidsmaskine og rakt tilbage p\u00e5 instituttet. For kampene om bevillinger og \u00e6re \u2013 og m\u00e5den, man jorder hinanden p\u00e5 og kan hj\u00e6lpe hinanden p\u00e5 (hvis man vil \u2013 hvad man ikke altid vil), har ikke \u00e6ndret sig en t\u00f8ddel fra dengang til i dag.<\/p>\n

Heller ikke selvom der i dag er markant flere kvinder p\u00e5 universiteterne end dengang, ogs\u00e5 indenfor geofysik. Men vi er alligevel ikke kommet s\u00e5 langt, som vi gerne ville, og kvinder er i \u00f8vrigt ikke spor mere fredelige end m\u00e6nd, n\u00e5r det kommer til akademisk \u00e6re og v\u00e6rdighed. Kvinder skal ogs\u00e5 stadig yde mere for at opn\u00e5 det samme som m\u00e6nd.<\/p>\n

Inge Lehmans kamp for som kvinde at blive anerkendt er nemlig stadig rystende aktuel, og der er mange nutidige kvinder, der som hende rammer det usynlige, men sv\u00e6rt gennemtr\u00e6ngelige glasloft, som g\u00f8r, at man nok kan se op i de hellige haller \u2013 men ikke komme derop.<\/p>\n

At det stadig er relevant med en forestilling, der viser kvindens h\u00e5rde kamp for at blive anerkendt, blev ogs\u00e5 ekstra tydeliggjort i pausen, hvor jeg h\u00f8rte en mandlig publikummer sige: Jeg er s\u00e5 tr\u00e6t af, at I kvinder altid tr\u00e6kker kvindekortet<\/em>. Jeg h\u00f8rte ikke, hvad hans kvindelige ledsager svarede, men jeg h\u00e5ber, at det var noget i retning af: Vi tr\u00e6kker det kun, fordi det er n\u00f8dvendigt<\/em>.<\/p>\n

For det er det, s\u00e5 forestillingen er desv\u00e6rre ikke kun historisk. Det er teater til tiden, og Iben Hjejle er b\u00e5de st\u00e6rk og trov\u00e6rdig som Inge Lehmann. Ja, Iben Hjejle spiller Lehmann p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 man f\u00e5r um\u00e5delige m\u00e6ngder sympati for kvinden og glemmer, at hun ogs\u00e5 havde sine fejl og mangler, m\u00e5ske is\u00e6r p\u00e5 det medmenneskelige omr\u00e5de.<\/p>\n

S\u00e5dan skildres hun i hvert fald langt hen i stykket, selvom man til sidst ser en anden side \u2013 en side der b\u00e5de kan spille bold med stuepigen Esthers tre b\u00f8rn og tage sig af s\u00f8steren, der spilles eminent af Laura Bro, som kan meget mere end at se yndig ud, som hendes karakter Harriet f\u00e5r at vide, at hun er.<\/p>\n

Laura Bro har b\u00e5de r\u00e5kraft og nerve i den m\u00e5de, som hun portr\u00e6tterer at v\u00e6re en b\u00e5de st\u00e6rk og f\u00f8lsom s\u00f8ster til denne videnskabskvinde. For ogs\u00e5 s\u00f8steren k\u00e6mper med konventionerne og med at finde sin egen vej.<\/p>\n

Det g\u00f8r de alle sammen \u2013 og det er en af hemmelighederne ved denne forestilling. Nemlig at alle lider under konventionerne, at alle lider tab og nederlag, og ingen f\u00e5r det hele, end ikke Niels Bohr selvom han b\u00e5de bliver ridder af Dannebrog og f\u00e5r Nobelprisen.<\/p>\n

Han spilles i \u00f8vrigt overbevisende af Jesper Lohmann, der med sin m\u00e5de at tale og agere p\u00e5 f\u00f8rer os 80-100 \u00e5r tilbage i tiden, s\u00e5 man tror, at han er ankommet til Folketeatret med en tidsmaskine direkte fra mellemkrigstiden – klar til belevnet og elegant, men ganske effektivt at holde den talentfulde Inge Lehmann nede.<\/p>\n

I rollen som Inge Lehmanns livslange og mere ligerets-orienterede ven den engelske videnskabsmand Harold Jeffreys ses Troels Malling, som mange ellers kender som en morsom mand. Men Malling kan s\u00e5 meget mere og andet \u2013 og det er godt at se ham spille en rolle med mere k\u00f8d p\u00e5.<\/p>\n

Stuepigen spises med autenticitet af Roberta Hilarius Reichhardt. Hende f\u00e5r vi forh\u00e5bentlig mere at se til i de kommende \u00e5r, og ja, hun er barnebarn af d\u00e9n Poul Reichhardt, men skal her hyldes i sin helt egen ret. For det er 100% hendes eget talent, som b\u00e6rer \u2013 og ikke hverken hendes ber\u00f8mte farfar \u2013 eller for den sags skyld hendes ber\u00f8mte for\u00e6ldre.<\/p>\n

For hun og de fire andre skuespillere og deres evner er det, som skaber historien. Her er ingen special effekts, men til geng\u00e6ld ord og fagter i en historie om mod, kamp, b\u00e5de med omverdenen og med sig selv.<\/p>\n

Og som den historie folder sig ud. Hvert ord, hver bev\u00e6gelse, hvert blik har en betydning, og som tilskuer fanges man ind og rammes tr\u00e6fsikkert af kunsten p\u00e5 scenen, som ogs\u00e5 er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, at intet kan skjules eller camoufleres.<\/p>\n

For vi er helt t\u00e6t p\u00e5 epicentret omkring Inge Lehmann, og vi m\u00e6rker P-b\u00f8lgerne fra skuespillerne \u2013 og n\u00e5r vi kommer hjem S-b\u00f8lgerne fra eftert\u00e6nksomhedens magmakammer, for nu at blive i de geologiske termer.<\/p>\n

Dog en enkelt fejlkilde har sneget sig ind i stykket, nemlig en p\u00e5st\u00e5et ulykkelig forelskelse i Harold Jeffreys. Ingen ved, om Lehmann f\u00f8lte s\u00e5dan overfor hendes livslange ven. Men det er ogs\u00e5 inderligt ligegyldigt.<\/p>\n

For hvorfor skal vi altid komme ind p\u00e5 k\u00e6rlighed, b\u00f8rn og udseende, n\u00e5r vi taler og skriver om kvinder? Det skal vi heller ikke. Det centrale, den faste kerne er, at navnet var Inge Lehmann, og at hun var en af verdens allerst\u00f8rste forskere – og dansk.<\/p>\n

Hende, som har lagt navn til Inge Lehmann-diskontinuiteten, der refererer til en materialeovergang cirka 220 km nede i Jordens kappe for nu at sige det p\u00e5 det videnskabssprog, som Inge Lehmann selv foretrak at tale, og som forskere fra hele verden sugede til sig. Den Inge Lehmann, som i 1971 fik Bowie-medaljen, den n\u00e6stfineste pris, som en forsker p\u00e5 hendes omr\u00e5de kan f\u00e5.<\/p>\n

Men ikke i hendes eget land. Her var Inge Lehmann glemt, og der kom f\u00f8rst et monument for hende p\u00e5 Vor Frue Plads i 2017. Den lader vi lige st\u00e5 et \u00f8jeblik sammen med Iben Hjejles opfordring til alle lige inden stykket slutter: G\u00e5 ud og opdag verden<\/em>.<\/p>\n

For der er endnu s\u00e5 meget at se og opdage og finde ud af, og det er sk\u00f8nt, n\u00e5r en s\u00e5 stor videnskabskvinde som Inge Lehmann hyldes p\u00e5 scenen.<\/p>\n

Danmarksbloggen giver \u201dJordens Indre\u201d fem ud af seks jordkloder,<\/strong> som den jordklode Inge Lehmann var s\u00e5 optaget af hele hendes 104-\u00e5rige lange liv.<\/p>\n

Forestillingen spiller p\u00e5 Folketeatret indtil 15. december.<\/p>\n

Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Man kan br\u00e6nde papirer, men ikke ideer, siger den kloge stuepige Esther til dansk videnskabs mest underkendte geni Inge Lehmann, der var kvinden bag teorien om den faste kerne inde i Jordens flydende kerne – og hvis liv forestillingen \u201dJordens … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,30,29],"tags":[1001,676,2610,4503],"class_list":["post-10902","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-miljo-natur","category-viden-teknologi","tag-anmeldelse","tag-folketeatret","tag-inge-lehmann","tag-jordens-indre"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10902","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10902"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10902\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10911,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10902\/revisions\/10911"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10902"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10902"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10902"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}