Her i 30-\u00e5ret for Murens fald fylder den kolde krig igen bevidstheden hos de fleste \u2013 og Gyldendal har derfor udgivet bogen \u201dBarn af Den Kolde Krig. Kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig M\u00f8ller fort\u00e6ller\u201d, hvor Michael M\u00fcller interviewer 14 kendte danskere, der har v\u00e6ret b\u00f8rn og unge under den kolde krig.<\/p>\n
Og lad det v\u00e6re sagt med det samme. Det er sp\u00e6ndende l\u00e6sning, b\u00e5de for dem, som ikke selv har pr\u00f8vet at leve under den kolde krig \u2013 og for dem, der som undertegnede, ogs\u00e5 var b\u00f8rn og unge i den kolde krigs tid. Man kan genkende meget fra sin egen hverdag, sin egen familie \u2013 eller m\u00e5ske fra ens venners hjem og baggrund.<\/p>\n
For er der noget, som man som l\u00e6ser bider m\u00e6rke under l\u00e6sningen, s\u00e5 er det, hvor stor en betydning hjemmets opfattelse af virkeligheden fik p\u00e5 de dengang b\u00f8rn og unge mennesker, som for manges vedkommende senere i livet rejste langt mere og langt l\u00e6ngere ud i verden end for\u00e6ldrene havde gjort det.<\/p>\n
Men til trods for det beholdt de fleste af de 14 den holdning til livet og til verden, som de var vokset op med. Det tr\u00e6der fx st\u00e6rkt frem hos Ulla Terkelsen, som er den f\u00f8rste, som vi m\u00f8der i bogen, og som hjemmefra l\u00e6rte at orientere sig mod verden og v\u00e6re \u00e5ben.<\/p>\n
Hjemme hos Ulla br\u00f8d man sig s\u00e5 heller ikke om amerikaniseringen og den kulturforfladigelse, som man mente, at Anders And, popmusik og cowboyfilm stod for. Her l\u00e6ste man b\u00f8ger og aviser og h\u00f8rte radio og klassisk musik.<\/p>\n
For og imod USA \u2013 b\u00e5de kulturelt og politisk \u2013 var i det hele taget en hj\u00f8rnesten i identitetsdannelsen i den kolde krig, og mange bekendte sig meget st\u00e6rkt til enten det ene eller andet. Uffe Ellemann-Jensen, der med en vis stolthed beskriver sig selv som koldkriger, voksede s\u00e5ledes op i et USA-positivt hjem, og har selv livet igennem ogs\u00e5 v\u00e6ret meget glad for USA.<\/p>\n
Men han var ikke alene om det. Den unge Leif Davidsen, som boede et \u00e5r i USA som 17-\u00e5rig, f\u00f8lte, da han kom hjem til Danmark igen, og skulle g\u00e5 p\u00e5 Nyborg Gymnasium, at Danmark var meget sm\u00e5t og kedeligt.<\/p>\n
I den anden side er der fx en Frank Aaen, der var medlem af DKP og ganske aktiv, men som under et bes\u00f8g i \u00d8stberlin i den kolde tids sidste periode opdagede, at der var langt f\u00e6rre varer p\u00e5 hylderne i det lokale varehus end f\u00e5 \u00e5r f\u00f8r. Det samme skete i Moskva, og s\u00e5 forstod han, at de kommunistiske samfund var stagnerede og ved at bryde sammen.<\/p>\n
Men uanset politisk st\u00e5sted, s\u00e5 var den generation, som blev f\u00f8dt i den kolde krigs f\u00f8rste tid, historiens m\u00e5ske heldigste og mest privilegerede, hvad ogs\u00e5 Eva Smith g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5. Samfundet blev rigere \u00e5r for \u00e5r, man kunne rejse frit og l\u00e6se, hvad man ville, ja s\u00e5gar skifte studie, ikke bare en, men flere gange. Der var ingen restriktioner, men masser af muligheder.<\/p>\n
S\u00e5 ja, det er sp\u00e6ndende at l\u00e6se diverse barndoms- og ungdoms-erindringer \u2013 og de fleste interviewede er heldigvis ogs\u00e5 rigtig gode til at t\u00e6kke perspektiver op til nutiden.<\/p>\n
For det er d\u00e9r, hvor det bliver mest interessant. For nok er det vigtigt at kende sin (og andres) fortid for at forst\u00e5 sin nutid. Men personlige erindringer er i reglen kun sp\u00e6ndende, n\u00e5r de bruges i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, og det g\u00f8r langt de fleste af de 14 personers, og det kommer der mange interessante refleksioner og holdninger ud af.<\/p>\n
Hyldningen af Danmark \u2013 og Norden \u2013 fylder s\u00e5 en del, og er m\u00e5ske ret romantiseret med manglende fokus p\u00e5 nutidens stigende ulighed.<\/p>\n
Et andet gennemg\u00e5ende tr\u00e6k er genkomsten af nationalismen ikl\u00e6dt populistiske kl\u00e6der i europ\u00e6isk perspektiv. En cocktail, der skaber konflikter, og som kan v\u00e6re ganske farlig og skabe gr\u00f8fter, som fx n\u00e5r Stine Bosse er inde p\u00e5, at den splittelse, som vi ser i dag, er markant mere alvorlig end det var under den kolde krig, hvor fronterne var tydelige. Det er de ikke i dag.<\/p>\n
Hendes l\u00f8sning er at holde fast i de demokratiske institutioner, som vi byggede op efter Anden Verdenskrig \u2013 og her t\u00e6nkes is\u00e6r p\u00e5 EU. Om det er rigtigt, vil tiden vise.<\/p>\n
Det samme g\u00e6lder, n\u00e5r talen falder p\u00e5 Rusland \u2013 og Kina, som Per Stig M\u00f8ller peger p\u00e5 som Ruslands konkurrent no. 1. Han er en mand med et stort udsyn og har formentlig ret, n\u00e5r han siger, at Rusland p\u00e5 kort sigt har brug for at markere sig overfor Vesten – men at Rusland p\u00e5 den lange bane \u00f8nsker et normalt forhold til os. For hovedkonkurrenten er Kina, og man kan som bekendt kun k\u00e6mpe p\u00e5 en front ad gangen.<\/p>\n
Bo Lidegaard taler ogs\u00e5 om Rusland, og han er heller ikke bange for, at russiske kampvogne vil vende snuden mod vest. Hans bekymring g\u00e5r i langt h\u00f8jere grad p\u00e5 Ruslands fors\u00f8g p\u00e5 at ryste tilliden til vores demokratier og institutioner.<\/p>\n
Rusland er i det hele taget interessant. Og Leif Davidsens udmelding om, at Putin ikke har fat i de unge i Rusland, at de er utilfredse med ham, at de ikke l\u00e6ser aviser, og ikke interesserer sig for, hvad der skete f\u00f8r deres tid, g\u00f8r dem direkte sammenlignelige med Vestens unge. Ok, boomer<\/em> er \u00e5benbart ogs\u00e5 n\u00e5et til Rusland.<\/p>\n (Ok, boomer<\/em> betyder ja, ja, jeg er ligeglad med, hvad du siger<\/em> \u2013 og er noget, som unge siger til \u00e6ldre, typisk dem, som er 60+, og som vil g\u00f8re sig kloge p\u00e5 de unges liv, men som de unge mener i stedet har fucked verden op, for nu at blive i de unges sprog.)<\/p>\n Det g\u00e6lder s\u00e5 ikke alle i bogen, at de er optaget af Rusland som en trussel.<\/p>\n Peter Aalb\u00e6k Jensen taler fx om de gamle \u00d8stblok-lande og siger, at de havde og har en dyb kulturel forankring i store, st\u00e6rke v\u00e6rdier. Men hvilke? Det m\u00e5tte gerne have v\u00e6ret uddybet i bogen.<\/p>\n Han er heller ikke alene om at tr\u00e6kke den russiske kultur og historie fem. Marianne Jelved g\u00f8r det ogs\u00e5, og kalder den endda inspirerende. Men igen mangler vi at f\u00e5 uddybet, hvad der menes.<\/p>\n For det er kr\u00e6s at l\u00e6se og t\u00e6nke over den slags udmeldinger.<\/p>\n Men uanset hvad s\u00e5 har Bo Lidegaard ret, n\u00e5r han konkluderer, at var der en ting, som den kolde krig l\u00e6rte os, s\u00e5 var det, at man er n\u00f8dt til at holde dialogen \u00e5ben.<\/p>\n Det sker ogs\u00e5 med denne bog, hvor dialogen endda gives videre til de kommende generationer.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 brug for det. For som Mogens Lykketoft er inde p\u00e5, s\u00e5 foreg\u00e5r det internationale politiske spil i dag med en anden filosofi og efter nogle andre regler end det samarbejde, som faktisk afskaffede den kolde krig. Krigs-risikoen er efter hans mening ogs\u00e5 tilstede \u2013 ikke stor, men dog tilstede.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dBarn af Den Kolde Krig. Kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig M\u00f8ller fort\u00e6ller\u201d fem ud af seks stjerner.<\/strong> Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Her i 30-\u00e5ret for Murens fald fylder den kolde krig igen bevidstheden hos de fleste \u2013 og Gyldendal har derfor udgivet bogen \u201dBarn af Den Kolde Krig. Kendte danskere fra Ulla Terkelsen og Leif Davidsen til Per Stig M\u00f8ller fort\u00e6ller\u201d, … L\u00e6s resten