Danmarksbloggens adventsserie anno 2019 skal handle om, hvordan man skaber sig en klima-rigtig og b\u00e6redygtig jul. Det handler selvf\u00f8lgelig om at skrue ned \u2013 s\u00e5dan rigtig ned \u2013 for forbruget. Det kan g\u00f8res ved at lade v\u00e6re med at k\u00f8be noget \u2013 eller i det mindste k\u00f8be b\u00e6redygtigt \u2013 eller genbruge.<\/p>\n
S\u00e5 hver s\u00f8ndag i advent kommer Danmarksbloggen med et alternativ til fr\u00e5dseriet \u2013 samt giver den historiske baggrund for denne s\u00f8ndags juletradition.<\/p>\n
Julemaden Den julemad, som det koster en del CO2 at producere, men som vi ogs\u00e5 smider rigtig meget af ud. Iflg. Id\u00e9nyt smider vi hvert \u00e5r mad for i alt 16 milliarder kroner i skraldespanden \u2013 og allermest i december, hvor det er hele paletten fra r\u00f8dk\u00e5l, fl\u00e6skesteg, and, hvide kartofler, risalamande og meget mere, som er i overskud:<\/p>\n https:\/\/www.idenyt.dk\/jul-2\/undga-madspild-i-julen-med-disse-gode-rad-\/<\/a><\/p>\n Men til trods for at der smides s\u00e5 mange friske f\u00f8devarer ud, s\u00e5 grov\u00e6der mange danskere alligevel julemad i s\u00e5 store m\u00e6ngder, at flere indl\u00e6gges i juletiden pga. overspiseri. For det er stadig god kutyme at g\u00e5 amok efter devisen \u201dhellere revne end levne\u201d og igennem decembers mange julefrokoster kaste sig over det store kolde bord med fisk og p\u00e5l\u00e6g \u2013 og derp\u00e5 de lune retter \u2013 og s\u00e5 osten \u2013 og alt sammen skyllet ned med rigelige m\u00e6ngder \u00f8l og snaps.<\/p>\n Men det bliver alts\u00e5 ikke mindre jul eller mindre hyggeligt, bare fordi man spiser lidt, men godt og drikker med m\u00e5de \u2013 og husker at f\u00e5 sine gr\u00f8ntsager.<\/p>\n For nok er det en tradition til jul at slagte julegrisen og f\u00e5 sulemad, alts\u00e5 k\u00f8d \u2013 men julemad er ikke kun sulemad. Det er ogs\u00e5 gr\u00f8ntsager som for eksempel den gr\u00f8nlangk\u00e5l, der har lange historiske r\u00f8dder, og er en v\u00e6ldig god kilde til vitaminer og mineraler.<\/p>\n Historisk tilbageblik S\u00e5dan er det slet ikke i dag \u2013 snarere tv\u00e6rtimod. Men alligevel holder vi fast i de madretter og de m\u00e6ngder, som mange tror, repr\u00e6senterer den go\u00b4e, gamle jul, men som kun har lidt over 100 \u00e5r p\u00e5 bagen. Fordi meget af d\u00e9n julemad kr\u00e6ver en ovn. Noget kun de f\u00e6rreste havde for 150 \u00e5r siden, medmindre man var bager eller anden erhvervsdrivende med egen ovn.<\/p>\n Ja, vi synger om det i julesangen \u201dSikken voldsom tr\u00e6ngsel og alarm\u201d, hvor det hedder stegen er til bageren sendt<\/em> \u2013 for bageren havde en ovn, som de velstillede byfolk kunne f\u00e5 stegt en steg i. Typisk g\u00e5s eller kalkun.<\/p>\n Ude p\u00e5 landet derimod holdt man sig til den gamle julemad: P\u00f8lser, leverpostej, fl\u00e6skesider og andre ting, som er lavet af den slagtede julegris. Der var ogs\u00e5 n\u00f8dder, \u00e6bler, st\u00e6rkt \u00f8l \u2013 samt \u00e6bleskiver, som ogs\u00e5 kunne laves p\u00e5 en pande. For man havde selvf\u00f8lgelig et komfur, men ikke en ovn.<\/p>\n Det fik de fleste s\u00e5 i takt med urbaniseringen og industrialiseringen \u2013 og s\u00e5 \u00e6ndrede julemaden sig til and eller fl\u00e6skesteg med hvide og brune kartofler, hvor de sidste skulle ligne de ristede kastanjer, som kun de f\u00e6rreste havde r\u00e5d til, men som borgerskabet spiste til jul i sidste del af 1800-tallet.<\/p>\n Risalamanden kom ogs\u00e5 fra borgerskabets jul. Den s\u00f8de dessert lyder fin og fransk, men er p\u00e6redansk \u2013 og en luksusudgave af den risengr\u00f8d lavet p\u00e5 m\u00e6lk, som er gammel dansk julemad.<\/p>\n Og der er vi s\u00e5 stadig i dag.<\/p>\n For trods en generel stor lyst til at spise gr\u00f8nt og sundt \u2013 og med indslag fra hele verdens k\u00f8kkener, s\u00e5 holder danskerne til jul fast i de lidt mere end 100 \u00e5r gamle spisevaner efter devisen r\u00f8r blot ikke ved min gamle jul<\/em>, som ogs\u00e5 kommer fra julesangen \u201dSikken voldsom tr\u00e6ngsel og alarm\u201d, der er en fantastisk beskrivelse af borgerskabets velstillede jul i slutningen af 1800-tallet.<\/p>\n L\u00e6s mere om julens og nyt\u00e5rets traditioner og skikke i undertegnedes julebog, som naturligvis er en e-bog: L\u00e6s ogs\u00e5:<\/p>\n F\u00f8rste s\u00f8ndag i advent: Klimajul: Julegaver:\u00a0http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10861<\/a> Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Danmarksbloggens adventsserie anno 2019 skal handle om, hvordan man skaber sig en klima-rigtig og b\u00e6redygtig jul. Det handler selvf\u00f8lgelig om at skrue ned \u2013 s\u00e5dan rigtig ned \u2013 for forbruget. Det kan g\u00f8res ved at lade v\u00e6re med at k\u00f8be … L\u00e6s resten
\n<\/strong>Vi forts\u00e6tter i dag tredje s\u00f8ndag i advent med julemaden.<\/p>\n
\n<\/strong>At spise rigeligt til jul \u2013 hvis man havde r\u00e5d til det alts\u00e5, hvad langtfra alle havde \u2013 har i \u00e5rhundreder v\u00e6ret en tradition. Men inden vi bare \u00f8ser op p\u00e5 tallerknerne, s\u00e5 skal vi huske p\u00e5, at datidens julespiseri foregik i tider, hvor man resten af \u00e5ret levede meget sparsomt \u2013 og hvor n\u00e6sten alle havde h\u00e5rdt fysisk arbejde, s\u00e5 nogle dages overspiseri af fed mad gjorde ingenting, m\u00e5ske var det i virkeligheden gavnligt.<\/p>\n
\nhttps:\/\/www.saxo.com\/dk\/glade-jul-dejlige-jul_epub_9788799956104<\/a><\/p>\n
\nAnden s\u00f8ndag i advent: Det flettede julehjerte \u2013 og lysk\u00e6derne:\u00a0http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10864<\/a><\/p>\n