Magten bryder sig ikke om satire \u2013 i hvert fald ikke n\u00e5r den satire virkelig bider. Det m\u00e5 man konkludere, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 nedslagtningen af Radio24syv og dermed afslutningen p\u00e5 Kirsten Birgits skarpe og beske angreb p\u00e5 magthaverne.<\/p>\n
Et andet eksempel p\u00e5 magtens destruktion af satiren er den grundighed, hvormed man i Kina sletter enhver sammenligning p\u00e5 de sociale medier mellem Peter Plys og den kinesiske leder Xi Jinping. Pr\u00f8v selv og google de to. De ligner hinanden som bj\u00f8rn og panda.<\/p>\n
For satiren er \u00e5benbart farlig \u2013 og kan betyde uro og p\u00e5 sigt samfunds\u00e6ndringer. Det har man vidst l\u00e6nge. For det med at udstille, latterligg\u00f8re og kritisere magten er en tradition med r\u00f8dder i vores civilisations vugge i antikkens Gr\u00e6kenland \u2013 og senere i Romerriget.<\/p>\n
Det og meget mere kunne man blive klogere p\u00e5 i g\u00e5r p\u00e5 Glyptoteket i K\u00f8benhavn, hvor overs\u00e6tter og ph.d. i klassisk gr\u00e6sk Marcel Lysgaard Lech\u00a0var i samtale med satireforsker Dennis Meyhoff Brink. En samtale styret af litteraturkritiker Klaus Rothstein p\u00e5 vegne af Hans Reitzels Forlag, som har udgivet Marcel Lysgaard Lechs vellykkede nyovers\u00e6ttelse af \u201dRytteriet\u201d.<\/p>\n
Her blev det nemlig fortalt, at den f\u00f8rste dokumenterede kritik af magten i satireform foregik allerede i 424 f. Kristus, hvor den gr\u00e6ske \u2013 eller skulle man sige athen\u00e6iske – dramatiker Aristofanes skrev komedien \u201dRytteriet\u201d, som ultrakort fortalt handler om en gammel og sur mand, der har en masse slaver.<\/p>\n
Manden hedder Folke, og er et billede p\u00e5 det athenske demokrati. Og alle Folkes slaver pr\u00f8ver konstant at lefle for ham og f\u00e5 hans gunst, s\u00e5 han v\u00e6lger lige dem. Det er g\u00e5et meget godt en tid med gunsten s\u00e5dan nogenlunde ligeligt fordelt til alle.<\/p>\n
Men s\u00e5 kommer der en slave, som s\u00e6lger skind, og som er en k\u00e6mpe populist, der lover Folke ALT hele tiden og p\u00e5 m\u00e5der, som Folke ikke kan sige nej til. Ham kan Folke rigtig godt lide. Det kan de andre ikke. Slet ikke. De vil af med skinds\u00e6lgeren. Helt af med ham.<\/p>\n
S\u00e5 hvad er kuren mod denne folkets yndling? En endnu st\u00f8rre populist!!! Endda en p\u00f8lsemager – og s\u00e5 bliver det ikke v\u00e6re. For p\u00f8lsemageren ender med at koge p\u00f8lse p\u00e5 Folke, s\u00e5 den gamle sure mand bliver en frisk yngling.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 et nyt og frisk demokrati i version 2.0. skal man vogte sig for.<\/p>\n
For det ender selvf\u00f8lgeligt forf\u00e6rdeligt \u2013 som det g\u00f8r i ethvert samfund, hvor der lyttes til den, der r\u00e5ber h\u00f8jest, lefler mest, lover mest og er mest skinger. Men det er ham \u2013 eller i vore dage ogs\u00e5 hende \u2013 der bliver valgt.<\/p>\n
For som der st\u00e5r i \u201dRytteriet\u201d:\u00a0Hvorfor v\u00e6lge en kundskabsrig, kulturel og kompetent fyr til at f\u00f8re folket, n\u00e5r man kan v\u00e6lge \u00e9n, der taler klar og dum tale?<\/em><\/p>\n Det gjorde de s\u00e5 heller ikke i Athen for 2500 \u00e5r siden \u2013 og vi g\u00f8r det heller ikke i dag i 2019. Vi v\u00e6lger stadig den kandidat, der kommer med de bedste one-liners som svar p\u00e5 komplicerede problemstillinger.<\/p>\n Det er sigende, at Marcel Lysgaard Lech ikke havde t\u00e6nkt sig at overs\u00e6tte \u201dRytteriet\u201d, selvom han altid har kunnet lide komedien. Men den aften, hvor Trump blev indsat, gik han alligevel i gang.<\/p>\n For ligesom at folkene fra netflix-serien \u201dHouse of Cards\u201d m\u00e5tte genskrive dele af manuskriptet, fordi virkeligheden overgik fantasien i absurditet \u2013 s\u00e5 kunne Marcel Lysgaard Lech heller ikke lade v\u00e6re med at g\u00e5 i kast med Aristofanes komedie.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 brug for komedien \u2013 eller skulle man sige trygedien. For det begreb opfandt Aristofanes nemlig. En trygedie er s\u00e5dan en slags mellemting mellem tragedie og komedie \u2013 og det passer i grunden godt p\u00e5 demokratiets tilstand anno 2019.<\/p>\n Vi har derfor ogs\u00e5 mere brug for satiren nu end nogensinde. Brug for nogen, der kan og vil og t\u00f8r sparke den magt, som skal drilles og h\u00e5nes, n\u00e5r den ikke forvaltes med respekt for det samfund og det folk, som den er sat til at tjene.<\/p>\n For uanset om ens magt er stor eller lille, s\u00e5 m\u00e5 man st\u00e5 p\u00e5 m\u00e5l for sine handlinger \u2013 og som en stoisk gr\u00e6ker finde sig i at blive udstillet og h\u00e5net og drillet. Kr\u00e6nkelseskulturen fandtes i \u00f8vrigt heller ikke i det gamle Athen, hvor Aristofanes virkede.<\/p>\n Man kan derfor sp\u00f8rge sig selv, om det danske samfund ogs\u00e5 ville blive bedre, hvis ikke vi var s\u00e5 tyndhudede og populistiske? For uden behovet for at lefle eller trangen til at blive kr\u00e6nket, s\u00e5 kunne vi m\u00e5ske g\u00f8re noget reelt ved uligheden, arbejdsl\u00f8sheden, velf\u00e6rden, milj\u00f8et og alt det andet, som spiller en reel rolle i menneskers liv.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Magten bryder sig ikke om satire \u2013 i hvert fald ikke n\u00e5r den satire virkelig bider. Det m\u00e5 man konkludere, n\u00e5r man t\u00e6nker p\u00e5 nedslagtningen af Radio24syv og dermed afslutningen p\u00e5 Kirsten Birgits skarpe og beske angreb p\u00e5 magthaverne. Et … L\u00e6s resten