Indimellem er der teater, der g\u00e5r direkte ind i maven, og s\u00e6tter sig som en h\u00e5rd knude, der snurrer rundt og rundt i en knugende smerte, fordi det teaterstykke rammer s\u00e5 uhyggeligt meget plet.<\/p>\n
S\u00e5dan et teaterstykke er Kafkas \u201dAmerika\u201d p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater \u2013 denne dystopiske og realistiske forestilling om den unge Karl Rossmann, der stadig er et barn, der han af for\u00e6ldrene sendes p\u00e5 en enkeltbillet med dampskib over Atlanten til New York, til en tilv\u00e6relse og et land, som han ikke forst\u00e5r \u2013 og som ikke giver ham en \u00e6rlig chance for at bevise sin kunnen \u2013 og sin gode vilje.<\/p>\n
For den har Karl Rossmann sammen med en naiv id\u00e9 om at give amerikanerne b\u00e5de musik og kultur. Men det er de selvf\u00f8lgelig ikke interesserede i, og han kan overhovedet ikke afkode den verden og de mennesker, som han f\u00e6rdes iblandt. S\u00e5 Karl Rossmann farer vild igen og igen – og kan ikke finde vej \u2013 godt illustreret af de mange gr\u00e5 d\u00f8re p\u00e5 scenen, der er liges\u00e5 ens, som de er talrige.<\/p>\n
Men hvad betyder det, at vi har mange valgmuligheder i livet, n\u00e5r vi alligevel kun kan v\u00e6lge mellem det samme kedelige gr\u00e5? Den samme gr\u00f8d af penge og netv\u00e6rk og at sige det rigtige, mens man kun t\u00e6nker p\u00e5 at mele sin egen kage. Det er s\u00e5 samtidig den virkelighed, som Kafka \u2013 og vi andre \u2013 lever i. For nok er det cirka 100 \u00e5r siden, at stykket blev skrevet, men den del af vores eksistens har grundliggende ikke \u00e6ndret sig.<\/p>\n
Stykket er derfor et skarpt og aktuelt portr\u00e6t af et samfund i kapitalismens br\u00f8lende vold, et samfund hvor der kun er plads til det, der t\u00e6lles p\u00e5 bundlinjen – og til dem, som forst\u00e5r at levere dette. Og det beskrives af Kafka uden forsonede tr\u00e6k, uden sukker \u2013 selvom turen efter New York g\u00e5r til Sugar Town.<\/p>\n
Men i fort\u00e6llingen om Karl Rossmann er der ikke noget sukker. Indimellem dramaet og tragedien og de hjertesk\u00e6rende scener, hvor man som publikum bare vil styrte op p\u00e5 scenen og hj\u00e6lpe ham, er der komik.<\/p>\n
Dyster komik. Meget dyster.<\/p>\n
Is\u00e6r fordi at hvert et lyspunkt, hvert et lige-ved-og-n\u00e6sten-fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 hold p\u00e5 hans egen sk\u00e6bne altid ender med, at han ryger endnu l\u00e6ngere ned i den spiral, der starter med chikanerier, og forts\u00e6tter med ydmygelse og overgreb – og ender, hvor den m\u00e5 ende: Med d\u00f8den.<\/p>\n
For mennesker forsvinder i Guds eget land \u2026 og tilbage er kun dr\u00f8mmen om at st\u00e5 tilbage i rampelyset.<\/p>\n
Velvidende at uanset hvem der er stjerne i dag, s\u00e5 kan vedkommende forsvinde og blive skubbet ned i et dybt hul i morgen \u2013 som det sker for den p\u00e5 alle m\u00e5der store kvindelige stjerne, pragtfuldt spillet af Trine Pallesen.<\/p>\n
Det er i det hele taget et fantastisk cast, som ogs\u00e5 best\u00e5r af: Molly Egelind, Martin Greis-Rosenthal, Torben Zeller, Rikke Bilde, Kristian Holm Joensen, Rasmus Hammerich, Patrick A. Hansen og Thomas Hamilton som musiker.<\/p>\n
Men i centrum er Nicolai J\u00f8rgensen, som spiller Karl Rossmann p\u00e5 en m\u00e5de, der er mere end overbevisende. Han har nemlig et n\u00e6rv\u00e6r p\u00e5 scenen, som er enormt \u2013 og som mindede undertegnede om for nogle \u00e5r siden, da jeg s\u00e5 selveste Ghita N\u00f8rby spille den j\u00f8diske mor i \u201dIndenfor murene\u201d p\u00e5 Folketeatret.<\/p>\n
Det er en stor sammenligning, men den er berettiget. For det var dette n\u00e6rmeste fysiske og over-scenen-s\u00e5-det-rammer-alle-nerver-n\u00e6rv\u00e6r, som gjorde, at man kunne m\u00e6rke Karl Rossmann og hans savn, sorg, frustration, lidelse og smerte i hele kroppen \u2013 og ogs\u00e5 flere timer efter forestillingen.<\/p>\n
En forestilling, der i \u00f8vrigt kr\u00e6ver noget af tilskueren \u2013 og tak for det.<\/p>\n
For hvor er vi tr\u00e6tte af hurtige kultur-kalorier, der bare glider ned, mens vi griner \u2013 og glemmer igen med det samme. Det beh\u00f8ver vi ikke mere af. Vi har derimod brug for teater som det her. Teater, der vil noget, teater, der udfordrer os \u2013 og tvinger os til at se os selv og vores eget liv i \u00f8jnene \u2013 og til at t\u00e6nke, ogs\u00e5 flere timer efter vi kom hjem.<\/p>\n
For nok er figurerne karikerede \u2013 men vi kan genkende meget b\u00e5de fra de andres liv \u2013 og fra vores eget.<\/p>\n
Gud giver os nemlig stadig n\u00f8dder, og vi skal selv stadig kn\u00e6kke dem \u2013 og man kan starte med at droppe nutidens gr\u00e5 d\u00f8re, de allestedsn\u00e6rv\u00e6rende sk\u00e6rme, for at g\u00e5 i N\u00f8rrebro Teater og se \u201dAmerika\u201d.<\/p>\n
\u201dAmerika\u201d er en fysisk og sanselig forestilling, hvor vi kommer t\u00e6ttere p\u00e5 sandheden om os selv og vores samfund end vi m\u00e5ske har lyst til at se i \u00f8jnene \u2013 og alene af den grund kan den anbefales. Men det er ogs\u00e5 formidabelt skuespil \u2013 og i centrum lyser en af dansk teaters kommende store stjerner: Nicolai J\u00f8rgensen.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver \u201dAmerika\u201d 6 ud af 6 Frihedsgudinder<\/strong>, som hende man ser i forestillingen \u2013 og som meget betegnende holder ikke en fakkel, men et sv\u00e6rd i h\u00e5nden.<\/p>\n For der er ikke noget varme og oplysning over kapitalismen. Det er derimod et system, som g\u00f8r kort og ubarmhjertig proces med alle, som ikke synger med p\u00e5 \u2026 Land of the Free and Home of the Brave …<\/p>\n Selvom friheden naturligvis ikke findes, og den, som tror sig fri, er fortabt \u2013 som et land kan v\u00e6re det. Som Amerika i Kafkas forst\u00e5else er det. Fordi et land, som insisterer p\u00e5 fuldkommen frihed, er et land, som ikke forpligter sig p\u00e5 f\u00e6llesskab og tolerance \u2013 og som ikke yder nogen beskyttelse af sine svage medborgere. S\u00e5 et s\u00e5dant land er et land, hvor jungleloven hersker, og hvor de svage bliver slaver for de st\u00e6rke.<\/p>\n Forestillingen spiller p\u00e5 N\u00f8rrebro Teater indtil 3. november.<\/p>\n Det er Nikolaj Cederholm, der har instrueret og dramatiseret Franz Kafkas roman \u201dAmerika\u201d.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Indimellem er der teater, der g\u00e5r direkte ind i maven, og s\u00e6tter sig som en h\u00e5rd knude, der snurrer rundt og rundt i en knugende smerte, fordi det teaterstykke rammer s\u00e5 uhyggeligt meget plet. S\u00e5dan et teaterstykke er Kafkas \u201dAmerika\u201d … L\u00e6s resten