Undertegnede fandt i en skuffe en gammel notesbog med noter fra blandt andet et for\u00e6ldrem\u00f8de for over 10 \u00e5r siden.<\/p>\n
Det var interessant l\u00e6sning. Jeg havde blandt andet noteret:<\/p>\n
Skolelederen spurgte ud i plenum: Er du, for\u00e6lder, parat til at give slip? Er du parat til at forst\u00e5, at dit barn skal indg\u00e5 i en helhed? At barnet skal kunne v\u00e6re i ro og have en adf\u00e6rd, der udviser respekt for andre? For det er fint at v\u00e6re et \u00f8nskebarn, men man skal ogs\u00e5 kunne se og respektere andres behov.<\/em><\/p>\n Derp\u00e5 fulgte en masse om skolens forpligtelse til at stille op med faglig og p\u00e6dagogisk kvalitet – og om for\u00e6ldrenes rolle som aktive medspillere.<\/p>\n Og s\u00e5 sluttede skolelederen af med at sige, at skolens prim\u00e6re rolle ikke handlede om skabe gode karakterer, men om at skabe ansvarlige borgere, der med respekt for andre og deres meninger kunne fungere og virke i et frit folkestyre. Alts\u00e5 hele mennesker, som havde balancen mellem at kunne realisere egne dr\u00f8mme og samtidig virke for f\u00e6llesskabet \u2013 og det i en tid med mange prinser og prinsesser, der var vant til at blive serviceret og curlet.<\/p>\n Men det du\u00b4ed ikke, gjorde skolelederen opm\u00e6rksom p\u00e5. Livet giver os ikke altid lagkage \u2013 og skolelederen \u00f8nskede derfor ogs\u00e5 at give b\u00f8rnene en indre jeg-styrke baseret p\u00e5 alt andet end popularitet, likes eller fokusering p\u00e5 egne behov alene, men i stedet p\u00e5 et dybt kendskab til sig selv, en realitetssans og en evne til at udholde og k\u00e6mpe mod modstand.<\/p>\n Det var som sagt en gammel notesbog. Og den konkrete skoletid, som startede kort efter, er for l\u00e6ngst forbi. Og jeg skal heller ikke d\u00f8mme andres b\u00f8rn, blot konstatere, at der i de ti \u00e5r, som fulgte efter denne introduktion til skolelivet, var forskel i opbakningen til skolelederens hensigtserkl\u00e6ring, da det kom til at lave de flotte ord om til handling.<\/p>\n Og det var \u2013 og er skade. For en tilsvarende tale kunne sagtens h\u00f8res i dag, hvor individualismen og selvfokuseringen er om muligt endnu st\u00f8rre end i nullerne, hvor det n\u00e6vnte for\u00e6ldrem\u00f8de fandt sted.<\/p>\n Men skolen er stadig for livet, og vi kunne skabe et s\u00e5 meget bedre samfund, hvis alle lyttede til den gamle skoleleders kloge ord.<\/p>\n For at v\u00e6re skoleparat i betydningen \u201dv\u00e6re klar til at indg\u00e5 i en helhed som et ligestillet individ sammen med alle de andre\u201d er i bund og grund at v\u00e6re samfundsparat \u2026 ogs\u00e5 for de voksnes vedkommende, ja m\u00e5ske is\u00e6r for de voksnes vedkommende.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Undertegnede fandt i en skuffe en gammel notesbog med noter fra blandt andet et for\u00e6ldrem\u00f8de for over 10 \u00e5r siden. Det var interessant l\u00e6sning. Jeg havde blandt andet noteret: Skolelederen spurgte ud i plenum: Er du, for\u00e6lder, parat til at … L\u00e6s resten