{"id":10755,"date":"2019-09-08T20:48:42","date_gmt":"2019-09-08T18:48:42","guid":{"rendered":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10755"},"modified":"2019-09-08T21:20:01","modified_gmt":"2019-09-08T19:20:01","slug":"viking-ran-ild-og-svaerd-er-titlen-paa-den-nye-bog-om-den-danske-vikingetid","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10755","title":{"rendered":"Anmeldelse: &#8220;Viking &#8211; ran, ild og sv\u00e6rd&#8221;"},"content":{"rendered":"<p>\u201dViking \u2013 Ran, ild og sv\u00e6rd\u201d er titlen p\u00e5 den nye bog om den danske vikingetid.<\/p>\n<p>Det er et digert v\u00e6rk, som ark\u00e6olog og museumsdirekt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet Jeanette Varberg har skrevet. Hele 576 sider inkl. fotos, noter, litteraturliste og alt det andet. Men de 576 sider er ikke \u00e9n side for meget.<\/p>\n<p>Tv\u00e6rtimod er 576 sider, hvad der skal til, n\u00e5r man skal beskrive vikingetiden fyldestg\u00f8rende. En ikonisk tid i Danmarkshistorien, som hos Jeanette Varberg f\u00e5r udvidet tidsperspektivet med flere \u00e5rhundreder, s\u00e5ledes at vikingetiden ikke l\u00e6ngere kun er den ellers s\u00e5 kendte periode startende med angrebet p\u00e5 klosteret p\u00e5 Lindisfarne i 793 og sluttende omkring 1050.<\/p>\n<p>Jeanette Varberg starter s\u00e5ledes allerede tilbage omkring \u00e5r 300, hvor det ret beset var jernalder med enorme folkevandringer og en kristendom der midt i en krisetid og et sammenbrudt Romerrige lovede menneskene en god l\u00f8sning i efterlivet, hvis de bare holdt alle elendighederne i dette liv ud. Det var ogs\u00e5 en radikal anderledes tilgang end de asatroendes fokus p\u00e5 det gode liv her og nu &#8211; og en \u00e6refuld d\u00f8d p\u00e5 slagmarken.<\/p>\n<p>Efter bogens f\u00f8rste del, som kan kaldes optakten og baggrunden for vikingetiden, forts\u00e6tter bogen med det, som mange opfatter som den reelle vikingetid, nemlig den tid hvor der blev sejlet ud i vikingeskibene og plyndret og handlet \u2013 ikke n\u00f8dvendigvis i den r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/p>\n<p>Derp\u00e5 f\u00f8lger kristendommens indtog og s\u00e5 den sidste tid, inden det sidste vikingeskib l\u00f8b op p\u00e5 den sidste strand \u2013 og en ny tid og verdensorden i Europa forl\u00e6ngst var i gang.<\/p>\n<p>Bogen udm\u00e6rker sig p\u00e5 den m\u00e5de ogs\u00e5 ved, at man f\u00e5r pr\u00e6senteret en samlet fort\u00e6lling, s\u00e5 det bliver tydeligt, at vikingerne ikke bare pludselig dumpede ned fra himlen &#8211; eller som en anden kong Skjold kom sejlende p\u00e5 et skib \u2013 og s\u00e5 forsvandt igen ombord p\u00e5 et skib, der skulle s\u00e6ttes i brand og sejle ud i solnedgangen, da vikingetiden blev gammel og gr\u00e5.<\/p>\n<p>Nej, der var b\u00e5de nordiske og europ\u00e6iske \u00e5rsager, sammenh\u00e6nge og konsekvenser, som startede i jernalderen, og som rakte langt ind i middelalderen, og det forklarer bogen p\u00e5 den mest ypperlige og grundige m\u00e5de \u2013 og vel at m\u00e6rke kronologisk, hvilket er godt for forst\u00e5elsen. Bogen er tillige ualmindelig velskrevet og letl\u00e6selig.<\/p>\n<p>Den giver ogs\u00e5 nye perspektiver i krydsfeltet mellem de skriftlige kilder fra den tid, som vi kender \u2013 og s\u00e5 de ark\u00e6ologiske opdagelser, som der stadig kommer mange af \u2013 og hvor Jeanette Varberg forventer, at der er flere til gode, som kommer til at give os svar p\u00e5 nogle af vores sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 samt m\u00e5ske ogs\u00e5 f\u00e5r os til at lave andre billeder af tiden og dens mennesker.<\/p>\n<p>Vidste De for eksempel, at nok var flertallet af vikinger danskere, nordm\u00e6nd og svenskere \u2013 og med tiden ogs\u00e5 isl\u00e6ndinge og andre fra de nordlige lokaliteter. Men i virkeligheden fandtes der ogs\u00e5 andre nationaliteter p\u00e5 skibene. For alle, som drog i viking, dvs. befandt sig ombord p\u00e5 et vikingeskib, og som tog afsted for at handle eller\/og plyndre, var at betragte som en viking.<\/p>\n<p>S\u00e5 der var mange nationaliteter ombord p\u00e5 de teknologiske vidundere, vikingeskibene, som tog turen b\u00e5de ned ad de store europ\u00e6iske floder, over Atlanten til Island, Gr\u00f8nland og Nordamerika, til England og ned langs Vesteuropas kyster. Ja, s\u00e5gar en frankisk prins konverterede fra kristendommen og blev en asatroende viking. Alle vikingernes store rejseruter (og der er mange) kan i \u00f8vrigt ses p\u00e5 de gode kort, der er i bogen, der ogs\u00e5 byder p\u00e5 et v\u00e6ld af fine fotos.<\/p>\n<p>Men trods den store succes vikingerne havde med aserne som deres gudelige allierede, s\u00e5 vandt kristendommen alligevel i sidste ende, og i starten gik det fint med at v\u00e6re b\u00e5de kristen og viking. Hvide Krist blev ogs\u00e5 fremstillet b\u00e5de smilende og sejrende, hvad man fx kan se p\u00e5 Jellingestenen. Det var smart gjort af datidens kristne PR-folk, kaldet mission\u00e6rer. Den lidende Kristus havde heller ikke haft en chance overfor Thor og Odin.<\/p>\n<p>Men selv en sejrende Kristus til bords med vikinger og mj\u00f8d kunne ikke \u00e6ndre tiderne \u2013 og teknologien i at \u00e6ndre sig. S\u00e5 vikingetiden rindede ud, og krigstogterne blev f\u00e6lleseurop\u00e6iske, og handlede om at tage p\u00e5 korstog til Det Hellige Land og forsvare den kristendom, som nordboerne selv tidligere havde k\u00e6mpet imod. For ja, der var en del danskere &#8211; ogs\u00e5 kongelige, som tog afsted til Jerusalem som drabelige korstogsriddere \u2013 eller som fredelige pilgrimme.<\/p>\n<p>Dem husker vi ikke s\u00e6rligt godt. Mindet om de g\u00e6ve vikinger lever derimod stadig i Danmark, og is\u00e6r i 1800-tallets behov for store nationale fort\u00e6llinger fik historierne om fordums tider og bedrifter luft under vingerne, ja selve begrebet vikingetid blev opfundet d\u00e9r.<\/p>\n<p>For vi havde &#8211; og har &#8211; brug for vikingerne. De giver os stadig en identitet som st\u00e6rke og seje, som vi godt kan lide &#8211; samtidig med at vi realpolitisk pr\u00f8ver at f\u00e5 det hele til at h\u00e6nge sammen: Danmark som et lille land &#8211; men med Gr\u00f8nland som den store \u00f8, vi er i Rigsf\u00e6llesskab med. Danmark som en del af EU \u2013 men med forbehold.<\/p>\n<p>Hvor meget viking der er i det, m\u00e5 enhver selv afg\u00f8re. Og det er slet heller ikke bogens \u00e6rinde p\u00e5 nogen m\u00e5de at forholde sig til d\u00e9n diskussion &#8211; og det g\u00f8r den heller ikke, skal jeg skynde mig at sl\u00e5 fast, selvom bogen slutter f\u00f8lgende ord:<\/p>\n<p><em>\u201dVikingernes efterm\u00e6le blev kort fortalt et selvst\u00e6ndigt Skandinavien, som aldrig blev en del af et imperium og underlagt kontinentets kejsere. Derfor bevarede omr\u00e5det sin s\u00e6regne identitet, sine sprog og sine nordiske kultur. Nogle vil endda mene, at vikingernes s\u00e6rlige mentalitet, risikovillighed p\u00e5 havet, entrepren\u00f8rskab og medbestemmelse stadig ses genspejlet i den skandinaviske selvopfattelse i dag.\u201d<\/em><\/p>\n<p>Citat slut.<\/p>\n<p>S\u00e5 i en urolig tid som vores, hvor ogs\u00e5 Danmark let kommer til at blive draget ind i det storpolitiske spil, b\u00e5de p\u00e5 grund af Gr\u00f8nland og p\u00e5 grund af Danmarks geografiske placering ved \u00d8sters\u00f8en (som prop for den russiske fl\u00e5de, hvis den pludselig skal ud), er det n\u00e6rliggende at tr\u00e6kke et par linjer:<\/p>\n<p>Har vi (stadig) en skandinavisk selvopfattelse, en nordisk identitet \u2013 eller er vi for l\u00e6ngst blevet en del af noget globalt, noget internationalt? Og g\u00e5r der en gr\u00e6nse mellem de gamle, der husker og oplevede 2. verdenskrig, og de unge for hvem Den Kolde Krig og Murens fald for 30 \u00e5r siden er fjern historie? Og hvad vil der ske i et EU uden England? Hvordan stiller Englands eventuelle exit Danmark \u2013 og danskerne? En ting er handel, en anden politik og en tredje identitet.<\/p>\n<p>S\u00e5 imens man t\u00e6nker over Danmark, Danmarks rolle, danskernes identitet og nationalf\u00f8lelse kan man jo l\u00e6se Jeanette Varbergs fantastiske bog om de danske vikinger og deres historie b\u00e5de f\u00f8r, under og efter deres storhedstid. Den er velskrevet, spr\u00e6ngfuld af viden \u2013 og gode betragtninger.<\/p>\n<p><strong>Danmarksbloggen giver \u201dViking \u2013 Ran, ild og sv\u00e6rd\u201d seks mulige ud af seks vikingehjelme \u2013 de vikingehjelme som ikke havde horn.<\/strong> Det var nemlig bronzealderens hjelme, der havde horn. Vikingetiden havde mere praktiske hjelme, som egnede sig bedre til krig \u2013 som den hjelm man ser p\u00e5 bogens forside.<\/p>\n<p>Det er Gyldendal, der udgiver.<\/p>\n<p><em>Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>\u201dViking \u2013 Ran, ild og sv\u00e6rd\u201d er titlen p\u00e5 den nye bog om den danske vikingetid. Det er et digert v\u00e6rk, som ark\u00e6olog og museumsdirekt\u00f8r p\u00e5 Nationalmuseet Jeanette Varberg har skrevet. Hele 576 sider inkl. fotos, noter, litteraturliste og alt &hellip; <a href=\"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/?p=10755\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[15,29],"tags":[3460,4441,555],"class_list":["post-10755","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kunst-kultur","category-viden-teknologi","tag-boganmeldelse","tag-jeanette-varberg","tag-viking"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10755","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=10755"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10755\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":10762,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/10755\/revisions\/10762"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=10755"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=10755"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/danmarksbloggen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=10755"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}