Udstillingen \u201dDansk Guldalder \u2013 Verdenskunst mellem to katastrofer\u201d er lige \u00e5bnet p\u00e5 Statens Museum for Kunst. Den er lavet i samarbejde med Petit Palais i Paris og Nationalmuseet i Stockholm, og er den st\u00f8rste udstilling nogensinde om dansk guldalder.<\/p>\n
Som bes\u00f8gende f\u00f8ler man sig ogs\u00e5 hensat til netop guldalderen. Det s\u00f8rger de mange guldrammer, de tykke gulvt\u00e6pper og de bl\u00f8de siddepladser i de to store haller for.<\/p>\n
Mange af malerierne vil den bes\u00f8gende \u2013 uanset hvor meget eller lidt vedkommende kender til kunst \u2013 ogs\u00e5 nikke genkendende til. Malerier af de store mestre som K\u00f8bke, Eckersberg, Skovgaard, Jerichau-Baumann, R\u00f8rbye, Hansen, Lundbye, Lorentzen og Sonne. Men ogs\u00e5 Marstrand, Blunck, Gurlitt og mange flere.<\/p>\n
Billeder som viser romantiske landskaber som Skovgaards lysegr\u00f8nne b\u00f8geskov eller udsigten over Sortedams Dosseringen (ja, K\u00f8bkes meget kendte billede med det lyser\u00f8de vand, som oprindeligt var bl\u00e5t) eller de mere dramatiske med klinter og stormpisket hav (hvem sagde, at der ikke var bare en smule \u201dsturm und drang\u201d i den danske guldalder).<\/p>\n
Der er ogs\u00e5 et v\u00e6ld af portr\u00e6tter af navngivne personer, b\u00e5de kunstnere, forfattere, videnskabsfolk og andre, som alle mere eller mindre kendte hinanden, og tilsammen dannede den lille elite, som stod for den danske guldalder. De er enten malet alene eller sammen med deres familie i hjemmet.<\/p>\n
Guldalderen er nemlig ogs\u00e5 borgerskabets store tid, d\u00e9r hvor familien iscenes\u00e6ttes med manden som patriarken og den udadfarende kraft, og kvinden som hjemmets samlingspunkt, hvad man ogs\u00e5 s\u00e5 det i Bakkehuset, hvor Kamma Rahbek trods egne evner mest er kendt som hende, der holdt salon for de andre.<\/p>\n
Men dansk guldalderkunst r\u00e6kker udover Danmark og rummer landskaber og motiver fra andre dele af kloden, b\u00e5de Vestindien og Orienten.<\/p>\n
Mest kendt dog fra det solrige og varme Italien, som enhver kunstner og forfatter med respekt for sig selv rejste til i 1800-tallet, hvad enten det kun skete \u00e9n gang, flere gange – eller man ligefrem boede dernede i flere \u00e5r som den store billedhugger Bertel Thorvaldsen gjorde det. Ham kan man selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 se i udstillingen. Der var vist heller ingen kunstnere, som tog p\u00e5 dannelsesrejse til Rom uden at bes\u00f8ge Thorvaldsen.<\/p>\n
Men udstillingen vil mere end alt det, som vi allerede kender. Dels s\u00e5 forl\u00e6nger den guldalderen indtil 1864, og dels s\u00e5 viser den andre billeder end dem, som vi allerede kender. Mest markant er Elisabeth Jerichau-Baumanns \u201dHavfrue\u201d fra 1847, som i d\u00e9n grad fanger opm\u00e6rksomheden. Maleriet er i privat eje, s\u00e5 det er en enest\u00e5ende chance for at se det.<\/p>\n
Det er s\u00e5 s\u00e6rligt interessant at vurdere det i forhold til Eckersbergs kendte \u201dEn n\u00f8gen kvinde s\u00e6tter sit h\u00e5r foran et spejl\u201d fra 1841, som ogs\u00e5 er med p\u00e5 udstillingen, selvom det normalt bor ovre hos naboen \u201dDen Hirschsprungske Samling.\u201d<\/p>\n
Eckersbergs billede er p\u00e6nt og nydeligt, men viser ogs\u00e5 \u2013 trods n\u00f8genheden \u2013 kvinden som et blidt og kontrolleret v\u00e6sen, der som en anden Lady of Shalott ser verden i et spejl, hvilket st\u00e5r i st\u00e6rk kontrast til Jerichau-Baumanns vilde og erotiske havfrue, der m\u00f8der beskueren direkte og med stolthed hvilende i sig selv. Det er st\u00e6rkt \u2013 og det kan tolkes som en begyndende kvinde-bevidsthed.<\/p>\n
For dels s\u00e5 var det sj\u00e6ldent, at datidens kvinder malede andet og mere end blomster og interi\u00f8r \u2013 og dels s\u00e5 er den n\u00f8gne kvinde, som er motivet, malet p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det minder mere om 1900-tallet end om guldalder. Samtiden og store dele af eftertiden br\u00f8d sig heller ikke om billedet. De mente ogs\u00e5, at det viste at kunstneren, Elisabeth Jerichau-Baumann, havde en svag sig\u00f8jner-sj\u00e6l.<\/p>\n
Danmarksbloggen vil sige tv\u00e6rtimod. At det er forfriskende, ja vigtigt at vise, at den danske guldalder var andet og mere end skildringer af idyllisk natur og et dansk folkeliv malet i pasteller. At der faktisk var en kvinde, som turde og kunne male \u2013 b\u00e5de som de andre, men ogs\u00e5 helt som sig selv.<\/p>\n
Jerichau-Baumann havde s\u00e5 heller ikke danske r\u00f8dder, men det g\u00f8r ikke noget. Tv\u00e6rtimod m\u00e5ske. Man var heller ikke fremmedangst i guldalderen.<\/p>\n
Man vidste nemlig, at det handlede om det internationale, om Danmark vendt ud mod verden, som vi ogs\u00e5 ser det i R\u00f8rbyes kendte \u201dUdsigt fra kunstnerens vindue\u201d fra 1825, der naturligvis er med i udstillingen, og viser den \u00e6ldgamle forbindelse mellem hjemmet i Danmark, havet og det store udland. For i Danmark har vi altid handlet med udlandet, v\u00e6ret afh\u00e6ngig af udlandet – og havet har altid spillet en afg\u00f8rende rolle, og g\u00f8r det stadig trods ih\u00e6rdigt brobyggeri.<\/p>\n
For de kendte malerier er her som sagt alle sammen \u2013 eller n\u00e6sten. Danmarksbloggen ledte nemlig forg\u00e6ves efter J\u00f8rgen Sonnes \u201dSankt Hansnat. De syges s\u00f8vn p\u00e5 Helenegraven ved Tisvilde\u201d, som ellers h\u00f8rer til p\u00e5 Statens Museum for Kunst \u2013 samt sammes \u201dBrudef\u00e6rd\u201d, som normalt kan ses p\u00e5 ARoS.<\/p>\n
For netop \u00e5rets og livets gang var vigtige i 1800-tallet, hvor Danmark stadig var et landbrugsland, og hvor man levede langt mere cirkul\u00e6rt end vi g\u00f8r i dag. Traditioner bet\u00f8d nemlig mere end hygge og en anledning til at v\u00e6re kreative, og kirken var ikke kun en kulisse for stort anlagte personlige fejringer af livets h\u00f8jtider.<\/p>\n
Men ellers kommer udstillingen godt omkring, og den viser de dramatiske billeder og tr\u00e6kker de store linjer igennem en tid, hvor vi p\u00e5 den h\u00e5rde m\u00e5de l\u00e6rte at v\u00e6re et lident land og at sige hvad udad tabes, m\u00e5 indad vindes<\/em>.<\/p>\n For det var virkelig fra katastrofe og til katastrofe: Fra Slaget p\u00e5 Rheden i 1801, engl\u00e6ndernes bombardement i 1807, statsbankerotten i 1813, tabet af Norge i 1814, den kortvarige triumf da vi vinder Tre\u00e5rskrigen og endelig til det store nederlag i 1864.<\/p>\n Som bes\u00f8gende gl\u00e6der man sig til geng\u00e6ld over, at der er s\u00e5 meget guldalderkunst tilg\u00e6ngeligt for offentligheden. For prisen p\u00e5 de danske guldaldermalerier g\u00e5r voldsomt op i \u00f8jeblikket, og nogle af de allerst\u00f8rste museer som Louvre i Paris, National Gallery i London og MoMA i New York har indenfor de seneste \u00e5r k\u00f8bt guldalderkunst.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dDansk Guldalder \u2013 Verdenskunst mellem to katastrofer\u201d fem ud af seks pensler og sp\u00e5\u00b4r, at udstillingen bliver efter\u00e5rets helt store till\u00f8bsstykke.<\/strong> Det er som sagt vores historie og identitet, der vises \u2013 og netop derfor er det godt, at vi kan se b\u00e5de de kendte og de ukendte sider af en tidsalder, som vi tror, at vi kender.<\/p>\n Udstillingen taler direkte ind i vores egen tid og behov for at vide, hvem vi er, og hvad vi kommer fra. Mange kender heller ikke vores historie s\u00e6rlig godt. Men i udstillingen kan man f\u00e5 guldaldertiden belyst med 225 malerier og en tekstm\u00e6ngde, som er overskuelig i vores billedorienterede tidsalder.<\/p>\n For det er godt at formidle viden med billeder. Desuden kan et maleri noget, som et foto ikke kan. Det kan formidle en stemning, en f\u00f8lelse.<\/p>\n M\u00e5ske det ogs\u00e5 er derfor, at vi f\u00f8ler, at vi kender guldaldertiden s\u00e5 godt? M\u00e5ske derfor at vi kan se p\u00e5 et guldaldermaleri og t\u00e6nke: Ja, det er Danmark. S\u00e5dan ser vores land ud.<\/em> Og s\u00e5 glemmer vi jernbanen, el-ledningerne, vindm\u00f8llerne, at markerne er blevet meget st\u00f8rre, motorvejene og alt det andet, som ville f\u00e5 K\u00f8bke, Eckersberg og de andre sk\u00f8n\u00e5nder til at sp\u00e6rre \u00f8jnene op, hvis de kom forbi deres gamle land.<\/p>\n Ja, som H. C. Andersen foruds\u00e5, da han i sangen \u201dJylland mellem tvende have\u201d om den jyske hede skrev: Heden, ja, man tror det n\u00e6ppe, men kom selv, bese den lidt, lyngen er et pragtfuldt t\u00e6ppe, blomster myldre milevidt. Skynd dig, kom, om f\u00f8je \u00e5r heden som en kornmark – som en kornmark st\u00e5r.<\/em><\/p>\n Senere n\u00e6vner han dampdragen \u2013 alts\u00e5 toget, der var et billede p\u00e5 den industrialisering, der ventede, og som gjorde det effektivt af med guldaldertidens idylliske billede af Danmark, hvor man \u2013 i hvert fald i kunsten \u2013 s\u00e5 bort fra larmen, snavset, den store ulighed og det liges\u00e5 store armod.<\/p>\n D\u00e9t vil vi stadig gerne glemme. Fort\u00e6llingen om Danmark er nemlig ogs\u00e5 en historie om vores dr\u00f8mme om Danmark, b\u00e5de f\u00f8r, nu og frem. Og d\u00e9n fort\u00e6lling kan vi til og med d. 8. december se – omfangsrigt og smukt – folde sig ud p\u00e5 Statens Museum for Kunst.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Udstillingen \u201dDansk Guldalder \u2013 Verdenskunst mellem to katastrofer\u201d er lige \u00e5bnet p\u00e5 Statens Museum for Kunst. Den er lavet i samarbejde med Petit Palais i Paris og Nationalmuseet i Stockholm, og er den st\u00f8rste udstilling nogensinde om dansk guldalder. Som … L\u00e6s resten