H. C. Andersen skrev eventyr FORTALTE for b\u00f8rn. Bem\u00e6rk ordet fortalte. Deri ligger nemlig hele hemmeligheden, dette at hans eventyr havde flere lag, b\u00e5de det umiddelbare og de dybere.<\/p>\n
Det er s\u00e5 forkert at antage, at kun voksne kan forst\u00e5 de underliggende lag. Det er til geng\u00e6ld helt rigtigt, n\u00e5r man siger, at b\u00f8rn er bedre til at sanse det, som sker for \u00f8jnene af dem \u2013 og til at tro p\u00e5 det umiddelbare. D\u00e9n observation gjorde Danmarksbloggen i hvert fald, da undertegnede i g\u00e5r s\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets familieforestilling for b\u00f8rn fra 6 \u00e5r og deres voksne. I \u00e5r er det \u201dHar du h\u00f8rt en fugl synge?\u201d – frit efter H. C. Andersens \u201dNattergalen\u201d.<\/p>\n
Danmarksbloggen vil s\u00e5 anbefale alle at se stykket, ogs\u00e5 selvom man ikke har et barn at f\u00f8lges med. For ikke mindst s\u00e5 holder H. C. Andersens tekst \u2013 selvf\u00f8lgelig. Men det gamle eventyr bliver styrket i denne form med nutidige sproglige tilf\u00f8jelser, hvor de moderne s\u00e6tninger og betoninger g\u00f8r historien ekstra levende og n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n
Derudover er der noget ganske fantastisk ved en lille og enkel ops\u00e6tning. Ikke nok med at man som publikum kommer helt t\u00e6t p\u00e5, men ligesom med den levende nattergal er der noget \u00e6gte over det teater, som udelukkende hviler p\u00e5 skuespillerne og deres evne til at gestalte historien.<\/p>\n
For ja, flotte kulisser, imponerende kostumer, lys i kaskader og lyd med sm\u00e6ld p\u00e5 kan v\u00e6re v\u00e6ldig fint – pr\u00e6cis som den kunstige nattergal er det med sit guld, s\u00f8lv og juveler. Men det, som b\u00e6rer enhver teaterforestilling, er ordene, mimikken, bev\u00e6gelserne og samspillet mellem dem p\u00e5 scenen, alts\u00e5 det som kaldes kunst, n\u00e5r den fungerer.<\/p>\n
For n\u00e5r det sker, s\u00e5 kan der spilles p\u00e5 en papkasse if\u00f8rt en brun s\u00e6k \u2013 eller som her, hvor nogle af dansk teaters unge stjerneskud har et tr\u00e6gulv, nogle gr\u00e5 kasser, et par fugle, et par instrumenter og nogle andre sm\u00e5ting – og de gr\u00f8nne tr\u00e6kroner at folde sig ud p\u00e5 og under \u2013 og som de folder sig ud.<\/p>\n
Som publikum \u2013 uanset om man er 8, 30, 50 eller 70 – gribes og bev\u00e6ges man nemlig i en grad, s\u00e5 det ikke kun var regndr\u00e5berne, der l\u00f8b ned ad kinderne.<\/p>\n
For de kan s\u00e5 meget, de unge mennesker \u2013 og de vil s\u00e5 meget med deres teaterstykke. De vil n\u00e5 os med fort\u00e6llingen om den hovski-snovski kejser, der dog kan gr\u00e6de, og som har hjertet p\u00e5 rette sted, men som ogs\u00e5 er omgivet af nikkedukker og spytslikkere.<\/p>\n
Og de g\u00f8r det med stort engagement, der matches af kropslige pr\u00e6stationer, visuel fort\u00e6lling med b\u00e5de farver og fagter, storgrinende humor som indimellem bliver til bidende samfundssatire, sk\u00f8nsang af n\u00e6rmest sakral karakter (men okay, nattergalen er ogs\u00e5 n\u00e6rmest guddommelig) og et vaske\u00e6gte drama, is\u00e6r i den andensidste scene.<\/p>\n
Det er scenen, hvor d\u00f8den kommer for at hente kejseren, men hvor nattergalen synger d\u00f8den fra kejserens hjerte. D\u00e9n scene er i s\u00e6rklasse i den m\u00e5de, som sp\u00e6ndingen opbygges til det uudholdelige, inden forl\u00f8sningen kommer med den lille uanselige fugls triller.<\/p>\n
Men det skal siges, at vi undervejs i den time, som forestillingen varer, pr\u00e6senteres for det ene h\u00f8jdepunkt efter det andet. For det hele er eminent godt lavet \u2013 og nok spiller den ene af de unge skuespillere kejseren og en anden nattergalen, men s\u00e5 er der ogs\u00e5 b\u00e5de kammertjeneren, den lille kokkepige og musikmesteren til de tre andre, og ingen af dem er mere end de andre, og alle spiller ogs\u00e5 andre roller, b\u00e5de hoffet og k\u00f8erne og fr\u00f8erne med flere.<\/p>\n
S\u00e5 det er i den grad et team-work pr\u00e6steret af Nicolai J\u00f8rgensen, Nikolaj Bj\u00f8rn-Andersen, Michael Slebsager, Rikke Westi og Laura Skjoldborg \u2013 og en forestilling, som bliver siddende i \u00e9n.<\/p>\n
Som tilskuer sp\u00f8rger man derfor ogs\u00e5 sig selv p\u00e5 vejen hjem, om man har h\u00f8rt en fugl synge? Et barn vil nok sige ja, og m\u00e5ske ogs\u00e5 et purungt menneske. Men i takt med alderen erkender de fleste af os, at vi alt for ofte lytter til den s\u00e5kaldte sunde fornuft aka denne verdens kejsere, kammertjenere og musikmestre.<\/p>\n
Men dem skal vi stoppe med at h\u00f8re p\u00e5 og i stedet gennemskue i bevidstheden om, at livsvisdommen og livskunsten ligger i at lytte, som kokkepigen og fiskeren g\u00f8r det. For kan vi det, kan vi skelne mellem de guldglitrende, kunstige fugle og de \u00e6gte nattergale \u2013 og s\u00e5 vil alt g\u00e5 meget bedre, ogs\u00e5 for os, selvom vi ikke er kejsere. For hjertet sidder som bekendt til venstre hos os alle sammen.<\/p>\n
Danmarksbloggen giver den gribende \u201dHar du h\u00f8rt en fugl synge?\u201d seks rigtige nattergale ud af seks mulige. Det er \u00e6gte teater, n\u00e5r det er bedst og mest levende.<\/p>\n
Forestillingen spiller i haven p\u00e5 Designmuseum Danmark til og med 11. august.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" H. C. Andersen skrev eventyr FORTALTE for b\u00f8rn. Bem\u00e6rk ordet fortalte. Deri ligger nemlig hele hemmeligheden, dette at hans eventyr havde flere lag, b\u00e5de det umiddelbare og de dybere. Det er s\u00e5 forkert at antage, at kun voksne kan forst\u00e5 … L\u00e6s resten