Cabaret-vandring i og omkring Nyhavn og Minefeltet! Det er jo hele to ting p\u00e5 samme tid, b\u00e5de musik og byvandring.<\/p>\n
Nej, faktisk er det tre, n\u00e5r det er Allan H\u00f8ier fra Teatret Optimis, der optr\u00e6der. For s\u00e5 er der ogs\u00e5 en god portion skuespil involveret, n\u00e5r hr. H\u00f8ier fort\u00e6ller om Sigfred Pedersens liv og med stort engagement synger nogle af hans viser.<\/p>\n
Vi starter i Nyhavn \u2013 nede ved ankeret, men begiver os hurtigt over i den s\u00e5kaldt p\u00e6ne side af Nyhavn, hvor der selvf\u00f8lgelig l\u00e6gges ud med \u201dS\u00f8ren Bramfris l\u00e6rkesang\u201d, nok bedre kendt som \u201dNu g\u00e5r v\u00e5ren gennem Nyhavn\u201d \u2013 denne sang, der om nogen personificerer Nyhavn og for\u00e5ret \u2013 og ja, b\u00e5de et sted og en \u00e5rstid kan godt personificeres, n\u00e5r det er Sigfred Pedersen, der har skrevet ordene.<\/p>\n
Den p\u00e6ne side af Nyhavn er som bekendt den side, som ligger i skyggen, men hvorfra man p\u00e5 Sigfred Pedersens tid med st\u00f8rste mistro s\u00e5 over mod den anden side, den uartige side, hvor s\u00f8folk, letlevende damer, fattige, studerende og kunstnere f\u00e6rdes i en konstant vrimmel omgivet af st\u00f8j, r\u00f8g og stank mellem skibe, varer, snavs og rotter.<\/p>\n
I dag er det solsiden \u2013 den med alle restauranterne, turisterne og nogle af hovedstadens dyreste ejerlejligheder. S\u00e5dan forandrer alting sig \u2013 og dog.<\/p>\n
V\u00e5ren er nemlig altid den samme, denne vidunderlige v\u00e5r, som hvert \u00e5r v\u00e6kker os igen efter en lang vinter. Og nok var aftenen i g\u00e5r en bl\u00e6sende sommeraften, men det var som spillede v\u00e5rens bl\u00e5 lys alligevel mellem de gamle huse \u2013 og m\u00e5ske allermest under St\u00e6rekassens guldmosaik, da Allan H\u00f8ier indf\u00f8lende sang \u201dDen gamle sk\u00e6rslippers for\u00e5rssang\u201d. Det er den med ordene:<\/p>\n
Men jeg er digter, og jeg m\u00e5 dr\u00f8mme, thi jeg er \u00e9t med den lyse nat \u2026<\/em><\/p>\n For det var Sigfred Pedersen. Trods en bondebaggrund og en universitetsuddannelse blev han hverken en h\u00e5ndens mand eller en intellektuel. Han var og blev digter, visesmed \u2013 og Danmarks Bellman, der kunne skrive som ingen andre her til lands om erotik og k\u00e6rlighed, om livet p\u00e5 bev\u00e6rtningerne og i de sm\u00e5 lejligheder \u2026<\/p>\n Og det g\u00e6lder, ogs\u00e5 selvom han – som en kunstnerkollega sagde det – ikke havde det fjerneste talent for at g\u00e5 i hundene. Snarere tv\u00e6rtimod. For nok var Sigfred Pedersen en boh\u00eame, der fik sin post sendt hen til caf\u00e9 Nick i Nikolajade, men han endte ogs\u00e5 med at f\u00e5 b\u00e5de ridderkors og komme p\u00e5 finansloven.<\/p>\n Og ja, cabaret-vandringen g\u00e5r ogs\u00e5 til caf\u00e9 Nick og resten af kvarteret omkring Nikolai Kirke \u2013 og til omr\u00e5det ved Hviids Vinstue og det nu hedengangne Parnas, der i dag er en trendy blomsterbutik (tsk-tsk) – og til Sct. Ann\u00e6 Passage mellem Store Kongensgade og Bredgade.<\/p>\n S\u00e5 vi kommer godt omkring i byen, inden vi vender tilbage til Nyhavn \u2013 og denne gang til den uartige side, solsiden \u2013 og her f\u00e5r vi en version af \u201dKatinka, Katinka\u201d, s\u00e5 det sm\u00e6lder i bagg\u00e5rden.<\/p>\n Inden kommer vi dog ned p\u00e5 Sigfred Pedersens plads, ja det hedder den ikke \u2013 s\u00e5dan rigtig. Men det burde den lille plads ved Lille Strandstr\u00e6de hedde, b\u00e5de p\u00e5 grund af dens geografi \u2013 og fordi Sigfred Pedersen ikke har s\u00e5 meget som en gade eller bare et lille str\u00e6de opkaldt efter sig.<\/p>\n Det g\u00f8r Allan H\u00f8ier ogs\u00e5 opm\u00e6rksom p\u00e5 \u2013 p\u00e5 samme fine, oplysende og levende m\u00e5de som han formidler denne del af den gamle danske kulturarv, som mange is\u00e6r blandt de unge og yngre generationer m\u00e5ske ikke kender.<\/p>\n Men Danmarksbloggen lagde m\u00e6rke til, hvordan ogs\u00e5 dem f\u00f8dt i dette \u00e5rtusinde lyttede interesserede, n\u00e5r de kom forbi os, der stod forsamlet om den velsyngende mand i den lyse cottoncoat med kufferterne \u2013 og den lille kineser, der spillede s\u00e5 fint til nede i kufferten. Han hedder i virkeligheden Allan Thorsgaard.<\/p>\n Danmarksbloggen giver \u201dS\u00f8ren elsker Katinka\u201d fem ud af seks snapse, som dem der gavmildt blev delt rundt under den dybt musikalske tur i Nyhavn og Minefeltet i selskab med Sigfred Pedersen og Allan H\u00f8ier.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Cabaret-vandring i og omkring Nyhavn og Minefeltet! Det er jo hele to ting p\u00e5 samme tid, b\u00e5de musik og byvandring. Nej, faktisk er det tre, n\u00e5r det er Allan H\u00f8ier fra Teatret Optimis, der optr\u00e6der. For s\u00e5 er der ogs\u00e5 … L\u00e6s resten