Man ved, at h\u00f8jsommeren n\u00e6rmer sig, n\u00e5r der er premiere p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets forestilling under de gr\u00f8nne tr\u00e6kroner i Designmuseum Danmarks gamle have \u2013 og i \u00e5r er skibet ladet med Shakespeare og hans \u201dHelligtrekongersaften\u201d.<\/p>\n
Skibet skal tages helt bogstaveligt, for scenen er bygget som et kolossalt skib i bl\u00e5 og gr\u00f8nne nuancer med lidt hvidt og tre gule stole. B\u00e5de i bredden og h\u00f8jden fylder skibet ogs\u00e5 godt ud og danner rammen om en af mesterens klassiske forviklingskomedier om l\u00e6ngslen efter k\u00e6rlighed, menneskenes mange d\u00e5rskaber i den forbindelse og alt det andet, som i vor tid er liges\u00e5 basale livsvilk\u00e5r, som de var det p\u00e5 Shakespeares tid.<\/p>\n
Til premieren i g\u00e5r aftes var det ogs\u00e5 et s\u00e6rdeles veloplagt publikum, der b\u00e6nkede sig med t\u00e6pper, ros\u00e9vin og hvad der ellers m\u00e5tte v\u00e6re tilbage fra den picnic, som mange havde holdt inden forestillingen p\u00e5 det gr\u00f8nne gr\u00e6s omkring de r\u00f8de tilskuerb\u00e6nke.<\/p>\n
Der var derfor en afslappende stemning med masser af grin og udbrud, som mindede undertegnede lidt om den medlevende atmosf\u00e6re, man altid oplever p\u00e5 det genopf\u00f8rte Globe Theatre i London \u2013 d\u00e9r hvor man spiller Shakespeare p\u00e5 originalsproget, endda i den gamle engelske version, men som regel i et nyt og anderledes regi.<\/p>\n
Det samme g\u00f8r Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teateret. Her er det ogs\u00e5 klassisk Shakespeare, n\u00e5r det kommer til det sproglige, hvor man havde valgt Niels Brunses overs\u00e6ttelse, s\u00e5 man f\u00e5r s\u00e5 mange lag med som muligt. Og ja, blankvers kan godt lyde t\u00f8rre for nutids\u00f8rer, men de er ogs\u00e5 en del af Shakespeare, som man ikke kommer udenom, hvis man vil l\u00e6re mesteren ordentligt at kende.<\/p>\n
Det bliver til geng\u00e6ld farverigt, n\u00e5r det kommer til kostumerne, hvor der ikke var en eneste nuance p\u00e5 paletten, som ikke s\u00e5s p\u00e5 scenen \u2013 og ofte tilsat lidt eller meget guld. Det gav alt sammen stykket ekstra kant.<\/p>\n
En af de mest markante var den n\u00e6rmest skrigende gule, som en st\u00e6rkt spillende Ann Eleonora J\u00f8rgensen optr\u00e5dte i, mens hun \u00f8vede sig p\u00e5 at smile og tr\u00e6kke op i sk\u00f8rterne. Ann Eleonora J\u00f8rgensen har f\u00f8r st\u00e5et p\u00e5 scenen i Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret, og hun er en gave til det klassiske teater, da hun har b\u00e5de den dramatiske sans og den komiske timing \u2013 og s\u00e5 det der udefinerbare, som i mangel af bedre kaldes udstr\u00e5ling og evnen til at komme over scenekanten.<\/p>\n
Det samme kan siges om Troels Lyby, der virkede mere end overbevisende i rollen som den elskovssyge hertug Orsino, der nok kan besejre en hel verden, men ikke kan hitte ud af sit eget f\u00f8lelsesliv.<\/p>\n
Men ogs\u00e5 Niels Ellegaard viste, at han kan mere end v\u00e6re sjov i et telt p\u00e5 Bakken, hvorfra mange ellers kender ham p\u00e5 denne tid af \u00e5ret. Men det kl\u00e6der ham at skulle v\u00e6re andet, selvom han OGS\u00c5 er morsom i rollen som narren.<\/p>\n
Julie Agnete Vang spiller grevinden Olivia med en fantastisk fornemmelse for figurens s\u00e5rbarhed midt i al snobberi og forf\u00e6ngelighed.<\/p>\n
Og s\u00e5dan kunne man blive ved med at n\u00e6vne alle skuespillerne, som ogs\u00e5 t\u00e6ller Laura Bro, Asbj\u00f8rn Krogh Nissen, Anton Hjejle, Morten Hauch-Fausb\u00f8ll, Henrik Lund og S\u00f8ren Birch Plum.<\/p>\n
For alle udfylder deres roller omkring den centrale figur Viola \u2013 eller Cesario, som hun laver sig om til, da hun ikl\u00e6der sig mandet\u00f8j for at f\u00e5 en mulighed for i en patriarkalsk verden at danne sig den fremtid, som hun \u00f8nsker.<\/p>\n
Hun spilles af Katrine Greis-Rosenthal med lige pr\u00e6cis den rette m\u00e6ngde s\u00f8dme, g\u00e5-p\u00e5-mod, energi og umiddelbarhed, som man forventer at finde hos et modigt ungt menneske, der er kastet ud i voksenlivet og skal skabe sine egne rammer \u2013 langt v\u00e6k fra alt det trygge.<\/p>\n
Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatret leverer i \u00e5r en forrygende aften under de gr\u00f8nne tr\u00e6kroner, hvor vi griner og frydes over de mange farver, de finurlige replikker, den glimrende komik og timing, som leveres fra sceneskibet, der sejler denne version af \u201dHelligtrekongersaften\u201d sikkert i havn.<\/p>\n
Ja, s\u00e5gar en lille f\u00e6gtescene snydes vi ikke for – den m\u00e5tte i \u00f8vrigt godt vare lidt l\u00e6ngere. For komik er ogs\u00e5 kroppens sprog – og ogs\u00e5 hos Shakespeare. S\u00e5 lidt mere action havde kl\u00e6dt en ellers god forestilling.<\/p>\n
Danmarksbloggen kvitterer med fire ud af seks guldmasker, som den grevinden koket tager p\u00e5, da hun f\u00f8rste gang m\u00f8der den forkl\u00e6dte Viola og forelsker sig br\u00e6ndende i samme \u2026 fordi hun tror, at den unge kvinde er en mand \u2026<\/p>\n
For konventionerne skulle holdes p\u00e5 Shakespeares tid \u2026 ogs\u00e5 de k\u00f8nslige, ja m\u00e5ske is\u00e6r de k\u00f8nslige. Ellers ville samfundet falde sammen, mente man. Heldigvis er vi kommet videre. Eller er vi?<\/p>\n
\u201dHelligtrekongersaften\u201d spiller til og med d. 24. august. Det er Christoffer Berdal, der har iscenesat.<\/p>\n
Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man ved, at h\u00f8jsommeren n\u00e6rmer sig, n\u00e5r der er premiere p\u00e5 Gr\u00f8nneg\u00e5rds Teatrets forestilling under de gr\u00f8nne tr\u00e6kroner i Designmuseum Danmarks gamle have \u2013 og i \u00e5r er skibet ladet med Shakespeare og hans \u201dHelligtrekongersaften\u201d. Skibet skal tages helt bogstaveligt, … L\u00e6s resten