Man bliver lidt forvirret, n\u00e5r man starter p\u00e5 bogen \u201dUlvesl\u00e6gten\u201d af Anders Lundt Hansen, som ogs\u00e5 har skrevet historieb\u00f8gerne \u201dJellingmysteriet\u201d, \u201dNordens hersker\u201d og \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d.<\/p>\n
For bogen handler om kongerne i Danmark i perioden fra cirka 1050 til ca 1150, og de pr\u00e6senteres i bogen som Ulvesl\u00e6gtens konger. Men faktum er, at de stridbare og magtglade m\u00e6nds adgang til den danske trone IKKE kom via forfaderen Ulf Jarl af Sk\u00e5ne (Ulf som i Ulv), men via formoderen, Estrid, som var datter af den danske konge Svend Tvesk\u00e6g og s\u00f8ster til kong Knud den Store, som herskede over b\u00e5de Danmark og England.<\/p>\n
Det er ogs\u00e5 derfor, at den f\u00f8rste konge (med Ulf som far), der n\u00e6vnes, hedder Svend Estridsen, alts\u00e5 Estrids s\u00f8n, og ikke Svend Ulfss\u00f8n. For det er forbindelsen til Estrid, der legitimerer retten til tronen.<\/p>\n
Det er derfor \u00e6rgerligt, at bogen bruger dette fort\u00e6llegreb med ulve-efterkommerne. For det rimer d\u00e5rligt med d\u00e9n historiske kendsgerning, at det er den samme sl\u00e6gt, som har siddet p\u00e5 den danske trone gennem hele historien. Og d\u00e9t er set i europ\u00e6isk sammenh\u00e6ng ret unikt, at der ikke har v\u00e6ret forskellige sl\u00e6gter, men at det er den samme sl\u00e6gt, om end i forskellige versioner og langtfra altid med tronen givet fra far til s\u00f8n, men alligevel \u2026<\/p>\n
Lidt inde i bogen sl\u00e5s det ogs\u00e5 fast, at hvis ikke Kong Magnus af Norge var d\u00f8d, fordi han faldt af sin hest – s\u00e5 havde det hele endt anderledes. Det er uden tvivl rigtigt, men det g\u00e6lder mange ting i historien, at hvis og hvis \u2026<\/p>\n
Og is\u00e6r i denne tidlige middelalder, hvor kongerne i Danmark skulle frygte b\u00e5de sygdom og sv\u00e6rd, var der ikke givet noget p\u00e5 forh\u00e5nd. For var det ikke det ene, der tog livet af dem f\u00f8r tid, s\u00e5 blev det nemt det andet. Ingen vidste, hvorn\u00e5r deres sidste dag kom.Og netop de 100 \u00e5r her var mere end urolige, og det er sv\u00e6rt at holde styr p\u00e5, hvem der var hvem, hvem der (m\u00e5ske) myrdede hvem og s\u00e5 videre.<\/p>\n
Sandheden om tiden er dog ogs\u00e5, at den var andet og mere end krig og kampe om magt og rigdomme. Historien om de urolige \u00e5r i middelalderen handler ogs\u00e5 om, at det danske samfund blev bygget op. Det h\u00f8rer man s\u00e5 desv\u00e6rre meget lidt om i bogen. Med undtagelse af noget om m\u00f8ntv\u00e6senet og noget om det store kirkebyggeri, som bet\u00f8d, at landets tr\u00e6kirker blev revet ned og erstattet af stenkirker, hvoraf mange st\u00e5r endnu \u2013 omend ombygget og tilbygget. Men alligevel \u2013 der var et kirkebyggeri uden europ\u00e6isk sidestykke i netop det \u00e5rhundrede, som bogen d\u00e6kker.<\/p>\n
Det var s\u00e5 ogs\u00e5 den tid, hvor byerne og handlen voksede, hvor hjulploven blev indf\u00f8rt, hvor der kom mere system og organisation i landet \u2013 hvilket alt sammen var med til at skabe betingelserne for det feudale samfundsystem, som for alvor blomstrede i de kommende \u00e5rhundreder.<\/p>\n
Og d\u00e9t ville vi altsammen gerne have h\u00f8rt mere om, for Danmark blev heller ikke dengang bygget p\u00e5 krig og alliancer mellem v\u00e5benbr\u00f8dre alene.<\/p>\n
Men ellers vrimler bogen med gode historier \u2013 fx den om j\u00e6tten Finn, som if\u00f8lge legenden hjalp til med at bygge Lunds Domkirke, som var dansk dengang, da Sk\u00e5ne sammen med Blekinge og Halland var danske.<\/p>\n
J\u00e6tten ville selvf\u00f8lgelig have noget for ulejligheden, nemlig pr\u00e6stens \u00f8jne. Heldigvis beholdt Guds mand sine \u00f8jne, da han i sidste sekund fandt ud af, hvad j\u00e6tten hed. Gal af raseri styrtede Finn ned i krypten for at rive hele den store katedral ned, men s\u00e5 ramte en solstr\u00e5le. D\u00e9t kan trolde og j\u00e6tter ikke t\u00e5le \u2013 de bliver forvandlet til sten. Og hvis man tvivler p\u00e5 historien, kan man jo tage til Lund og selv se efter. Undertegnede har v\u00e6ret d\u00e9r \u2013 og kan bevidne, at Finn st\u00e5r og omfavner en af de store s\u00f8jler nede i krypten.<\/p>\n
Kirker som skueplads for drama skorter det nemlig ikke p\u00e5 i middelalderen, heller ikke de historisk bedre funderede. Vi f\u00e5r derfor ogs\u00e5 i bogen en meget levende \u2013 og fantasifuld \u2013 beskrivelse af mordet p\u00e5 Knud den Hellige i Skt. Albans Kirke i Odense \u2013 og om hele forl\u00f8bet bagefter, da den myrdede konge blev k\u00e5ret til helgen.<\/p>\n
For religion var vigtig p\u00e5 den tid, og det var godt i magtspillet at kunne t\u00e6lle en helgen blandt sine aner, hvilket ogs\u00e5 den senere konge Valdemar den Store var bevidst om, da han fik k\u00e5ret sin far Knud Lavard som helgen \u2013 flere \u00e5r efter denne blev myrdet ved Haraldsted ved Ringsted. Stedet er den dag i dag valfartssted for Danmarks katolikker.<\/p>\n
Pilgrimsf\u00e6rd og korstog bet\u00f8d meget for datidens mennesker, som var stensikre p\u00e5, at den kristne tro \u2013 og deres fortolkning af den \u2013 var den eneste rigtige m\u00e5de at se verden p\u00e5. S\u00e5 derfor gjaldt det om selv at blive frelst \u2013 og om at befri den hellige by Jerusalem fra muslimerne.<\/p>\n
Alt det h\u00f8rer man ogs\u00e5 om i \u201dUlvesl\u00e6gten\u201d, men desv\u00e6rre beskrevet p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 det ikke holder teologisk.<\/p>\n
For nok er det godt at ville g\u00f8re sv\u00e6rt stof enkelt og forst\u00e5eligt, men man skal ogs\u00e5 passe p\u00e5 med ikke at g\u00f8re det s\u00e5 enkelt, at man laver om p\u00e5 meningen, som n\u00e5r der fx p\u00e5 side 67 st\u00e5r: \u201dFor de kristne i middelalderen var det almindeligt, at man rejste hen til hellige steder for at vise, hvor from man var. Det var is\u00e6r en god id\u00e9, hvis man havde gjort noget, man ikke m\u00e5tte if\u00f8lge kristendommen. Hvis man virkelig fortr\u00f8d det, man havde gjort, kunne en hellig rejse f\u00e5 Gud til at synes, at man var ok igen. S\u00e5 undgik man at komme i helvede, n\u00e5r man d\u00f8de.\u201d<\/em> Citat slut.<\/p>\n Men det kniber med teologien flere steder:<\/p>\n 1) Man tog ikke bare p\u00e5 pilgrimsrejse for at vise sin fromhed. Troen var simpelthen den m\u00e5de, som man identificerede sig selv og verdenen p\u00e5. ALT var gennemsyret af troen p\u00e5 en m\u00e5de, s\u00e5 vi i dag vil kalde det fundamentalistisk. S\u00e5 det er \u00e6rgerligt, at det teologiske ikke er beskrevet korrekt i en ellers velskrevet bog, hvor l\u00e6sningen flyder.<\/p>\n Godt er det til geng\u00e6ld, at udlandet tages ind \u2013 b\u00e5de rejser og erobringstogter og korstoge, men ogs\u00e5 udlandets interesser \u2013 og storm\u00e6ndenes.<\/p>\n Bogen slutter ogs\u00e5 med en cliffhanger, som det hedder p\u00e5 nudansk \u2013 nemlig at der l\u00e6gges op til dramaet mellem Svend, Knud og Valdemar, som man kunne forestille sig, ville blive en del af en femte bog.<\/p>\n Desv\u00e6rre fristes forfatteren ogs\u00e5 her til at behandle historien ret frit, n\u00e5r han skriver: \u201dFor ingen af de tre kan blive konge uden st\u00f8tte fra mange storm\u00e6nd. Og den m\u00e6gtigste stormandssl\u00e6gt af dem alle, den rige Hvide-sl\u00e6gt fra Sj\u00e6lland, skal v\u00e6lge, hvem de vil st\u00f8tte. N\u00e5r krigens sv\u00e6rd igen lyner over landet, er det Hvidernes konge, der ender p\u00e5 tronen.<\/em>\u201d Citat slut.<\/p>\n Det lyder dramatisk, men n\u00e5r man ved, hvem af Svend, Knud og Valdemar, der var den senere biskop Absalons og hans bror Esbern Snares bedste ven, ja som endda var vokset op sammen med dem – s\u00e5 ved man, at Hviderne p\u00e5 forh\u00e5nd havde valgt, hvem de ville st\u00f8tte. Absalon og Esbern Snare hed nemlig Hvide til efternavn, og deres far var den m\u00e6gtige Asser Rig.<\/p>\n Fantasi er som bekendt ok, n\u00e5r det er en sk\u00f8nlitter\u00e6r bog, men n\u00e5r man skriver, at “Ulvesl\u00e6gten” har til hensigt at indf\u00f8re 9-13-\u00e5rige i middelalderens historie, s\u00e5 duer det ikke med mangler og fejl.<\/p>\n Derfor denne h\u00e5rde kritik og kun to ud af seks sv\u00e6rd. For der er v\u00e6ldig gode beskrivelser af v\u00e5ben, steder, slag og kampe fx slaget ved Fodevig, men meget af det andet tr\u00e6nger til en tur med t\u00e6ttekammen.<\/p>\n Det er Valeta, der udgiver.<\/p>\n Skrevet af: Dorte J. Thorsen, indehaver af og redakt\u00f8r p\u00e5 Danmarksbloggen.dk<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Man bliver lidt forvirret, n\u00e5r man starter p\u00e5 bogen \u201dUlvesl\u00e6gten\u201d af Anders Lundt Hansen, som ogs\u00e5 har skrevet historieb\u00f8gerne \u201dJellingmysteriet\u201d, \u201dNordens hersker\u201d og \u201dS\u00f8lv, blod og kongemagt\u201d. For bogen handler om kongerne i Danmark i perioden fra cirka 1050 til … L\u00e6s resten
\n2) Rigtigt er det, at en pilgrimsrejse kunne v\u00e6re en bod, hvis man havde gjort noget forkert, men mange gjorde det ogs\u00e5, fordi de simpelthen havde lyst og f\u00f8lte en trang til at komme t\u00e6ttere p\u00e5 Gud. S\u00e5dan er det stadigv\u00e6k for nogle pilgrimme.
\n3) Kristendommen er ikke en gernings-religion, hvor man ved at g\u00f8re noget, kan f\u00e5 Gud til at elske \u00e9n. Gud elsker mennesket, som det er, uanset hvordan vi opf\u00f8rer os\u00a0– set i den kristne optik. Og endelig
\n4) At man undgik at komme i helvede er m\u00e5ske lige at skyde spurve med kanoner, for man opererede i katolsk tid langt mere med at mindske tiden i sk\u00e6rsilden, alts\u00e5 den tid som sj\u00e6len skal lutres, inden man kan komme ind i Himlen.<\/p>\n